Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836
År: 1836
Forlag: Trykt hos Directeur Jens Hostrup Schultz, Kongelig og Universitets-Bogtrykker
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 82
UDK: St.f. 37(06) Køb
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16 .' ' .
gedes igien en særegen Bestilling ved Universitetet, nemlig en Ringers, der under-
tiden endog synes at have været Student; i det mindste haves Exempel, at en
Saadan avancerede til at blive Pedel™); ligesom ogsaa den yngste Pedels Tiene-
ste undertiden har været forbunden med denne Ringer- eller, som den i senere
Tid ved en Euphemismum ogsaa kaldtes, Klokker-Forretning”)- Til en Tid var
denne Ringer indrømmet frie Boelig i Anatomie-Kammeret, for at han kunde
have Tilsyn med samtlige Studiigaardens Bygninger; i hvilken Anledning det he-
der i Consistoriums Akter, under d. 15deFebr. 1665: ”Mag. Rector proponerede, at
”eftersom Anatomiehusets, Auditorii og Consistorii Vinduer befindes at udslages
”tit og ofte, Academiet til stor Omkostning, Anatomiehuset ogsaa behøvede Til-
”syn, eftersom af Sneefog, Regn og i anden Maade Loftene og Trapperne befin-
”des at forraadne, om ikke gavnligt var, at Een maatte beyilges at boe udi de
”mellemste og smaae Kamre, som ere udi samme Anatomiehuus, og dertil nævnte
”og foreslog Jens Andersen Universitets-Ringer, Professores saae det samtlig for *
”godt an, tiled den Vilkaar, at naar sectiones anatomicæ skeer, ingen Forhindring
”derved skeede, og at han da Professoribus medicis var behielpelig, saavelsom
”ogsaa altid at have Tilsyn til samme Huses Lofte, Vinduer og Andet, at det
”blev holdt ryddeligt og reenligt, saa og i lige Maade at see til Auditorii og Con-
”sistorii Huse; og skal Huset derpaa beseeS/af Ædilibus”* * * * * * * n) * * * * * * 0 p)).
2. ’
■ Af de Bygninger, som oprindeligen udgiorde Studiigaardens sydlige Læng-
de, erholdt de fleste först langt ind i Tidsrummet en forandret Bestemmelse; en-
■ kelte Dele synes end.og at have vedligeholdt sig næsten lige til 1728. V i kunne
her, som Ovenanført, skielne mellem det gamle Collegiihuus eller gamle
Lectorium, der 1622-23 anvendtes til Communitetsbygningens Udvidelse, og det
gamle Auditorium (Collegium eller Auditorium vetos), som 1642 indtoges til
det anatomiske Theater.
Begge disse Lokaler, som maae have faaet deres Benævnelse, for at adskille
dem fra det 1601 oprettede Collegium novum, bleve, saalænge de existerede i de-
res oprindelige Tilstand, benyttede som Hielpe-Auditorier ; det sidste var tillige
det, i hvilket Baccalaurernes Øvelser fandt Sted?). Derfor blev.1635 den 16deMai
og 3die Juni besluttet, at ”de Stole, der have standet hertildags i Regentsen,
”maatte (efter Vurdering kiöbte) flyttes i det lidet Studenter collegia vet er i under
X \ » «*
1 ’
th) 14 Marts 16(2 bevilgede Consistorium, ”at Hans Muus skulde annamme Bestillingen at ringe til
Leitze til Paaske, efter Laurids Ringer, og blev han paamindt^de officio og stipendio, som er 22
Daler tilhobe; men Huusleien skal han betale.” 1616, den 25‘le Mai blev denne Hans Muus De-
positor (den Betient, som forrettede Depositsskikkene med Hovlen, Kieinmen &c. ved de nye op-
tagne Studenter); og Johannes Georgii ”qvi campanæ præerat” blev Pedel igien ; Nicolaus Erasmi
”fordum Dugsvend i Klosteret” blev ”admitteret at maatte være Ringer.” De latiniserede Navne synes
at tilkiendegive, at alle disse have været Studenter.
n) 1681, 12 April. ”Laur. Poscholanus erholdt den rtederste Pedels Bestilling tilligemed Klokkeriet
”her ved Auditorium, dog paa det Vilkaar, at han skulde holde en Studiosum, en skikkelig, for-
”nuftig og dygtig Person efter Mag. Reet, og Profcssorum Kiendelse, som ved samme Klokkerie
”kan være haiis Vicarius, som saa efterhaanden kunde vænnes til Akademiets Dont, og inaaskec
”engang succedere ham.” (A. Cons.). Ved 28 Nov. 1660 hedder det, i Universitets-Matrikelen:
”Janus Andreæ Wiburgius , tertius Academiæ minister & ædituus, duplici jurejuråndo se Academiæ
”obstrinxit.”
o) Under 4 Nov. 1706 blev dogz besluttet, ”at formedelst en og anden Urolighed skulde Ringer-Enken
’’opsiges at udflytte strax af Anatoraie-Husets Vaaning”, hvortil Facultas medica gav sit Samtykke ;
derimod skulde hun, til Huusleie oppebære 10 Rdlr.
p) Romus anatomien p. 4. 9.