Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

•50 Uberegnelig var den Skade, Universitetet i materiel og occonomisk Hen- seende havde lidt; det lob op i Tonder Gnid. Dog var, som allerede af An- dre bemærket p) , dette ikke den störste Ulykke, da et saadant Forliis, det være nok saa stort, forvindes med Tiden. Ubodeligt var derimod Tabet af de vi- denskabelige Samlinger og Apparater, som Ilden havde tilintetgiort. Sörgelig for- brændte og i Ruiner begravede laae nu de for Naturens, Lægekunstens, Chemiens Stu- dium saa vigtige og lærerige Samlinger, saa mange interessante Natur-og Kunst- mærkværdigheder, fortiente, af priselig Iver besielede, Videnskabsmænds Ga- ver og Arbeider, som Universitetets Naturaltheater eller Raritetkammer og dets anatomiske Museum, tildeels ogsaa Borchs og Elers’s Collegier, indsluttede?); ”Naturens Pragt var forvandlet til Steenhobe, saa at Öret, som för gladelig havde hentet Underviisning i disse Skoler, maatte nu bedrevet skue deres Øde- læggelse i den gloende Aske”p) q) r). Forstyrret var det astronomiske Observatorium med dets kostbare Instrumenter, hvoriblandt den berömte Tychobraheske Him- melkugle, Prinds Ulrichs Gave; tilintetgiorte vare Frugterne af en Lon- gomontani, en Romers og senest en P. Ilorrebovs mange vaagne Nætter og möisommelige Arbeider s t) * v)). Til Kul og Aske forvandlet laae Universitetets Bi- bliothek med hele dets rige Skat af Böger og Haandskrifter *), Kongers og Fyr- sters Gaver, ædle Patrioters Minde"), flere Aarhundreders langsomme Erhverv og til Efterslægten overleverede kostelige Arv; et i videnskabelig Henseende saa meget foleligere Tab, da ogsaa de fleeste private Bibliotheker af nogen Bety- denhed vare opbræhdte, og det næsten kunde være at befrygte, hvad ogsaa den- <ranff blev yttret"), at nu al Lærdom og Videnskab her vilde gaae tilgrunde af Mangel paa Hielpemidler. ’ ’ JEfterat Branden var forbi, og man havde havt Tid til at oversee Skaden i dens hele Omfang, var det Förste, man nu havde at tænke paa, naturligviis at see Universitetets afbrændte Bygninger saasnart mueligt igien opreiste af deres Ruiner, og her begynder da en ny Epoke i disses Historie, hvorved vi dog efter nær- værende Skrifts Plan ikkun have at giöre med den egentlige Universitetsbygning eller Studiigaarden. Men forinden vi skride til at berette, hvad i denne Hen- seende blev foretaget og iværksat, bör vi ikke forbigaae, med et Par Ord at om- tale et Forslag, som ved denne Ledighed kom under Overveielse, nemlig at for- p) Nyerup Universit. Ann. S. 268. q) Jonge Kiöbenh. Beskriv. S. 323. 327. r) M. T. Brunnich'Dyrenes Historie. Kbhvn. 1782. Indledning om Natur-Videnskabernes Fremgang under de danske Konger siden Universitetets Stiftelse S. XX. s) Horrebov a. St. Ursin Historisk Beretning om Universitæts-Observatoriet paa Rundetaarn. Kiöbh. 1826. S. 35. ff. I - t) Blandt de haandskrevne Sager, som med Universitetsbibliothekct gik tilgrunde, var ogsaa den hele Samling af Materialier til Præsident Ilosens danske Atlas, soin udgiorde 30 Folianter, et for den fædrelandske Historie og Statistik uopretteligt Tab, Kofod Anchors samlede jurid. Skrifter. II. S. 719. IVerlauffHist. Efterr. om det store kongelige Bibliothek, S. 105. Vedel Simonsen a. St. S. 83. ff. „) 'Nyerup Univers. Ann. S. 46. 89. 90. 93. 95. 147-450. 19*1-202. v) Af den forommeldte Tragoedie Se. 2: Professor. Jeg har jer længe hört den Skade at beklage, Som de, der giör sin Flid for Lærdom, Irerved tage; 1 dertil Aarsag har, al vo,r Beleylighed At lære Noget, er af Ilden saa tilreed. Student. Det med Studeringer vil hos os ude blive, Thi vi nu intet har, som Hielp deri kan give, &c.