Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

Kamre paa begge Sider, mod Syd og Nord, til Boeliger for Studenterne. Midt i Bygningen skal gaae en Gang, fire Fod breed, hvorfra der er Indgang til Kam- rene. Trappen, som förer op i Huset, skal anbringes i Porten strax ved Indgangen. Over denne er i förste Stokværk en Trappe, som förer til andet Stokværk. Over denne er igien en tredie Trappe, som förer til Loftet, hvilket, ligesom Taget af Bygningen, skal være saa tæt, at fattige Studenter der kunne have frie Boelig, dog uden at bruge Lys; hvilket kun maa finde Sted i de store, med Ovn for- synede Stuer.” ”Dersom dette Huus ikke skulde være tilstrækkeligt til Boelig for Studen- terne, ville Vi opföre et andet nær ved St. Pedersstræde, eller hvor det kan fin- des passende.” ”Det lidet Huus, hvori der brygges og bages, ville Vi lade istandsætte, og Vi ville skienke dertil de fornødne Redskaber til (ilbrygning.” ”Endelig ville Vi lade den hele til Ilöiskolen skienkede Gaard (curiam) omgive og forsyne med Mure og stærke Vægge. Men naar Universitetet nu haver modtaget alt dette i en saadanStand, maa det selv i Fremtiden forbedre og vedligeholde Bygningerne; og, for at det kan være i Stand dertil, have Vi saaledes bestemt Læsemesternes Lön, at intet skal mangle dem, men at der endog hvert Aar kan blive Noget tilovets, som Universitetet kan oplægge til Bygning og Reparation. Ogsaa vil noget kunne samles af Promotioner in. v. samt af Leien for Værelserne, som dog ikke maa belöbe sig höiere end til to Mark om Aaret for hver Student.” > Denne Skildring af vor ældste Universitets-Bygning kunde, ligesom Fun- datsens övrige Indhold, foranledige mange ei uinteressante Bemærkninger, især ved Sammenligning med den ældre Universitets-Indretning i Almindelighed, der- som Tiden eller Ledigheden her tillod det. Saamcget bör i det mindste bemærkes, at Hensigten med denne nye Bygning tydeligen har været at optage saa mange akademiske Borgere, som mueligt, i Kost og Logis, og under specielt Opsyn, in- den for Höjskolens Mure. Men denne kiendelige Plan, ved det Kiöbenhavnske Uni- versitet at indrette Collegier eller bursas, af samme Art, som de der ud- giorde en væsentlig Bestanddeel af den ældre Universitets-Indretning, ligetil det 16(,e Aarhundredes Udgang?), synes her ikke at være bleven fuldkommen udfort, om den endog nogensinde er paabegyndt. Af saadanne Anlæg, som den akade- miske Virksomhed nærmest udkrævede, nævnes kun et stort og nogle mindre Au- ditorier. Andre videnskabelige’Apparater, med Undtagelse af et Bibliothek, sav- nes her aldeles; hvilket endelig ogsaa gieldtc om de fleste fremmede Universite- ter paa den Tid* * * * * * r * t)). Ved disse haves ogsaa Parallel til Indretningen af en egen Kielder i Universitetsbygningen, hvorfra der for Universitetets Regning solgtes ÖI og Viin til Professorer og Studenter •). j) Allerede fra det 13de Aarh. stiftedes ved Universiteterne særegne Collegier, dcels for at skaffe de Studerende Boeliger, soin i htinTid ellers kunde være vanskelige nok at bekomme, déels lor at holde dem under bestandig'Opsigt, l’aa Collegierne i Paris fik de, foruden frit Logis Og Underholdning, tillige fri Undorviisning; hvilket derimod ikke var Tilfældet ved'de tydske Collegier. Disse Stu- denterboeligcr kaldtes ogsaa Bursæ og de der boende bursarii, hvoraf igien det tydske: Burschcn; , Meiners Gesch. d. hohen Schulen I. S. 107. 141. 150. r) Selv blandt de protestantiske Universiteter i Tydskland manglede paa den Tid offentlige Biblio- theker ved flere; endnu sieldnere vare naturligviis astronomiske Observatorier,’ anatomiske I heatro og botaniske Hauger. Paa chemiske Laboratorier, Naturalsamlinger og deslige var aldeles ikke at tænke; Meiners anf.>St. S. 203. t) De akademiske Bursæ i Tydskland begunstigedes undertiden ved Privilegium paa at indlére frem- mede Drikkevare uden Afgift; Burserneg Forstandere dreve et Slags Handel dermed, og opmun-