Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

48 tilhobe lagte i Aske, med Undtagelse allene af den lave, paa den nordre Side af Studiigaarden beliggende, under Navn af Consistorium endnu bekiendte Byg- nings-), der blev reddet fra Undergang af Decanus paa Klosteret And. Brunch- man11) og ligesom ved et Mirakel staaende uskadt midt imellem de Luer, som fortærede de övrige Bygninger trindt omkring; derved reddedes da ogsaa Uni- versitetets i og ved Consistorium opbevarede *) Archiv af Brevskaber og Proto- coller ni. v. * * * * * * g) * i) * k). . Det maa her blive uafgjort, om man ikke ved hensigtsmæssige, virksom- me og betimelige Anstalter havde kunnet redde en Deel af Bygningerne (det lykkedes dog med een, og det ved enkelt Mands- Anstrængelse), eller i alt Fald det Meeste af de videnskabelige Apparater og Samlinger, som de indeholdt; men indlysende nok, er det, at man her som allevegne havde tabt Fatning og Overlæg, ligesom Universitetets daværende Rector da heller ikke synes i denne Henseende at have giort nogen Undtagelse z). Ulykken var nu skeet, og Uni- versitetet havde lidt et uhyre, tildeels for altid »uopretteligt Tab. . > mere som Professorgaard opfort, i det at Grunden blev solgt. Ved Kl. 3 om Natten nærmede Ilden .sig Ilorrcbovs Gaard saaledes, at han saae sig nödsaget til, med sine vigtigste Papirer under Armen, tillige- med sin Familie at tye hen til Studiigaarden, som han dog allerede om Morgenen fandt raadeligst at forlade, og begav sig da op paa Runde Taarn som et sikkert Tilflugtssted; men ogsaa dette naaede Ilden om Eftermiddagen); L. Holbergs Levnedsbeskrivelse af ham selv i den Rahbekske Udgave af hans Skrifter 21<le D. S. 431-440, og den Beskrivelse af et Öievidne, som er trykt i Journal for Politik &c. 1811. 1 B. S. 115-126. 'En anden hidtil utrykt Beretning om den samme Il- debrand af et Öievidne, nemlig af den bekiendte lærdelslænder John Olafsen fra Grunnavik, som i Aaret 1726 deponerede ved Kiobenltavns Universitet, haves i eet Ilaandskrift, som Hr, Etatsraad Werlauff eier og hvoraf nogle Notizcr i det Fölgende ere laante. 1— Saa latterligsmagios end den vel- bekiendte Stadschirurgus Reisers Beskrivelse over samme Ildebrand (Kiöbenh. 1784. 8.) er, bör den dog ikke oversees, da den ei blot indeholder endeel characteristike Træk, men ogsaa mange oplysende Data, saa man ogsaa her kan sige, at Historien kommer tilpas qvovis modo scripta. Af sam- tidige, prosaiske og poetiske, Sinaaskrifter og af omströede Bidrag gives Endeel, hvoraf i det Föl- gende Et og Andet vil blive benyttet. At saa stor en Ulykke kunde skee, var alene en Fölge af de nfesten utrolige Forsömmclscr og Feil, som bleve begaaede , og af den Forsagthed. og Modlös- hed, som havde betaget alle Gemytter, (”Man at redde sig ei kiered, Udaf bar Kleinmodighed”. GI. Vise) , saa at man bag efter ikke vidste (ogsaa til sin egen Undskyldning) at forklare den bedre end ved at antage den for en uafvendelig Guds Straf, hvis Fuldbyrdelse krævede, at Alle ligesom maatte tabe Hovedet; og en skiönsoni Forfatter (Höjer a. St. S. 201) finder sig foranlediget til, derpaa at anvende det bekiendte: Qucm Jupiter vult perdere, hiinc deinentat. g) Jvfr. ovenf. S. 32, s 7i) Dette sees — og vides alene! — af en Notiz, som forekommer i Acta Consistorii af 23 Jun. 1751 og , , I s', ..... lyder saaledes: Blev paa Reet. Magn. (Prof. II. P. Anchersens) Proposition tilstaaet, at den gamle Brunchman, som i Brandens Tid reddede Consistorium, aarlig noget tilstrækkeligt af Trinitatis Fat- tiges Penge maa tillægges. (Han döde, efter Litter. Lexie., 1762 uden videre Befordring). Det var dengang ikke usædvanligt, at Consistorium lod* ældre trængende Literati tilflyde etslags Fattighielp enten af en eller anden Beholdning ved Universitetet eller af de under det horende Kirkers Fattiges- penge, selv om det var designerede Professores, der endnu ikke havde erholdet virkelig Profes- sorlön. Saaledes blev i Febr. 1717 ved Consistorii Beslutning den allerede (1714) til adjungeret Pro- fessor i Philosophien udnævnte Ludvig Holberg forundt en Understöttelse af 43 Rdlr. der efrer sid- ste Regnskab havdes i Beholdning af Appendix Collegii Medicei, og som efter Fundatsen kunde ud- deles til fattige og skikkelige Studiosi; og 1 Decemb. s. A. endvidere, i Anledning af et nyt Andra- gende fra liam om Noget til sin Subsistence, 20 Rdlr. ”af Trinitatis Kirkes Fattigespenge, indtil an- den Leilighed forefaldet.” Nyerup Universit. Ann. S. 240. Inden otte Dage derefter havde Holberg faaet Professorgage efter den just da ved Döden afgaaede Profess. J. F. Wandal; og var saaledes nu eengang for alle hiulpen og betrygget. i) See ovenfor S. 33 ff. z । k) At dette skete, var saaledes en stor og efter Omstændighederne uventet Lykke, uden hvilken ogsaa de fleste af de Efterretninger fra den foregaaende Tid, som indeholdes i nærværeude Program, vilde have været tabte. Vel havde Decanus Brunchmann fortient nogen tilstrækkelig Levehielp i hans Al- derdom, skulde den endog have været taget andensteds fra end af Trinitatis Kirkes Fattigespenge! 1) Rector ved Universitetet var i dette Aar Profess, lingv. hebrææ Andr. Frölund, der ogsaa havde be- klædt Rectoratct i de to foregaaende Aar 1726 og 1727. ' I det over ham efter hans Död 1731 af Uni-