Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

4 17 "bibliotheca." At dette Auditorium lige til dets Ombygning maa have været i Brug, kan sluttes af A. Cons, for 1642 25de Juni: ”M. Zoega maa læse hora sep- ”tima in veteri auditorio" 23de Julii blev proponerét ”paa M. Zoegæ Vegne, at ”det skulde blive efter Du. Cancellarii Resolution, at han kan læse in veteri Colle- "gio, som tilforn, da naar han en Tid lang haver exerceret Ungdommen, og be- ’’finder Auditorium ikke at være capax, ville Professores tage det udi/videre De- ’ liberation.” 17de Äept.: ”Efter M. Zoega haver, af Mag. Rectore været begieren- ”des, at maae læse in inferiore Auditorio, efterdi vetus er ikke capax auditorum ”ejus, saa blev derpaa svaret, at med ham skal endnu ansees en Maaneds Tid; ”hvis han da haver Aarsage til at klage over Rummet, da kan man efterlade ham ”sin Begiering” ?). * 7 ■ . Paadette Sted valgtes nu Lokalet for det nye anatomiske Theater. Da dette vel er den akademiske Indretning fra hint Tidsrum, til hvilket de meest betydende Erindringer kunne siges at knytte sig, som det Museum, i hvilket den fortiente S. Pauli allerförst vakte en almindelig Interesse for (let anatomiske Studium, Steno anstillede sine udödeligé Forsög, Th. Bartholin opdagede de lymphatiske Kar og J. B. Winslov lagde den förste Grund til sit Mesterskab i Faget, saa torde ogsaa Anledningen til det hele Anlæg her fortiene en nöiere Betragtning. Allerede i Slutningen af det 16de og Begyndelsen af 17dc Aarhundrcde bleve anatomiske Demonstrationer, de Hindringer uagtet som Tiden og Forholdene lagde i Veien* * * * * * * * * * * r), med Iver og Held drevne af Professorerne Andreas Christensen, Casp. Bartholin og Ole Worm s t)). I de nye Uriiversitets-Statuter af 18deMai 1621 bestemtes, at den nederste Medicus hver Vinter skulde holde ”et anatomicum en- ten veri corporis eller ved at fremvise æt Sceleton”, ligesom et Theatrum anato- micum ogsaa her nævntes som onskeligt4); men formodentlig have de dermed forbundne Bekostninger og den faa Aar efter udbrydende Krig, foruden andre os ubekiendte Omstændigheder, foraarsaget, at det varede over 20 Aar, inden et saadant Institut kunde komme i Stand. Egentlig var det en enkelt Mand, der nærmest foranledigede dette Anlæg, nemlig S. Pauli. Faderen til denne, ogsaa som 1 det botaniske Studiums Skaber i vort Fædreland, fortiente Universitets-Lærer, havde været Livlæge hos Kongens Moder, Enkedronning Sophia; hans Svigerfa- der Jacob Fabricius var, siden 1638, Christian den 4de3 Livlæge: saameget mindre kunde det altsaa være vanskeligt for ham selv, dengang medicinsk Professor i Rostok, men formedelst Trediveaarskrigens Trængsler kied af Opholdet her, at erholde en Vocation til Danmark, hvor 1639 en ny Lærestol i Anatomic, Chir- §) Denne Mag. Johan Zoega blev 1642 antaget til at fungere for den designerede Prof. Dialectices Frid. Andersen, der var fraværende paa en Udenlandsreise og döde 1611; I Anledning af at han senere, 1656, tog'den theologiske Doctorgrad i Rostok, ”vores Universitet her til ikke ringe Vanære”, fik Se- cretairen i det tydske Cancellie, Christian Weiner, under Ilte Novbr. 1656 Befaling at indstevne ham ”for ”sine tilbørlige Overdommere og mod hannem procedere, om han ikke for denne og andre hans Forseelser ”sin Profession og andre beneficia, som han hertil nydet haver, bör at miste” (jfr. Worms Lexicon II. S. 646). Da der hverken hos Vinding eller Worm forekommer noget om ham fra dette Aar ind- til hans Död 1673, skulde man næsten troe, at han virkelig maa have mistet sit Embede. »’) And. Christensen maatte opgive de Dissectioner, han med saa megen Iver og Interesse havde drevet, for ei at udelukke sig selv fra skikkelige Folks Omgang og Bord; T. Bartholini cista medica p. 147. Af A. Cons. 1603, 28 Sept, sees dog, at der to Gange hver Vinter aiistilledes Dissection af menneske- lige Cadavera. s) Det anatomiske Studiums Skiebne ved vort Universitet er beskrevet i Reformationsprogrammet for 1811, af en i sin Tid hædret og elsket Collega Prof. Schielderup. t) Nyerups Univ. Annaler S. 58-59. ' ' . ' 1 ö