Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

14 ciuske Forelæsninger og Disputatser; her konfereredes akademiske Værdigheder; lier var Stedet for akademiske Festerv). Efterat det saakaldte Collegium ve- tus (hvorom nedenfor) var blevet forandret til Anatomikammer, holdtes her Di- sputationerne for Baccalaurgraden, men paa det lavere Catheder (cathedra infe- riori); ligesom ogsaa Ilonorcs efter Examen Artium her fandt Sted og de nye akade- miske Borgere proclameredes af det philosophiske Facilitets Decanus*). Acd dette Auditorium var indrettet et Cabinet eller en lukket Stol for Kongehuset og Ministrene, naar disse, som ikke sielden var Tilfældet, bivaanede akademiske Höi- tidcligheder; et lignende var bestemt for fornemme Damer, naar den Musik der ledsagede Promotioner og andre akademiske Fester, lokkede disse til ogsaa at indfinde sig her^). Enten i dette, eller i et andet Cabinet i Nærheden heraf, var opstillet den store tychoniske Hirnmelglobus, hvilken T. Brahe havde fört bort med sig, da han forlod sit Fædreland, men som i Trediveaarskrigen, . ved Neisses Indtagelse, faldt i den danske Prinds Ulrichs Hænder, der 1632 sendte den som et Seierstegn tilbage til Danmark og skienkede den til Universi- tetet »)-, hvor den, paa omtalte Sted blev opstillet med Höitidelighed og en til- föiét Indskrift gav Underretning om dens Skiebne®). Efter Indretningen af det astronomiske Observatorium paa Rundetaarn fik den her en mere passende Plads, , hvor den brændte 1728 °”). - I det sydlige Iliorne af dette Auditorium fandtes et Skab, hvori et mand- ligt Skelet, præpareret af den berömte O. Worm og 1628 skienket til Universite- tet af den kongelige Livlæge Henning Arnisæus. Senere hen blev dette Skelet forflyttet til det anatomiske Theater"). v) Thura Idea p. 106; T. Burtholini domus anatomica. p. 47. x) Dette Auditorium superius havde altsaa i det Hele samme Bestemmelse som det store Auditorium i fölgendé Tidsrum. ■ y) ”Duo editiora spcctacula” kaldes disse Loger hos Thura 1. c. p. 106. I Wotffs Encomion S. 347 nævnes Korfgens ”Stol, med Glasvinduer paa, ved den överste Ende paa Vester-Siden til Kirkegaar- den og Hr. Cantslers Stol paa den nederste Ende, ved den Öster-Side.” Om et saadant Besög af Frederik III. ved en Magisterdisputats 1649, er i Universitetsmatrikelen opbevaret fölgende Notice: ”Die 5to Maii, in auditorio Academiæ majore, adstante Magn. Cancellario Christ. Thomæo de Stou- gaard, summa cum voluptate, per tres integras horas, interfuit disputation! publicæ, qva xix Can- didati Magisterii philosophic! pro gradu disputabant, præs. Decano M. Jacobo Finck, Phycices Prof.” Angaaende den kongelige Stol forekommer Fölgende i A. Cons, ad 23 Nov. 1678: ”Alagh. ”Rector (W. Worm) refererede, at den Dag Ils. Maj. reiste (formodentlig til Skaane i Sept. d. A.) ”havde Secreterer Scboller berettet Magnif. Rectori, at det var Hs. Maj. naadigstc Villie og Befa- ”ling, at Ingen, uden Hs. Maj. selv og det kongelige Huus, maatte oplades paa Kongens Stol in ”Auditorio superior! at komme, være sig og hvo det var, og for at evitere al Molestering og An-' ”modning derom, var det bedst, at naar Nogen begierede at komme derop, man da svarede, at man ”ikke havde Neglen dertil.” z) O. Wormii Epp. I. p. 382; C. Ogerii iter danieum p. 109. Holbergs Danm. Beskik S. 288. At den nogensinde skulde have været opbevaret paa Rosenborg, som P. Horrebow antager i sin Basis jdstronomiæ (Opera IH. p. 19, jfr. Ursin Observatoriet paa Rundetaarn, S. 23) er, efter det An- förte, urigtigt. 21) Resenii Inscr. hafn. p. 238 sq. Denne Indskrift, som er trykt paa flere Steder, var ifölge A. Cons. 14de Juli 1634, forfattet af daværende Decanus Prof. Eloqv. Jacob Madsen, siden Biskop i Aarhuus. ö) Det maa være efter 1659, at den er bleven flyttet, thi et Rescr. af 22de Juni d. A. omtaler den endnu som staaende ”paa det överste Auditorii Forstue.” a) Resenii Inscr. hafn. p. 237; Burtholini domus anatomica p. 47-48. Wolffs encomion S. 317 be- skriver det saaledes: ”Udi det överste CoIIegio er der ved Skolen (Cathedret) et höit grönt Skab, ”hvilket oplades og staaer aabent naar Medici disputere, eller der er Promotz, derudi er at see, for ”Alle og Hver, et Sceleton, som er et ganske Menneske med sine Lemmer og Been (uden Kiöd og '”Hud), alle Benene med Messingtraad sammennettet og fast giort, staaendes ret over Enden, med ”en Spade udi Haanden.” \