Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

51 lægge hele Universitetet til Ålborg i Jylland, saafrerilt ikke hellere paa sidste Sted et nyt og særskilt kunde vorde oprettet. Det var ikke förste Gang, der havde været Tale om at anlægge et academisk Institut i Jylland og navnlig i Viborg. To Höiskoler i Danmark antoges hverken med Hensyn til den videnskabelige Culturs og det Offentliges Interesse, eller i Sammenligning med andre Stater, at være for Meget, og Rigets gamle Hovedprovinds*) syntes at kunne giöre Fordring paa en saadan. Christian denFierde og Frederik den Tredie havde havt i Sinde at indrette et Academic i Viborg^, og kort för Aaret 1728, inden endnu Nogen drömte om den Ulykke, der forestod Universitetet, var Sagen igien bragt paa Bane. Det var den bekiendte daværende Stiftsprovst i Alborg, Christen Lassen Tychonius, som nu med stor Varme interesserede sig for den Idee, uden forKiö benhavn as oprette endnu et Universitet i Danmark, hvortil Aziborg af ham an- saaes for det beqvemmeste Sted, og allerede i Aaret 1725 havde indgivet et For- slag desangaaende, som dog ikke dengang mödte synderlig Opmærksomhed2). Da nu den ulykkelige Ildebrand i Kiöbenhavn havde bragt Universitetet i total Uor- den, saa det var saa godt som ganske oplöst, og da det desuden var hommet i stor Forfald, gav dette Anledning til at tænke paa, om det ikke med Nytte kunde forlægges andensteds hen, eller dog endnu et dansk Universitet oprettes. Virkelig blev en Forestilling derom til Kongen indgivet, og fandt, som Höjer fortæller, ”formedelst flere Recommendationes” temmelig Bifald æ). Men ligesom Öieblikket neppe var det mecst gunstige for en saadan Plan, da det, som Höjer siger, efter da- værende Omstændigheder giordes mere fornødent at tænke paa det gamle Universi- tets snarlige Restitution end paa Oprettelsen af et nyt, saaledes maatte der endnu mode flere Betænkeligheder og Aranskeligheder med Hensyn til en Forlæggelse af hiint, og det hele Project blev saaledes uden Fölge0"). Mærkeligt bliver det x) Jutia caput regni, Saxo L. V. p. 95. Jvf. XIV. p. 274. y) At det var Christian den Fierdes Hensigt at stifte ét ”Academic” i Viborg, berettes i Tychonii ' Forestilling om et Universitet at oprette i Viborg (TycKoniana II. S. 12), og sammesteds anföres, at Kong Frederik den Tredie i Aaret, 1666 gav Befaling til der at indrette et saadant. Dertil sigter ogsaa Pontoppidan, naar han, D. Atl. IV. S. 633, siger: ”ikke at tale om et Academic i Viborg, som en og anden Gang har været omtalet og projéeteret”. Nærmere Oplysninger angaaendc bemeldte ældre Planer til.at oprette et ’’Academic’’ i Viborg hår Forf. af dette dog hidtil ikke kunnet . finde. Derimod er det bekiendt, at Christian den Fierde havde tiltænkt Viborg, ligesom samtlige (iv- rige Stiftsstæder, en Gyranasialanstalt i Forbindelse med Cathedralskolen , men at dette ligesaa lidet her som paa de fleeste andre af disse Steder kom til Udförelse; Nyerup Latinske Skol. Hist. S. 633. I Krogs Efterretninger om Viborg Bye i ældre og nyere Tider forekommer ikke et Ord enten om Academic eller Gymnasium. z) 1 Aaret 1729 skriver Tychonius: ”Förend Gud behagede at hiemsöge enten Viborg (1726) eller Kiö- benhavn med ulykkelig Ild, havde jeg alt for 4 Aar siden haft det Forsæt i Tanke , at det var Nor- dens store Velfærd, at (foruden det Kiöbenhavnske) et Universitet blqv oprettet (i Viborg), Hr. Ge- heimeraad Iver Rosenkrantz og Hr. Confessionarius Lintrup kan herom være mine Vidner, hvilke jeg da præsenterede mit skriftlige Project derom, som holdte Værket vel ugiörligt, men ci umueligt eller unyttigt.” Tychomana a. St. S. 2. Geheimer. Iver Rosenkrands var dengang endnu ikke Uni- versitetspatron, hvilket han först blev efter Frederik den Fierdes Död; men han var bekiendt som en lærd Adelsmand og en stor Velynder af Videnskaber. Det var derfor naturligt, at Tychonius hellere henvendte sig til ham end til den daværende Universitetspatron , Grev U. A.Holstein. Confessiona- rius Lintrup, foruden at han formaaede Meget hos Kongen, havde fra 1720 til 1725 været Biskop i Viborg, og kunde derfor antages at have personlig Interesse for dette Sted, ligesom han af samme Aarsag maatte være vel bekiendt med det Locale. æ) Saa meget mere, da Projectet ikke anslog Udgiften meget höit, og angav Midler til at dække den, som udkrævedes; Höjer a. St. S. 223. De Recommendationer, Höjer her sigter til, vare formodent- lig, foruden Tychonius’s, især Biskop Trellunds, Geheimer. J. Rosenkrands’s, Obcrsecrctær Möi- nichens og Confessionarius Lintrups. ' - ' - Ö) De Grunde, hvorpaa Forslaget var bygget, og som vistnok fortiente megen Opmærksomhed, lærer