Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

t» co syn hertil kan endnu anfores, at Pedellerne, naar de skulde arrestere en Student, og denne vægrede sig ved at ”indgaae in carcerem”, som det hedder, havde at forevise ham et Slags akademisk Politietegn, nemlig en Metalhaand paa et Træe- skaft6). 7. * . Efterat have betragtet alle de Bygninger, som indsluttede den saakaldte Studiigaard, torde det ikke være uinteressant, endnu at henvende Opmærksom- heden paa et vigtigt videnskabeligt Anlæg, som uden at kunne henföres til de akademiske Bygninger, dog stod i nær Berörelse med disse og var beliggende paa Universitetes Grund — den ældste botaniske Hauge. Christian III. havde, ved Fundatsen af 1539, skienket en Grund, norden for Studiigaarden, ud mod daværende Skidenstræde (nu Krystalgaden), hvorpaa Vor Frue-, Nicolai- og Helliggeistes-Kirker skulde lade op före Boeliger for En- kerne efter deres Præster. Men, da denne Betingelse aldrig blev opfyldt, og Kirkerne desuden bedre fandt deres Regning ved at give Enkerne Iluusleie, blev i A. 1600 denne Grund af Christian IV. lagt til en, tæt op til det nye Colle- gium paa samme Tid opfort Professor-Residents0), med tilfoiet Bestemmelse, at der skulde ”ligge og bruges en Hauge til formeldte Residents, hvori kunde ym- ”pes og plantes synderlige Simplicia, og skulde den Professor, som i formeldte ”Residents bliver boendes, dermed have Opseende^).” ' Denne Residents øn- skede Universitetets daværende Rector, Prof. Medicinæ Andreas Christensen, at erholde og forpligtede sig til i Fremtiden at ”plante der en hortum medicum.” Vist nok havde han ogsaa som Lægekyndig, paa Grund af Haugens Bestemmelse, nærmest kundet giöre sig Haab om dette Önskes Opfyldelse. Men daværende Præst til Ilelliggeistes Kirke M. Jonas Jacobsen Venusinus, som samme Aar var ble- ven Professor Physices, og synes at have staaet i personlig Yndest hos Kongen6), blev tillige udnævnet til at nyde Residentsen. Denne, med tilhorende Hauge, ,opteredes nu i Fremtiden stedse efter Senium consistoriale, og kom derved ofte ; til Besiddere, der ikke, som O. Worm, R. Bartholin eller Frankenau, havde no- gen videre Interesse fpr Haugens videnskabelige Bestemmelse, og for hvem Ved- ligeholdelsen af dens botaniske Deel altsaa var kun en Byrde. Vel tillagdes, ved den forandrede Universitetsfundats af 1621, den överste i det medicinske Fa- cilitet, som skulde foredrage Botaniken, tillige et Slags Opsigt eller Ephorie over Haugen/), men dette synes ikke at have virket synderlig til dennes Fremme#); __t- X .' I s fc) Dette Tegn (manus consistorialis), som er afbildet i Resens haandskrevne Atlas, er vel den eneste af vore akademiske Oldsager, som lidebrandene 1728 og 1807 have skaanet; efter at det hidtil har været opbevaret paa Consistorium, er det nu overleveret i Universitets-Rectorens frem- tidige Værge. * c) 1619, 16. Jan. ’^Blev samtykt, at Rector (Casp. Bartholin) og D. Thomas Finkius maae selv for- ”liges om den Residents ved Collegium, og D. Conradi (Kort Axelsens) Residents, som han nu til ”Paaske skal overgive.” Senere havde Thomas Casp. Bartholin denne Residents; Romus anato- mica, p. 49. , ' * 1 I ' d) S. Kongebrevene desangaaende bag efter Rottbölls Afhandling i Vid. S. Skr. X. S. 463—65. e) Denne Mand, först Præst, derpaa 1600 Professor i Physiken, 1602Prof. Eloqv. og Histor. samt kon- gelig Historiograph, fulgte 1606 med Kongen paa Reisen til Engclland og blev 1607, ligesom hans Formand i Historiograph-Embedet N. Krag, Forstander i Soröe; han döde 1608. jfr. Vindingii Acadf hafn. p. 201. Rottböll anf. St. S. 408. 461. f) Nyerups Univ. Annaler S. 58. g) 1630, 24 Fehr. ”Protesteret D, Wormius, at hvo der fik Sal. D. Caspars (Bartholins) Residents, ”han skulde holde Haugen efter K. Maj. Brev vedlige med raris simplicibus, paa det han kunde ”undertiden före sine Auditorcs derind, eftersom han nu læser de plantis.” I hans Vita foran haps Epp. p. XXVII. roses Worm for den Iver, hvormed han havde taget sig af denne Hauge. 10