Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

33 tetet nærmere eller fiernere vedkommende, videnskabelige, judicielle og oeco- nomiske Anliggender, som fra det foregaaende Tidsrum af, indtil langt ind i det 18de Aarhundrede, henhørte under Consistoriums Departement6). Paa de fire Tamperdage om Aaret holdtes her den saa kaldte Tainperret, i hvilke alle siel- landske Ægteskabssager bleve undersøgte og paadomtef). Ogsaa afholdtes her saavel Examen artium, som andre akademiske Examina^ især den theologiske og juridiske Embedsexamen. Da alle disse Forhandlinger, de judicielle und- tagne, endnu finde Sted her, er dette Rum vel det eneste i Kiöbenhavn, der i saa lang en Række af Aar uafbrudt haver tient til en og samme Bestemmelse. Ved det akademiske Senats i ældre Tid meer udstrakte Virkekreds, er det sandsynligt, at dets Forsamlingslokale dengang maa have havt et större Omfang og et större Inventarium, end der i en senere Tid behøvedes. Iler opbevare- des nemlig Universitetets Arkiv og dets Capitaler; hvoraf det vigtigste uden Tvivl giemtes i den saakaldte "Hvelving hos Consistorium”, og det øvrige i dertil indrettede Skabe i Forsamlingssalens’), af hvilke eet fandtes bag Rectors Sæde*). Naar et af disse Skabe omtales som indrettet til Roger*), da have disse formodentlig været, deels Loven og Forordningerne samt Consistoriums Akter og Copieböger, deels saadanne Bøger, som brugtes ved Examina*), deels maa- skee endog gamle historiske Dokumenterz). Hine Tiders Mangel af et velord- e) Ifölge Fundatsen af 1539 var det ikke samtlige Professores, men Rector med de fire Decani, Skat- mesteren, Cantslerert som Patron og dennes Medhielper, samt tre Medlemmer af det roeskildske Capitel, der bestyrede Universitetets Anliggender; Rector med de lire Decani paakiendte Sager ved- kommende de Studerende og udtiente Professorer, dog ikke Livssager; p. 123. 136. Benævnelsen Consistorium forekommer ikke i denne Fundats og neppe för i 16de Aarhundredes anden Halydeel, skiondt man ei kan omtvivle, at den jo, i Medhold af Brugen paa andre Steder, maa være ældre. Det kan endnu bemærkes, at allerede ifölge Fund. 1539 (p. 136) Universitetets Dokumenter, Segl og Sceptere forvaredes, ikke i Universitetsbygningen selv, men hos Rector. f) Hverken i denne eller i den foregaaende Periode, synes Consistorium at have havt jnogen bestemt Tid til sine Forsamlinger, men at være sammenkaldt naar Forretningerne udkrævede det. I ældre Tider synes stundom intet Consistorium at være holdt i en, heel Maaned, stundum igien flere i een Uge. Almindelig holdtes dog eet om Ugen. Med Hensyn til Hyppigheden af Möderne, i det rin- geste ved Slutningen af det 17de Aarhundrede, kan anföres en Consistorialbeslutning af 29de Juni 1695: ”at Rector herefter vilde selv lade indkiöbe Brænde og Lys til Consistorium og meentes, at ”aarlig var fornöden tre Favne”; et Qvantum som endnu bruges. En Afbildning af denhe Sal, saadan som den saae ud ved Midten af forrige Aarhundrede, 1 og næsten lige til den i Aar fore- tagne Hovedreparation og Forandring, haves foran et Bind af Rothes Rescripter. Man gien- kiendcr her et Skab bag Rectors Sæde; desforuden et andet ved Væggen ud til Gaardcn; Portrai- terne hang dengang mellem Vinduerne. g) 1641, 8. Sept. ”Skabet for Bordenden paa Consistorio skal giöres fire Skabe af, med Ringe udi, ”saa man kan bære hvert for sig ud, om nogen Ildsvaade paakom.” , h) 1658, 5. Nov. ”Endeel Dokumenter indlagdes udi Universitetets Giemrac i det överste Skab bag ”Rectoris Sæde i det tredie Rum.” 1680, 15. Mai. ”Vindings Bygningsregnskab blev forvaret i ” Muurskabet hos de andre tilforn indleverede Bygningsregnskaber.” Dette Muurskab existerer for- modentlig endnu paa höire Side af Kakkelovnen. i) 1685, 29 Oct. ”Blev bevilget, at Mag. Rector maatte lade Foden til det Universitetsskab, hvor Bö- "gerne giemmes udi, saaledes forbedre, at der kunde blive flere Rum til at giemme Bögerne udi.” fc) At ogsaa Stilene til Examen artium bleve opbevarede i Consistorium og det med megen Vigtighed, erfares af A. C. 1646, 30. Novbr. ”Proponerede Rector (Th. Bang), at han efter Magn. Cancellarii ”Befaling havde ladet forfærdige tvende Skrin med Laas og Nogle, hvorudi deres Exercitia, som ”giver sig an at ville deponere, skulde indlægges, og skulde dermed saaledes forholdes, at Enhver ”af dem skal skrive tvende Exercitia, et sine nomine, som skal lægges af Decano udi det ene Skrin, ”og et andet cum adscripto nomine, som skal lægges i det andet Skrin una eum testimonio, hvil- ”ket Skrin skäl indsættes paa Cohsistorio, og Neglen dertil leveres Acad. Rectori. Siden skulde ”præsentibus Professoribus de exercitia sine nomine oplæses, og deraf dömmes om deres profeetu in ”stylo.” o Da Steph. Stephanius var bleven kongelig Historiograph, fik de Hoilærde i Kiöbenhavn Brev (Antvorskov, 20. Nov. 1639) at udlevere ham, mod hans Reversal, ”alt hvis af Antiqviteter og Do- 9