Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

Bolig for Pædagogiis*) eller en anden Magister, so'm skal have Opsigt med Ho- resalene (lectoriis) og de to nedenfor omtalte Værelser med Ovne, at de af den fælleds Famulus (per famulum communem) °) blive tillukte og tilbörligen passede. Samme Magister skal ogsaa have en liden Hauge ud til Kirkegaar- den, imellem Pædagogium og Huset, hvori de to Stuer med Ovne. Den tredie Höresal (lectorium) skal være den hvælvede Sal (cameratum triclinium), som ligger lige overfor Skolen (ex opposite ludi puerorum), næst ved Kirken eller rettere hænger sammen med denne og udgiör en Deel af denf); hvilket Vi til dette Brug skienke vor Höiskole.” ' Det Huns, som Skatmesteren skal beboe, ville Vi forlænge mod Vesten Uge ud Hl Gaden; i hvilken Tilbygning neden til ikkun skal indrettes tvende store, med Ovn forsynede, Stuer til Studenternes Beqvemmelighed om Vinteren, hvilke skulle opvarmes ved den omtalte Famulus eller en anden dertil an- tagen Person. Vi ville derfor lade föie en Væg til den sydlige Side af denne Tilbygning, hverken saa höi eller fiern (remotum) at den kan betage Lyset (?), men som kan have den Nytte, at man kan komme til de opvarmede Værelser med Ovnene og at Vinden kan holdes ude. Oventil skal indrettes passende Boe- liger for to Magistre, Professorer eller Andre, som tilligemed Pædagogus eller en anden Magister, der boer ved Pædagogium, skal have Opsigt med Værel- serne og med de Studenter, som boe i Collegium. Derfor skal dette Huus indeholde, först mod Vesten to store med Ovne forsynede Værelser, dernæst en Spise- eller Höresal (locum conviviorum sive etiam lectionum) med en Kiel- der; det övrige mod Östen, tilligemed Haugen, tilhorer Skatmesteren.” Et tredie Huus ville Vi lade opföre langs med Kirkegaarden. Dette skal være stort i Længden, uden Kieldere, Værelser til at opvarmes, eller Ovne. Der vil det være sikkrest at forbyde Studenterne at tænde Lys, for at undgaae Ilds- vaade; men naar de ville bruge Lys, endog paa anden Aarstid end om Vinteren, maa det være i de store eller fælleds opvarmede Værelser. Dette Huus skal have tre Stokværk, og baade nedentil, i Midten og oventil være forsynet med smaae h) Ved Pædagogus, som Sandvig feilagtigen oversætter ved Skolemester, skal egentligen forstaaes den förste Professor i det pliilosophiske Facultet (facilitate artium), som i det Fölgende af Fundatsen p. 105-6 kaldes Lector eller Magister pædagogicus, Pædagogus qvi præsit pædagogio, efter hvem to Professurer med tilhorende corpora endnu længe efter havde Benævnelse. Dette Pædagogium han da ikke, som Sandvig vil, have været nogen Börneskole, men rettere et Slags lavere Collegium eller Gymnasinm, hvor de Studerende kunde lære de förste Elementer af Grammatiken, inden de gik frem til de höiere Videnskaber (jfr.Meiners Gesch. d. hohen Schulen I. S. 192); hvilket også« kan sluttes deraf, at der siden omtales (p 132), at Baccalaurei skulde promoveres i dette Pædagogium, hvor der fandtes et höiere og et lavere Catheder. I Slutningen af det 16«le Aarh. indrettedes ved det wittenbergske Universitet et Collegium, hvor 10 lectures lingvarum et philosophiæ dannede det pliilosophiske Facultet, af hvilke den syvende, med Titel af Pædagogus, maatte foredrage de samme Gieustænder, som vor lector pædagogicus, efter Fundatsen af 1539, nemlig den latinske Grammatik, den engelske Grammatiker Linaerc, Terents og Plautus; Meiners S. 193. I Ste- det for det i Fundatsen af 1539 bebudede Pædagogium, kom maaskee det, ifölge Kongebrev af 1548, ved Kiöbenhavnske Professorer oprettede Pædagogium, hvorom ». Pontoppidaus Origines haf- nienses p. 298. o) Denne famulus communis (ikke Communitetets Tiener, som Sandvig forklarer det) nævnes ne- denfor p. 116r17 blandt Universitetets offentlige Betiente (publici ininistri). Hans Forretninger vare, at feie og lukke Auditorierne, lægge i Ovnen, gaae Skatmesteren tilhaandc, dække Bordet for Stu- denterne, der vare i Kost hos denne m. v.; men at han dog tillige skulde være Student, kan sluttes deraf, at han under Spiisningen maatte læse höit op af Bibelen, ligesom han ogsaa i sirte Friti- mer skulde höre Forelæsninger. p) Maaskee herved skal forstaaes det siden saakaldte Finkiske Auditorium, hvorom i det Fölgende. ' . ' “ ’ 2