Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

38 ligcsaa lidet sotn Gicntagelsen af den med Residentsens og Hangens Besiddelse forbundne Betingelse, i den nye Constitution om Professor-Residentserne af 7. Juni 1679h * *). Ved saadanne væsentlige Hindringer, som selve Indretningen lagde i Vcien, var det intet Under at, henimod Aarhundredets Slutning, en botanisk Hauge erklæredes aldeles at mangle lier ved Universitetet*). Et Legat al 1200 Rdlr^ som Prof. Rasmus Bartholin, der selv engang havde besiddet denne Residents, 1696 tillagdellaugen, og hvoraf Renten skulde anvendes til dens Dyrk- ning og Vedligeholdelse, hialp vel i Begyndelsen nogetk), men befandtes dog si- den utilstrækkeligt, og anvendtes vel heller ikke altid efter sin nærmeste Bestem- melse l m)). De hensigtsmæssige Forslag til Forbedringer, som undertiden giordes, strandede deels paa de indskrænkede Fonds, deels paa det knappe Rum"1); det var först i fölgende Tidsrum, fra Aaret 1769, at en lysere Stierne opsteg over dette vigtige akademiske Institut"). 8. \ . Efterat have beskrevet, saa fuldstændig som mueligt, de forskiellige Universi- tetsbygningers Detail i dette Tidsrum, staaer endnu tilbage at undersöge, ved hvilke Fonds disse Bygninger, Tid efter anden, opstode og vedligeholdtes, samt paa hvilken Maade deres oeconomiske Bestyrelse var indrettet. Hvad der med Hensyn her- til findes adspredt i Consistoriums Akter og i andre tilgiængelige Kilder, fremstil- les her, samlet under visse almindelige Synspunkter. Yderligere vilde den- ne, for Universitetets ældre Statistik ei uvigtige Gienstand kunne oplyses, naar Tid og Ledighed engang tillod at giennemgaae, i dette Öiemeed, Consistoriums Copieböger. Allerede Christian d. 3<lies Fundats omtaler en egen Bygningsfond for Uni- versitetet, hvortil visse, for en Deel tilfældige, Indtægter vare henlagte og hvoraf h) Engelstofts Universitetsannaler 1811. II. S. 32. fg. Derfor blev ogsaa denne Betingelse to Aar ef- ter bragt i alvorlig Erindring. Da nemlig Canceljieraad og Prof. Matheseos 'Wilhelm Lange ön- . skede at optere Residentsen efter Thomas Bartholin, blev den 26. Nov. 1681 besluttet, ”at han ef- • ' ”ter Constit. de Residejitiis Art. 1. in fine, forobligerer sig Hangen ved den Residents, som han ”nu opterer, efter Kgl. Forordning til Universitetets hortum botanicura forsvarligen vedlige at ”holde. Ellers vilde Rector og Professores protestere mod Optionem.” ?) Som siges i II. Jacobæi Reisejournal, i Suhms Nye Samlinger III. S. 183. ( fr) Om det, Alumnus paa Walkendorfs Collegium Anton Muus (siden Præst i Jylland) 1699 (ei 1696) anbetroede Arbeide ved Haugen s. Vidensk. S. Skrifter X. S. 409. Ved denne Leilighed besluttede Consistorium tillige: ”at det aldrig herefter vilde Selv recommandere Nogen udi samme Tilfælde ”eller nogen Recommendation antage.” 1) 1718, 26. Mart. ”Just. Rd. Reitzer (dengang i Besiddelse af Residentsen) proponerede, at saasom ”horti botanici Muur var heel brostfældig ud til Skidenstræde, om ikke da den Reparation, som ”derpaä vilde gaae, maatte tages af legato Er. Bartholini, som er givet til hortum botanieum. ”Hvilket Forslag, blev af Consistorio approberet, uagtet det seeneste Conclusum, hvorudi var slut- ”tet, at de 100 Rdlr. skulde oplægges til Capitalen, som ved Husets Forliis iAabenraae, var ble- ”ven forringet; dog at samme Reparation ei overgaaer Oplægsten.” Tidligere var dog en lignende Reparation bekostet af Bygningsfonden. Det hedder nemlig ved 1702, 4. Febr: ”Rector (Casp. ”Bartholin) berettede, at Plankeværket for hortum botanieum ud til Skidenstræde var ganske ned- falden. Blev sluttet, at saasom det var noget publique, skulde der tages af Bygnings-Cassen til ”at lade det forfærdige.” Det synes heraf, at Haugen i Tidsrummet 1702—18 maae have faaet en Muur i Stedet for Plankeværket. m) F. Ex. 1723, da Prof. Medic. Buchwalds Forslag, at den botaniske Hauge, som hidtil havde havt for lidet Rum, forinden den af nogen Anden opteredeg, maatte tages i Syn, og derefter separeres fra den Part af Haven, som den i Residentsen boende Professor skulde beholde; men hvad Virk- v ning dette gavnlige Forslag har havt, er uvist; Nyerups Univ. Annaler S. 265. jfr. Vidensk. S, t Skr. X. S. 409. ' n) Nyeriip anf. St. S. 369.