Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

49 Her laae da nu i Gruus og Aske samtlige Studiigaardens Bygninger, paa det forommeldte gamle Consistorium nær; det store Auditorium, Anatomiekam- meret og Naturaltheatret; Communitetet med dets Oeconomiebygninger og alt hvad disse indeholdtde tre til Studiigaarden stedende, Frue Kirke tilhoren- de, Præsteresidentser med alt hvad der af Bygning befandt sig inden den Fiir- kant, som indsluttes af Kannikestræde, Nørregade, Skidenstræde (Chrystalgaden) og Fiolstræde, og danner Universitetets egentlige Grund. Men foruden disse Universitetsbygninger odelagde den samme Ildebrand jiU ogsaa næsten alle (iv- rige til Universitetet horende, i samme Qvarteer beliggende, offentlige Byg- ninger med deres Indhold, saasom Borchs og Elers’s Collegier, det astronomi- ske Observatorium og Universitetsbibliotheket”). Ogsaa samtlige Professorgaarde vare lagte i Aske, og med dem flere kostbare, tiflleels uerstattelige Bibliotheker og Samlinger °). Men da nærværende Arbeide efter sin Hensigt indskrænker sig til Historien af de egentlige Universitetsbygninger, saa kan i det Fölgende ikke tages umiddelbart Hensyn til de övrige. versitetet udstædte Program omtales den hele Begivenhed ikke med et Ord, En Yttring om ham af Rector J. Terkelsen i IVerlauffs Biographiske Efterretninger om Arne Magnussen, Kiöbh. 1835, S. 31. ni) Som en Prove af de flere smaglöse poetiske Udgydelser i denne Anledning hidsættes fölgende Stropher af Præsten Getreuers ”Fælleds Suk i fælleds Sorg”: , Communitetets Gaard, de Lærdes höie Skoole, Ret som et Sostrepar, som tvende lærde Soolc, De ogsaa lide maa, at Ilden ride skal Paa deres Spise-Huus og lærde Ridder-Sal. n) Om' det astronomiske Observatoriums Ødelæggelse s. Horrebov a. Si, Torsdag Eftermiddag Kl. 4 gik der Ild i det paa Taarnet værende Træespiir; Kl. 6 brændte Observatoriet. OmBibliothekets Skiæbne sammesteds jvfr. Nyerup Universit. Annal. S. 269. o) Blandt de private Bibliotheker, som ved denne Leilighed gik til Grunde, beklagedes især Tabet af Profes- sor Arne Magnussens meget betydelige, saavel i Henseende til Boger som Haandskrifter uskatteer- lige og, hvad de sidste angaaer, aldeles uerstattelige Bibliothek, om hvilket og dets Undergang, paa faa Levninger nær, s. IVerlauffs Biographiske Efterretninger om Arne Magnussen S. 35 f. og S. 104. ff.; saavelsom af J. Grams ikke mindre anseelige Bog-og Manuscriptsamling. Jvf. Vedel Simon- sens Udsigt over Naturalhistoripns ældste og mærkeligste Perioder 1 D. 1 H. S. 85 f. (Arne Magnus- sen boede i Kannikestrædet lige over for Borchs Collegium; Gram i samme Gade og paa samme Side. Den Sidste flyttede efter Ildebranden ned i Geheimeraad Ludv. Piessens Gaard i Kallebo- derne, som sees af Wille Höybergs Optegnelser i Hesperus 4 B. S. 111.). Af andre private Biblio- theker og Samlingen, som ligeledes ganske eller for störste Delen tilintetgiordes, kan især be- mærkes Biskop JVorms, Stiftsprovst Reenbergs (begge disse Embedsmænd vare under Bran- den fraværende), Conferentsraad Rostgaards, Cancellieraad J. IVielandts og Pastor Rurkops (til Petri Kirke). Hos Biskop Worm brændte derhos, foruden endeel vigtige Manuscripter til den dan- ske Historie, det Roeskildske Stiftsarchiv, som han just havde ladet bringe ind for at undersöge og ordne det. Vedel Simonsen a. St. S. 85; Kiöbenhavns Ildebrand, forestillet i en Tragoedie, Kbhvn. 1729. S. 25. Da de Allerfleeste af dem, som i Kiobcnhavn havde Bogsamlinger, boede i den Deel af Byen, der brændte, især ju&t i det Qvarteer, hvor Ilden rasede stærkest, og i samme tillige de fleeste offentlige Bibliotheker vare beliggende, saa kan man gierne sige med Arne Mag- nussen (Raden Universit. Journ. IV. S. 7): ”Da bleve, saa at sige, alle de Bogcr opbrændte, som ' vare i Staden, saa jeg troer, at dette Tab vil ikke i nogle Aarhundrcder tilfulde erstattes, lige- som det og er vist, at Noget deraf aldrig staaer til at oprette.” — Om de Kister med gamle Brev- skaber , som vare komne til at staae over Hvælvingen af Frue Kirkes Sacristie, og dog ved Kir- kens Ildebrand, (i hvilken dette Sacristie blev staaende, Höjer a. St. S. 200), bleve uskadte, s. Nye Danske Magaz. III. S. 28. ff. At der ogsaa endnu til d^n Tid maae i Frue Kirke have været nogle Levninger af ældre Bogsamlinger tilbage, kan sluttes af det i den foranförte Tragotdie S. 25 Fo- rekommende: ”Vor Frue Kirke har og mist sin lærde Skat”. Derved kan ikke menes andre end de af Franz Willuinsen og Joh. Höpner skiænkede Bibliotheker; thi disse bleve ikke forflyttede derfra til Universitets - Bibliotheket paa Runde Kirke, som siges i Jonges Kiöbenh, Beskriv. S. 153; jvfr. ovenfor S. 26. Nyerup a. St. S. 200. Thorkelin taler (Diplom. Arn, Magn. Præf. p. V.) ogsaa om Opbrændeisen af et Kiöbenhavnsk Capitclsarchiv. 13