Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

Saavel under det følgende af Christian den Tredies, som under Frederik den Andens Regiering, synes adskillige Forandringer, Forbedringer og Udvidel- ser af denne Universitets-Bygning at være foretagne. Men da, i Løbet af 300 Aar, ethvert Spor heraf er udslettet, og ingen Afbildning deraf er efterladt, bliver det heller ikke mueligt at danne sig nogen tydelig Forestilling om denne Bygning i det Hele og Forholdet mellem dens Enkeltheder. Det er især de Forandrin- ger, der i det følgende Tidsrum foretoges med denne ældste Bygning, der kunne veilede til Formodninger om dens Beskaffenhed, ogsaa i Nærværende. Hovedbygningen synes at have vendt mod Östen; den afløstes siden af Christian den Tredies Collegium novum. Den sydlige Længde maa i dette Tids- rum være dannet af een eller flere Bygninger, der i det 17do Aarhundrede bleve anvendte til nye Anlæg. Her laae nemlig det saakaldte gamle Collegii-Huus eller gamle Lectorium (en muret Bygning?), som 1622-23 blev nedrevet til Udvi- delse af Communitets-Bygningen, og tillige det Collegium eller Auditorium vetus (under Bibliotheket), som 1642 forvandledes til et anatomisk Theater. Da begge disse Bygninger vare til endnu i følgende Tidsrum, vil nærmere Underretning om dem nedenfor finde en mere passende Plads. Bibliotheliet maa allerede i dette Tidsrum have faaet Plads inden for Studiigaardens Grændser. At det ældste Universitetsbibliothek, hvortil den af Universitetets første Organisation saa fortiente Dr. Peder Albertsens Donation ud- gjorde Stammen *), opbevaredes i Helliggeistes Kloster eller Kirke (apud Sanc- tum Spiritum), siges i Christian d. 3dies Fundats (p. 120), som tilfoier, at det der skulde forblive, indtil et mere passende Lokale kunde, ved kongelig Bekostning, paa et andet Sted blive opfort. Tillige bestemte Fundatsen, at den ved Biblio- theket ansatte Betient “) skulde, saasnart mueligt, (formodentlig naar den nye Bygning kom i Stand) have Boelig ved Indgangen til Bibliotheket, men ikke i Bibliotheket selv (p. 117). , Om nu et saadant nyt Lokale her er blevet indret- tet, allerede under Christian d. 3dies eller først under hans Efterfølgers Regie- ring, måa være uafgibrt®); men da ogsaa dette existerede længe ind i næste Tids- rum, vil der siden blive Anledning til nærmere at omtale det. Blandt de til Universitetet henhorende nye Bygninger, som allerede i dette Tidsrum ere bievne opførte, var Communitetet den betydeligste. Ved Fundatsen af 1539 havde Christian III. skienket 12 Læster Korn til Helliggeistes Hospital, for hvilke Forstanderen her aarlig skulde underholde tolv fattige Studenter, som Rector og Decaner henviiste til ham. Dette lidet Antal blev af Frederik II. 1569 — för endnu den lange og odelæggende Krig var endt — udvidet til et Mun- trede derfor de Studerende til Drik, hvilket igien gav Anledning til mangehaande Misbrug; Mei- ners I. S. 153. t) Fortegnelse over den Albertsenske Donation haves i Ser. rer. dan. VIII. p. 346; jfr. Vindingii Acad. hath. p. 55; Ilesenij Inser. hafn. p. 208. u) Da, ifølge Fundatsen (p. 120), Universitetet selv skulde sørge for Bibliothekcts aarlige Forøgelse, hvortil bestemtes 50 rhinske Guldgylden, og da Udlaan dengang ikke fandt Sted (Bø- gerne i det ældste Univ. Bibliothek vare befæstede med Kieder, Bartholin dc libris legendis p. 11; endnu i det 17dc Aarh. maatte kun Professorerne laane Böger derfra; jfr. Ny er up S. 142), haver der neppe været nogen egentlig Bibliothekar, men den omtalte Betient (Claviger bibliotheca’: sive bibliothecarius custos) synes at have været Bibliothekar, Amanuensis og Opvarter, alt i een Person. t> ) I det ældste Univers. Regnskab 1537-38 (Selmers akad. Tidd. 2 B. 3 II. S. 290) anføres 4 Mk. for cn Laas til Libriet', hvilket vel endnu har været det i Helliggeistes Kirke. Naar det derimod i Acta Consistorii ved 8 Nov. 1571 hedder: ”Qvfcstori mandatum, ut gradum, per quem ad bibliothe- cam Vniversitatis fit aseensus, curet reparari,” da er her uden Tvivl meent det nye Bibliothek paa Studiigaarden.