ForsideBøgerUdsigt Over Kjöbenhavns U…ts Stiftelse Indtil 1836

Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

År: 1836

Forlag: Trykt hos Directeur Jens Hostrup Schultz, Kongelig og Universitets-Bogtrykker

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 82

UDK: St.f. 37(06) Køb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 95 Forrige Næste
9 bestrides. * Det der blev tilovers af de for Lærerne bestemte Gager, hen- lagdes til denne Bygnings- og Reparationsfond for Universitetet; hvortil ligeledes skulde anvendes, hvad der indkom ved Promotioner, ved at udleie Værelser til de Studerende in. m. (p. 95.) Overskudet af Indtægterne af Knardrup-Kloster rø,v. samt det, der aarlig udbetaltes af Helsingörs Told, hvilket, efter Fradrag af det til Pro- fessorernes Lønninger og til Bibliothekets aarlige Forögelse reglementerede, be- belöb sig til 40 rh. Gylden; afgaves paa samme Maade og med samme Bestem- melse til Universitetets Fiscus, (p. 120.) Universitets-Bygningens anden Periode, 1601 -1728. Hvormegen Forandring og Tilbygning der end, Tid efter anden, fandt Sted ved det af Christian III. skienkede Lokale, fremböd dog den oprindelige Beskaffenhed af dette alt for mange Hindringer, til at nogen Hovedforbedring eller nogen væsentlig Udvidelse — Coimnunitets-Bygningen undtagen — kunde tænkes iværksat, uden en fuldkommen Ombygning af det Hele. En saadan Re- stauration af næsten alle Universitets-Bygningerne var forbeholdt de to meest vi- denskabelige blandt vore ældre Konger, Christian IV. og Frederik III., ogsaa i denne Henseende Universitetets Velgiörere. De ældre af Christian III. og Fre- derik IL opförte og, indrettede Bygninger gave efterhaanden Plads for nye, mere svarende til deres Bestemmelse; hvilke igien deels vedligeholdtes, deels modtoge hensigtsmessige Forbedringer, under Christian V. og Frederik IV. Det hele Aggregat af de til Universitetets Virksomhed nærmest henhorende Byg- ninger indbefattedes dengang som endnu, under den gamle Benævnelse Studii- gaarden, og kunde, ifölge de lokale Forhold, med Föie siges at være belig- gende paa Vor Frue-Kirkegaarda). Uagtet nu denne Periode optager en længere Række af Aar end enten den foregaaende eller efterfølgende, saa mangler dog enhver samtidig, omstændelig Be- skrivelse over disse Bygninger i de 127 Aar de existerede, ligesom heller in- gen udforlig Grundtegning eller Prospect af det Hele er opbevaret for Efter- slægten b). Det er derfor ikke mueligt, at danne sig noget almindeligt og til- a) I det Foregaaende have vi seet, at Benævnelsen Studiigaafd allerede forekommer i Consistorii Ak- ter ved A. 1572. Thura (Idea hist. litt. Danorum p. 106) skielncr mellem Universitetets offentlige og private Bygninger (disse, de akademiske Collegier og Professorboliger} : ”Publicas proxime templum D. Virginis (in cæmeterio D. Virginis; hedder det i Resens Atlas) conjunctas videmus in Aula, dicta Studiigaarden.'> Denne Beliggenhed gav Anledning til, at Forf. af Relation d’un Voyage'fait en Dannemarc d la suite de l’Envoié d’Angleterre (Rotterd. 1707) p. 489 kalder Christian d. 4<les nye Collegium le College de S. Marie. I A. C. forekommer Adskilligt, som antyder dette Nabo- skab mellem Studiigaarden og Frue-Kirke og Kirkegaard. Saaledes ved 9 Apr. 1632: ”Propone- rede D. Claus Plum, at Borgemester og Raad havde i Sinde at sætte 8 Bagere Boed ved Vor Frue- Lirke ud til Bispens Residents, fra (for?) den store Port ind til Studiigaarden, og er derfor Pro- fessorum Betænkende begjerendes; blev opsat ad plenius Consistorium.” 1680. 23.Marts ”bevilge- des Hans Eriksen, Musicus vocalis ved Skolen, et frit Begravelsessted paa Vor Frue Kirkegaard, paa et Sted uden for Studiigaards Porte.'’ Saavel Resen og Thura som Holberg (Damn. Beskr. S. 188) og Pontoppidan (Theatr. Dan. p. 43.) henföre til disse offentlige Bygninger, Collegium novum indbefattende 3 Auditorier, Anatoraiekammeret med Natural-Museumet, Consistorium« Forsam- lingssal og Communitetsbygningen. s b) 1687. d. 20 Aug. blev besluttet i Consistorio, ”at Mag. .Rector maatte paa Universitetets Bekost- ning lade forfærdige hos Ingenieur Hamersheim en Grundridsning over alle Universitetets Residen- cer og Bygninger.” Denne Grundrids maa desværre i Ildebranden 1728 være tilintetgiort. Paa Retens Grundtegning af Kiöbenhavn fra A. 1674, den ældste paalidelige der haves af vor Hovedstad,