Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

diede; saaledes velsignes da denne Konges Minde som Cominunitetets egentlige Stifters. Ved Fundatsen af 1569, der — mærkeligt nok — aldeles forbigaaer den förste af Christian III. lagte Spire, bestemtes, at ”samme Personers Antal ”udi Hellig Giestes Huns skulde bespises og opholdes, til saa længe, at et bedt e ”og beqvemligere Sted udi Fremtiden, med et skikkeligt Huus dertil kunde be- ”rammes og tilflyes, som de bedre og mageligere kunde være og blive under- holdt.” *) Naar et saadant skikkeligt Huus er kommet i Stand, derom mang- ler al paalidelig Efterretning; men der er Grund til at antage, at der 1574 maa være lagt Haand derpaa. Under 27de Januar d. A. udgik nemlig eh kon- gelig Befaling tU Rigshofmesteren Peder Oxe?), angaaende Opførelsen af en mu- ret Bygning i Collegiigaarden, paa kongelig Bekostning, til Boelig for de Stude- rende, som node kongelig Kost; da det, baade med Hensyn til deres Studeringer og Sæder ansaaes for tienligt, at de tilsammen boede og havde deres Underholdning paa eet Sted, hvor de tillige kunde være under Opsyn. Men denne Forening af et Convictorium og et academisk Collegium, synes ligesaalidet som den lignende af Christian III. paatænkte Indretning at være kommen i Stand; og den i Studn- gaardens vestre Længde, ud til Nørregade, af Frederik II. opførte Communitets- Bygning blev fra først af et blot Convictorium «). Hvorvidt de nye Bygninger, som under dette Tidsrum leilighedsviis om- tales i Consistoriums Akter, skulle forstaaes om Tilbygninger paa den egentlige . Studiigaard eller blot om Professorboeliger, lader sig ikke altid bestemme "'). 1 ra dette Tidsrum vare, uden Tvivl, enkelte Smaabygninger eller, som de dengang kaldtes, Boder, nær ved Studiigaarden, der senere hen enten beboedes af Uni- versitetets Betiente eller udleiedes til Forded for det akademiske Fond °). Det kan bemærkes, at Universitetet allerede i dette Tidsrum havde egne Bygningsm- speetører (qvibus cura ædificiorum mandata; Fund. 1539. p. 95); og, foruden den i Fundatsen omtalte Skatmester (thesaurarius), senere ogsaa en Qvæstor, der maa- skee er traadt i Stedet for hiin Embedsmand. Tillige omtaler allerede F undat- spn af 1539 en egen akademisk Fond, hvortil visse, deels bestemte, deels tilfældige Indtægter vare henlagte, og hvoraf tillige Bygningernes Vedligeholdelse skulde Beckman hist. Commun. hafn. p. 175. ' At denne fortiente Mand, til en vis Tid, ogsaa maa have havt et Slags Andeel i Universitetets Be- styrelse, er giort sandsynligt i. hans Levnet af Ryge S. 296. Ban haver maaskee været den Med- hielper af adelig eller lærd Stand, som ifölge Christian III. Fund. p. 136 skulde være Cantsleren adjungeret i Universitetets Bestyrelse. , Beekman, som p. 17 anförer Brevet af 1574, har ellers forvirret Spörgsmaalct om Commumtetsbyg- ningens Ælde, ved at forvexle den ved bemeldte Aar omtalte Bygning med det 1601 fuldforte Col- legium novum. Aaret 1569, hvortil Bygningen henföres i Pontopptdans Ann. eccl. III S. 4-1, Orig. hafn. S. 315 og Jongcs Kbhvn. S. 267 , grunder sig neppe paa anden Hiemmel' end den , at. Fundatsen er fra delte Aar, og at det ogsaa forekommer i Indskriften paa Bygningen af 1613, (Hesenii Inscr. p. 250). Nyerup (Universitetsannaler S. 25) omtaler Coramunitelets Forflyttelse til Nörregade , men uden at omtale Aaret i hvilket en saadan fandt Sted. F Ex. ved 15<le Oct. 1567: ”ut conccdatiir Francisco telonario (Frands Willumsen , Tolder 1 Lund, som 1565 skiænkede sit Bibliothek til Universitetet) cuhieulum in domo Univcrsitatis, qvæ in fabric», modo 300 thaieros Universitati annumeraverit.” Ved 8 Nov. 1571: ”Mandatnm est qvæstori, ut domum novam appositam Collegia curet claudi versus orientem fenestris vitreis, versus occidentem vero asseribus.” Det ved 14 Nov. 1571 omtalte Huus paa Studiigaarden, hvoraf Mester Hans Guld- smed (Aurifaber, dengang Prof. Rhetorices) udflyttede, maa, uden Tvivl, have været en Profes- sorboelig. ¥ A. C. 1628. 6 Sept, ”Plankeværkerne udi Claus Pedels Bod skal besees först, förend de bliver livet” 1629. 13 Juni. ”Man skulde omsee sig om en Person,_der kunde besidde det lille Iliöint huus ved Studiilaagen , og in omnem eventum lade linset först flyc.” 1667. 20 Nov. næints <>•;,,t<l Pedellens ’'Huus.''