Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

. 39 Bygningernes Vedligeholdelse og, efter Omstændighederne, deres Udvidelse, skulde bestrides (p. 95. 120). Men det er let at indsee at, skiöndt Universitetsbygnin- gerne ifölge Christian d. 3dics Fundatser vare og formodentlig vedbleve at være skattefrie maatte dog hine Fonds være utilstrækkelige, naar Talen blev om no- get betydeligt Foretagende; derfor blev i foregaaende Tidsrum Communitetet opfort paa kongelig Bekostning, og i nærværende reiste sig Christian den 4dcs nye Collegium, for en Deel ved Hielp af Paalæg paa begge Rigers Kirker og Ka- pitler, Anatomiekammeret paa Communiteicts, endelig Naturaltheatret, deels paa kommunitetets, deels maaskee paa nogle siellandske Kirkers, ja endog paa privat Godgiörcnheds Bekostning. „ . Större Vanskelighed synes disse Bygningers successive Vedligeholdelse og nödvendige Reparation at have medfört, hvorpaa ogsaa det Foregaaende fremby- der ikke faa Exempler. Ingen bestemte Fonds vare henlagte dertil; man maatte derfor hielpe sig enten med Forskud af Vor Frue-Kirke p), eller med Studliskatten, som da ifölge et Rescript af 24. Jan. 1699,'der nedenfor skal meddeles, nærmest var henlagt til Professor-Residentsernes Vedligeholdelse; undertiden tog man sin Tilflugt til Communitetet, eller — skiöndt' kun i enkelte Tilfælde r— til det aka- demiske Fond. Men at Communitetets Bestyrelse ikke altid var redebon til at yde saadan Hielp, kan man slutte af Fölgende i A. C. for 3. Dec. 1634: ”Propo- ”nerede D. Caspar Brochmann, at eftersom baade Consistorii, saa og anden Uni- , ”versitets Bygning skal holdes Vedlige, og Præpositus Communitatis nogle Gange ”havde andraget, at Taget paa Regentsen var saare brostfældigt, og dog intet si- ”den den Tid skulde været bedret derpaa; hvortil D. Finkius tanqvam Oecono- *”inus regius svarede, at han siden den Tid havde skaffet Tagsteen til Regent- tens Forbedring. Hvad Consistorii Loft yar anlangendes, havde han ikke ”brugt det i nogle Aar, ei heller begierede han det at bruge herefter; hvorfor ”han ei heller vilde være forpligtet at holde Taget vedlige.” Naar Fiscus, el- ler som det kaldtes ”Universitetets egne Midler” skulde bestride Udgifterne, maatte nödvendige Reparationer derfor undertiden udsættes, indtil der kom Pen- ge. i Kassen?). For at bringe en Ubetydelighed, saasom et Stakitværk med Dör i Stand, maatte Communitetet tilskyde den ene Halvdeel og en Universitets- Tiende eller ogsaa Fiscus den anden (A. C. 1675, 21. August), og for at skaffe Jernstænger i Vinduerne paa et Auditorium, maatte baade Regentsen og Wal- kendorphs Collegium laane de fornödne Reqvisitero) p) * r). Undertiden besluttede der- for Consistorium en eller anden nödvendig Reparation, uden nærmere at be- stemme, fra hvilken Kilde Udgifterne derved skulde afholdes; rimeligviis fordi man selv ikke i Forveien kunde bestemme det. Saaledes vedtoges blandt andet, d. 14. Julii 1634, at ”Academiæ Bygning, i Sonderlighed Taget, Vinduer og Væg- ”gene skulde flyes; saavelsom Bibliothecæ Trapper, Vinduer &c. og det, for hans o) P. 123. ”Locus scholæ' eum domibus ejus et habitationibus — —- maneant in perpetuum in ea ' ”libertate et-immunitate, qvæ hactenus sub Canonicis aut aliis fuerunt.” Dette gientages i C. Bar- ”tholini Or. de ortu et progressu &c. Academiæ. 1619. fol. b. 4. p) Efter en Optegnelse af H. Gram fra A. 1729. j) 1661, 24. Julii: ”Rector gav tilkiende, at Consistorium og Anatomiehuset ere meget briistfældige. Proff. svarede, at saasnart Penge kontmer ind, skal hielpes derpaa." r) 1660, 1. Marts : ”Blev falet om nogle Jernstænger udi inferioris Auditorii Vinduer ud til Kirke- ”gaarden at sætte, efterdi befindes deres Usikkerhed det at udkræve, og dertil at kunne laancs af ”Regentsen nogle gamle Vinduers Stænger, som der nu ikke bruges, saavelsom et stort ubrugeligt - ”Stykke Jern, som in ædibus Walkcndofphianis findes, om det fornöden giöres. Hvilket kan paa ”begge Stæder erstattes, natar Behov giöres.”