Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

32 ”forestaae. Hvorfor han skal coilstituercs et Salarium paa sig og en fornoden ”Tiener.” Men, er der end ikke begyndt paa denne nye Coininunitetsbygning, för i Aaret 1643, saa blev dog, skiöndt den opfortes af Grundmuur* 6), Arbeidet frem- met med saadan Iver, at den allerede mod Slutningen af dette Aar var aldeles færdigc). Med Hensyn til Omkostningerne vides blot, at disse i Sommeren 1643 havde medtaget 7000 Rdlrd). Angaaende Forandringer og Reparationer, der rimeligviis have fundet Sted ved Communitets-Rygningen i det Fölgende af Tidsrummet, maatte de fornödne Oplysninger, uden Tvivl, nærmest ventes i Communitets-Arkivet, hvor Tiden ikke haver tilladt at anstille Eftersögelser desangaaende. Af Consistoriums Ak- ter kan allene Fölgende meddeles, der dog ved de længst forsyundne og os ubekiendte Omgivelser, hvortil der tages Hensyn, er, i det Hele, temmelig ufor- staaeligt: s 1683, 21. Julii: ”Procurator templi R. Virginis Vindingius paatog sig af ”Vor Frue Kirkes Midler al; opbygge Eæspectantz-lluset, Kirken til Nytte, og ”deraf at give til Communitetet, fra Michelsdag förstkommende beregnet, aarli- ”gen til Jordskyld 10 Slettedaler, og er bevilget en Ragdör ud til Studiigaarden, ”hvilken dog Den, som i Huset boer, ikke maa bruge til nogen Ureenlighed el- ”ler andet, saafremL den ikke skal igien tillukkes, og desforuden at Bygningen ”saaledes laves, at ikkun det nederste Vindue af Communitetet udgaaer, og i ”dens Sted Dören til Communitetet derhen forflyttes, saavelsom en beqvem ”Trappe til Indgangen under Fortæk forfærdiges, paa Kirkens Bekostning, ”hvorimod Communitetet skal forpligt være, den nu sig der befindende Ureen- ”lighed at lade bortfore og Grunden forbedre.” ( - 6. . Studiigaardens nordre Længde indtoges, for störste Deel, af den, under Navn af Consistorium endnu bekiendte Bygning. Dette var den eneste Deel af den ældste Universitetsbygning og følgelig af de roeskiklske Biskoppers gamle Sæde, der henstod væsentligen uforandret, da alt det övrigei Löbet af det 17deAar- hundrede maatte give Plads for Tidens Fordringer; af Hoiskolens hele Lokåle skaanedes ene disse lave Mure i lidebrandene 1728 og 1807. Som Middelpunktet for Universitetets Bestyrelse og for den hele akademiske Virksomhed, igiennem tre Aarhundreder, haver derfor denne fordringslöse Bygning en Ærværdighed og en historisk Betydning, der med Föie bestemte Hoiskolens Foresatte til, efter en hensigtsmæssig Forandring og Forskiönnelse, endnu at lade den udgiöre en Deel af vort nye Universitetsanlæg, og saaledes, ei blot for Erindringen, men ogsaa for Öiet, lade den vedligeholde Forbindelsen mellem den svundne og nærvæ- rende Tid. ' / Paa den store Sal i denne Bygning holdt det akademiske Senat, eller Rec- tor og Professorer, sine regelmæssige Forsamlinger, i de mangehaande, Universi- _______________ ' 6) Wolffs encomion S. 346. c) Indskriften paa den nye Bygning havde Aarstallet 1643; Resenii Inscr. p. 250. (i) 1614, 28. Febr. ved Forhandlingerne i Consistorium, angaaende et Brev fra Kongen om Penge- hielp af Professorer, Præster og Andre under geistligt Forum henhorende, i Anledning af Krigen, yttrede Th. Finke: ”at hvis rede Penge han havde staaendes, ere udi Sommer udlagde (nemlig ”over 7000 Rdlr.) til Communitetshygning, og haver i deres Sted endnu ikke bekommet eller veed ”at bekomme paa denne Tid en Skilling af Studenternes Penge, endog endnu dagligen store Po- ”ster til Udgift behoves.”