ForsideBøgerUdsigt Over Kjöbenhavns U…ts Stiftelse Indtil 1836

Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

År: 1836

Forlag: Trykt hos Directeur Jens Hostrup Schultz, Kongelig og Universitets-Bogtrykker

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 82

UDK: St.f. 37(06) Køb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 95 Forrige Næste
52 - stedse, at man allerede i syttende Aarhundrede og i Begyndelsen af attende er- kiendte Nytten og Billigheden af, at Danmarks Hovedprovinds blev forsynet med en höiere videnskabelig Læreanstalt, og de Grunde, som dengang fandtes at tale derfor, ere siden den Tid neppe bievne enten færre eller svagere. Een Nytte havde imidlertid Tychonii Forestilling for Kiöbenhavns Universitet, saafremt ' det er rigtigt, at den gav Anledning til, at dette kort efter blev tillagt en ny Ind- tægt i den Afgift af Præsterne, som han havde bragt i Forslag til Fordeel for det projecterede Universitet i Viborg0). Vi vende da vort Blik tilbage til Universitetets Ruiner for at see, hvad der nu blev foretaget til dets afbrændte Bygningers og navnlig til Studiigaar- / dens Gienopfbrelsc, og hvorledes dette efterhaanden blev iværksat og fuldfort. Men forinden vi gaae videre, bör vi först omtale nogle almindelige Foranstalt- ninger, som nu fra Regieringens Side bleve föiede, fordi disse Forholdsregler tildeqls ogsaa vedkom Universitetet. Saaledes blev under 21de Decemb. 1728 over begge Riger, til Hielp og Erstatning for de afbrændte Kirker og pu- blique Bygninger, saavelsom anden Skade, som Undersaatterne leed i samme Ildsvaade, udskrevet en Brandstyr för tre Aar, hvortil alle Geistlige og Verds- lige uden Forskicl (med enkelte Undtagelser) skulde contribuere noget Taaleligt, og efter et tre Gange forhöiet Forhold imod den Brandstyr, som to Aar ifor- veien var udskreven i Anledning af Viborg Byes Ildebrand 1726 6); og fra Her- tugdommerne indsamledes frivillige Bidrag til samme Öiemed. En egen Brand- kasse (eller Brandstyrskasse) indrettedes, i hvilken den udskrevne Brandstyr og de frivillige Gaver skulde indbetales, og hvorfra den vedkommende Brandhielp man med dets övrige Indhold at tiende af det Udtog af Tychonii Forestilling, som læses i Tychoniana II. S. 1-22 under Titel: Raisons til et Universitet i Viborg at forlange. Planen selv var höist ufuld- kommen. Af 14 Professorer skulde lire være Theologi, hvoraf de tre Sognepræsterne i Viborg, og blandt disse Sognepræsten til Domkirken (Stiftsprovsten , for Tiden Tychonius selv) den överste. Der skulde kun være een Professor juris (Juridicus, som Tychonius kalder ham), og denne tages af Landsdommerne i Nörre - Jylland. I det philosophiske Facultet var dog foreslaaet et Professorat i Politik og (Stats-) Oeconomie, en Lærestol, der hidtil manglede ved Kiöbenhavns Universitet, og selv i Tydskland först i Aaret 1727 blev indfort ved det Halleske. Ogsaa for de levende Sprogskulde der haves en egen Professor, hvilket ligeledes var noget Nyt; man bemærker alle- rede en fremskridende Tids Indflydelse og Fordringer. Skade, at det originale, fuldstændigere Forslag med Vedkommendes Betænkninger nu ikke mere er at finde. Det er neppe nogensinde blevet Gienstand for Collegial - Forhandling, og deraf kan forklares, hvorfor der, saavidt Forf. af dette har kunnet opdage, intet Spor dertil findes i Cancelliets Archiv. Höjer har havt det for sig, og hans au- thentiske Beretning derom, a. St. S. 223 fif., giör os baade bekiendte med hvad der blev anseet for meest at tieneForslaget til Anbefaling, og med de Grunde, som bestemte Regieringen til, for Tiden at lægge det tilside. Til den Omstændighed, at Tychonius ved denne Leilighcd ikke agtede at sætte sit eget Lys under en Skieppe, i det han havde tiltænkt sig selv den överste Profes- sors Plads i det theologiskc Facultet, er det, at Holberg sigter, naar han i sin ”jydske Feide”, som han skrev for at hævne sig paa Tychonius, der havde tvunget ham til, i ”Jacob von Thyboe” (förste Gang opfort 1725) at forandre Pedantens Navn fra Tychonius til Stygotius, spodskelig kalder ham: < i . En Cimbrisk Helt, skiult udi Levis sorte Kiole, • . , Der blive vil et Lys paa Viborg höie Skole. Jvfr. Rahbeks Bidrag til den danske Skuepladses Historie i dens förste Aarhundrede S 69 ff. J. Aföi- lers Mnemosyne II. 314. ff. DaProjectet, som ovenfor bemærket, allerede i Aaret 1725 var bragt paa Bane, saa kunde det let være kommet til Holbergs Kundskab, hvem, som Kiöbenhavnsk Pro- fessor, det naturligviis ikke kunde være til Behag. lövrigt udkom ”den jydske Feide” först efter Ty- chonii (1740) Död i Holbergs mindre poetiske Skrifter, Kiöbenh. 1746. a) Tychoniana a. St. S. 20 ff. Jvfr. nedenfor, b) Frdn. 15 Mai 1727. C