Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

For I|cxl (□: 190) less mög, bode aff garden oc aff gaden, iessedt ij /?, Sumina..............................................xivi marc vj fi Item for then iord bleff spredh i liajfuen som. kastes vp ther som broo < (o: Steenbro) lagdes omkring collegium . . .. . . (. . . . . iij marc Om Beskaffenheden og Indretningén af den nye Universitetsbygning, giver Fundatsen af 1539 fölgende Beskrivelse, der her fuldstændig meddeles, som den eneste Authentiske over vort ældste Universitetslokale Q: ”Den hele Plads, som kaldes Bispegaarden (curia episcopalis), med alle tilhorende Bygninger og to paa samme Plads opförte Huse, hvori to Borgere boe, lige fra St. Peders Stræde til Vor Frue-Kirkes Præsteboelig, med Hauge, tillægge og skiænke Vi til Universitetet (scholam universalem). I det med Kiel- dere, Kiökkener og Værelser, der kunne opvarmesi) * k), forsynede Huns, der lig- ger omtrent i Midten mod Norden, næst ved Haugen, skal Een af Læseme- sterne (ex magistris lectoribus) boe, eller en anden hvilkensomhelst dertil be- qvem Person, med sin Familie, som skal være Universitetets Oeconomus eller Skatmester (thesaurarius) og uddele Limningerne paa de aarlige Qvartaler. Denne skal holde, Bord for de Studenter, som for Betaling ville spise hos ham; og Universitetets Rector med Decanerne skulle söge ät formaae ham til at lade Studenterne spise for billigere Betaling der, end paa andre Steder, forsaavidt han, uden egen Skade, kan gibre det .... Skatmesteren nyder den Fordeel, at have frie Bolig med Hauge og at kunne benytte de övrige Indretninger og Bygninger til sin liuusholdning; men hans egne Vinduer “og Ovnen i hans Væ- relse maa han, paa egen Bekostning,'vedligeholde. Skatmesteren skal ogsaa for sig og Familie og for sit Bord eller sine Borde have den ene Kielder; den anden skal derimod tilhore Akademiet, hvorfra alle Slags ÖI skal udsælges til Læsemesterne og Studenterne; hvilket Rector med de övrige Professorer skal indrette säaledes, som dem synes tienljgst.” ”Desuden skal den vestlige Deel af dette Huns, hvor der var en stor Stue med Ovn, adskilles jene til Akademiets Brug, enten ved offentlige'Giestebud (publicis conviviis) z) eller ved Forelæsninger.” ”Det Huus ud til Gaden, paa Hiörnet af Kirbegaarden, have Vi allerede ladet indrette med Cathedre og tre Rader Bænke, den ene over den anden. Neden til skal viere et Pædagogium, oven til det store Auditorium™). Næstved Pædagogium skal indrettes en Stue med Ovn, to Kamre og et Kiökken, til frie i) Nie. Cragii Hist. Christ. III. Additt. p. 93-95; Sandvigs Oversættelse I. 613-45. Som bekiendt er hverken i Texten eller Tillæggene denne Oversættelse aldeles paalidelig og troe. ff) Originalens vaporarium oversætter Sandvig S. 612, skiondt tvivlende, ved Badstue; den Sammenhæng, hvori dette Ord ofte forekommer i det Fölgende, viser,, at, her, i det mindste, maae forstaaes derved med Kakkelovn forsynet Værelse. Naar derimod, paa et andet Sted p. 95, i Professor-Residentserno omtales, foruden vaporaria, ogsaa sudoria, da skal, uden Tvivl, ved sidstnævnte, forstaaes Svedestuer eller et Slags Dampbade, hvis Ælde i de nordiske Lande, af flere Grunde, kan godtgiöres. /) Herved forstodes maaskee saadanne Gilder, som holdtes ved Doctor-Promotion (convivium docto- rale) eller ved Rectoratets Nedlæggelse; p, 130.131. Sandvigs Oversættelse: offentlig Spiisning er, x i hvert Tilfælde, urigtig. in) Paa dette Auditorium eller lectorium majus, der havde 2 Cathedre, coniereredes Magistergraden (p. 133). Maaskee var det paa dette Auditorium, at den store Religionsdisputats 1543 fandt Sted; Pontoppidan Annales eccles. III. S. 282. Ved lectorium majus og Pædagogium forstaaes, uden Tvivl, do i Chrysostomi Regnskab for A. 1510 omtalte to Lectorier.