Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

»z . y. ' 47 kan dömme, anstændige, solide, tilstrækkelige, rummelige og til deres Öiemed, efter den Tids Fordringer, beqvemt indrettede; de indsluttede derhos et bety- deligt Forraad af videnskabelige Apparater og ikke faa vigtige og mærkværdige Samlinger. Men alt dette skulde ved en pludselig Ulykke paa een Gang tilintetgiöres, eg een Dag forstyrre og odelægge, hvad mange Tidsaldere efterhaanden havde bygget, forbedret og paa forskiellige Maader til Videnskabernes Tieneste ind- rettet og ordnet. Det hele Universitet med alle dets Bygninger, Inventarier, Apparater og Samlinger blev nemlig, til ubodeligt Forliis , et Rov for den ulyk- kelige Ildsvaade, som den 20—22 Octbr. 1728 overgik Staden Kiöbenhavn og lagde den störste Deel af Byen i Aske. De besynderlige,, næsten uhörte Om- stændigheder, som ved denne Brand stödte sammen for at udbrede dens ode- læggende Virkninger, giorde Universitetets Redning saa godt som umuelig, da det just befandt sig ligesom i Middelpunktet af Ildens Magt, indsluttet mellem to nærliggende, paa een Gang i Flamme staaende, Kirker og fra alle Sider af Luer omspændt. Torsdagen den 21de Octbr. var den skiæbnesvangre Dag, som i faa Timer forvandlede det til en rygende Steenhob, da paa samme Dags For- middag den Aftenen iforveien, , omtrent Kl. 7, ved Vesterport, under en tem- melig hæftig Sydvestvind opkomne, fra Begyndelsen af slet bekiæmpede og selv under dens Fremskridt ved ubetænksomme Forholdsreglere f)) forstærkede Ild, efter næsten paa een Gang at have antændt Frue og Petri Kirker, nu derfra væltede et Hav af Flammer ud over Studiigaardens Bygninger. Disse stode snart overalt i Brand og vare, som det synes, allerede inden Torsdag Middag-f), e) En saadan var fornemmelig denne, at man Torsdag Morgen faldt paa den uheldige Idee, med Krudt at sprænge et stort paa Hiörnet af Gammeltorv og Nørregade beliggende, under Navn af ”Brasen” bekiendt, allerede i lys Lue staaende Huus, h?ori der var en aaben Viinkielder. Veddenhæf- tige Rystelse, som denne Explosion foraarsagede, faldt alle Tagstenene af Naboehusene ,z medens til sammO Tid en Regn af Ild styltede ned over dem. Kort derefter begyndte Frue Taarn at * brænde, just som ogsaa Petri Kirkes Taarn antændtes af de fra Naboegaderne opstigende Luer. Den ommeldte ”Brasen” var et i den Tid meget besögt Viinhuus, der som saadant havde faaet en stærkere Næring fra den Tid af, at det skraas over for paa Hiörnet af Frue Kirkegaard liggendé ”Dyrkiöb” i Aaret 1699 var, i Anledning af dennes Udvidelse, blevet nedbrudt, saa ”Dyrkiöbeta” Kunder nu maatte tye Til Torvehuset for at smage Brasens Saft, Thi Kirkehiörnet har forloret al sin Kraft. s. Det glædelige Dyrkiöb i Hesperus 5 B. S. 411 ff. f) Tilsamme Tid, og medens Ilden herfra unde? en stærk Blæst og ustadig Vind udbredte sigi östlig og sydlig Retning, medtagende nu alle Professorgaardene i Kannik estræde (de i St ud ii- og St. Pederstræde tilligemed Valkendorfs Collegium vare allerede brændte), Borchs og Elers’s Collegier med Regentsen og derfra Tri- nitatis Kilke, hævde en anden, ligeledes Aftenen iforveien, strax efter den förste, hos en Brygger paa Nørregade udbyudt, snart sig selv overladt, Ild nedbrændt Alt indtil Norreport og Gothcrsgadc, hvorfra den, da Vinden nu faldt nordlig, vendte sig mod det Indre af Byen, indtil den tilsidst paa sin odelæggende Vei traf sammen med den förste ved Canalen ((gammel Strand), hvor det endelig Fredag Middag ved fornuftigere, tildeels af Kongen selv og af Kronprindsen ledede, Forholdsregler lykkedes at sætte Flammerne Grændser, efter at henved to Trediedele af Byen vare lagte i Aske. Om denne mærkelige Ildebrand giver, hvad Hovedomstændighederne angaaer, Höjers Historie af Kong Frederik 4*le8 Regiering (König Friederich des Vierten glorwiirdigstes Leben. Tondern 1829 ITh. S. 191-202) den nöiagtigste Underretning. , lövrigt kan eftersees de temmelig udforlige Efterretnin- gerhos Pontoppidan , Theatru'm Dan. S. 72 ff., i hvilket 1730 udkomne Værk tillige Ondes en Pro- spect af Kiöbenhavn , saaledes som denne var i 1727 eller Anret för Branden; Gebhardi, Kongeri- get Danmarks Historie VI. S. 72-74; Prof. Astron. P. Horrebdvt Opp. mathematicø-physica Tout. 111. p. 68-70 (Horrebov boede i Studiistrædet i en af de to Professorresidentser, som Universitetet dengang der ciede, formodentlig i den paa den sydlige Side af Gaden beliggende, der sidst Leboe- des af Professor Kratzenstein, inutil den i Ildebranden 1795 paa ny blev ödelagt, og siden ikke