Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

44 efter Gødtbefindende. Denne Bom kaldes sædvanligst Slæden. Det everste Tapleje er fast saaledes, at det altid ligger paa samme Sted, hvilket er nødvendigt før Hjulvcerkets Skyld; det andet maa kunne flyttes lidt for at forlænge Afstanden mellem Axerne, uaar Kjeden for Spandene strække sig. Dette kan naturligviis ffee paa mange Maader; meget simpelt og solidt er det naaet paa den Fig. 532 afbildede Maskine ved at lade Taplejet for Tromlen C være anbragt paa en svær Jernplade b, der gaaer ind i Slæden og ved Kiler i Huller i den og i Slæden ot rykke Taplejet lidt ud eller ind; men foruden denne Maade, der har den Mangel, at det er vanskeligt at komme til at spænde ud, da Kilerne ligge rinder Vandet har man flere andre Maader, saasom at anbringe en Spær- hage og en Stang med Saugtænder paa Slæden saaledes, som det er anvendt ved det Fig. 540 afbildede Klapværk; simplest vilde det maastee være, at anbringe Kilesiilling ved den sversie Skive, saaledes at hele Slæden flyttede sig. Det oberste Tapleje bor ikke ligge højere, end netop er nødvendigt, for at det Opmuddrede kan styrtes i Pram- men, da man ellers anvender Kraft ved til Unytte at løfte Mudderet højere, end nød- vendigt er. Dette er en Fejl, fom man ikke sjeldent træffer ved Muddermafliner, der ofte lofte saa meget for host, at de derved spilde en god Trediedeel af Kraften, og endog mere, uaar de muddre paa lavt Vand. Slæden gjores i Almindelighed saa lang, at den staaer under 45° ved den største Dybde, til hvilken der stal muddres. Kjeden er enten lagt saaledes, at den, fom i Fig. 533 kun er siram paa den Side, der forer Kasr ferne op, medens den hænger siapt paa den, hvor de gaae ned og tage Mudder, eller at den er strammet paa begge Sider, saaledes som i Fig. 532 og 534, og i sidste Tilfælde da enten, som i Fig. 532, saaledes, at Kjeden har en Bom, hdorpaa den gaaer ogsaa uaar den gaaer ned, eller at den er dog saa flap, at den ikke rorer ved Slæden; men kun bevæger sig langs den. Begge Systemer have deres Fordele og Mangler. Hænger Kjeden forneden slap, da stryge Spandene længer paa Bunden og have bedre Tid til at fylde sig, saa at man ikke, hvis Prammen ffulde være avanceret lidt for stærkt, er saa udsat for at lade noget ligge, og tillige er man mindre udsat for at Kjeden springer, hvis Noget ffulde være kommet mellem den og Tromlen for- neden, da den da kan forkorte det nedadgaaende Stykke; men paa den anden Side gribe Spandenes Næse sikkrere ind, naar Kjeden er strammet, end uaar den er flap, saa at man ikke er udsat for, at den skulde gaae over en eller anden haard Mod- stand paa Bunden og lade den blive staaende. Endvidere er man, uaar Spandene ffulle fljære en Nende ved Siden af en anden i haard Grund, meget mindre udsat for, at Kjeden bojer sig til Siden og at enten Spandene ikke tage fat, eller Kjedeleddene