Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

53 igien skulde anvises. En 20aarig Afgiftsfrihed af Bygningsfornödenheder bevilgedes, og til at forestaae, ordne og udfore hvad der angik Stadens Gienopbyggelse saa- vel med Hensyn til nye Gaders Anlæg®) og de forriges Udvidelse og Regule- ring, som til Bygningsmaterialier, Grunderstatninger, allehaande Eftergivelser og Tilstaaelser m. v., anordnedes c) d e) * g)) en stor Bygningscommission, i hvilken no- get efter Oberkammerherre Geheimeraad Grev Christ. Ditl. Reventlow udnævn- tes til at have Forsæde®). Til samme Tid fik Geheimeraad Vincenz Lerche og Biskop C. Worm Befaling at have Overopsyn over Kirkernes Opbyggelse, hvor- ved dem tilforordnedes som Medhielpere, under Navn af Inspecteurer, Justitsr. Joh. Conr. Ernst med Hensyn til Trinitatis og Petri, og Ober-Land-Bygmester Krieger med Hensyn til Frue og Helliggeistes Kirker. Ogsaa Confessionarius Lintrup var i Begyndelsen Biskoppen tilforordnet med Hensyn til geistlige Byg- ninger. I Sammensætningen af disse Bygningscommissioner foregik efterhaanden Forandringer, især efterat Kong Christian den Siette var kommen til Roeret. Under 3 Nov. 1730, altsaa tre Uger efter Frederik den Fierdes Död, blev Grev Reventlow entlediget fra Præsidiummet i den store Bygningscommission/), og under 26 Jan. 1731 overdrog Kongen til Geheimeconseilet Overdirectionen over Alt, hvad der angik de offentlige Bygningers Gienopförelse. Ogsaa blev nu un- der 10 Mart, den af Frederik 4de nedsatte Bygningscommission ophævet og en egen Commission for Alt, hvad der angik de offentlige Bygninger, anordnet, i hvilken tvende af Collegium Consistoriale (tvende Medlemmer af Universitets- Consistoriet), som dette selv udnævnede, skulde tage Sædes'). Denne Commis- sion skulde slutte Accordter, forskrive Materialier m. v., og derom til Geheime- conseilet indberette og indstille. Saavidt om de almindeligere Foranstaltninger, der i den förste Tid efter Branden fra Regieringens Side bleve foiede, især og hvad de offentlige Bygnin- c) Den vigtigste af disse var den, som fik Navn af Frederiks!)erggade, og aabnedes i lige Linie fra Ve- sterport til gammel Torv, hvorved nu bortfaldt de ældre mindre Gader: Antique-Strædet,_ store Set. Clemens-Stræde, lille Set. Clemens-Stræde (hvor Ilden vår opkommen), Vogn-Bads tue-Stræde og ' Helligkors-Stræde. * Rescriptt. 18 Decemb. 1728. 2 Mai 1729. d) Rescr. 18 Marts 1729. Denne Commissions Medlemmer vare: Etater. Joh. Schrader (Præsident i Kio- benhavns Raadstue), Justitsr. Joh. Conr. Ernst (Generalbygmester, til Aunsöegaard i Sielland, den Samme, som 1719-1721 havde opfort den nye Cancelliebygning), Stadshauptmand (Justitsr.) Mich. Field- sted, Secret. Joch. Rich. Paulli og Ober-Land-Bygmester Joh. Cornel. Krieger; Paulli blev kort ef- ter befordret til Toldinspecteur i Kiöbenhavn, og i hans Sted indtraadde nu (Directeur ved Naviga- tionsskolen og designeret Professor i Malhem. ved Kiobenh« Universitet) Cancellieraad Joch. Friedr. 'Ramus. ' . -. e) Blandt de af Kong Frederik 4de trufne Foranstaltninger til Residentsens Gienopbyggelse og Forskion- nelse kan endnu ahföres, at han ved Rescr. af 14 Mai 1729 paalagde Greverne i Danmark og Norge, hver for sig at kiöbe en Grund i Kiöbenhavn og lade opbygge et Hotel, ”som kan eragtes at være den grevelige Stand gemæe.” Denne Ordre blév dog alene udfærdiget til Greverne Friis, Scheel, Ahlefeldt, Gyldenstcen, Rantzov og Oberst Grev Wedel (Jarlsberg) i Norge. En Fölge deraf var uden Tvivl Opbyggelsen af de Ahlefeldske, Jarlsbergske og Gyldpnsteenske Hoteller, hvoraf Fore- stilling hos Thura Hafn. Hod. S. 193. ff. Lignende specielle Befalinger af 14 Mai og 25 Aug. 1729 til Greverne Schack og Knuth. /) Til Höjers Bemærkning a. St. S. 205: ”det Forunderligste er, at Grev Reventlow, der selv præside- rede i Bygningscommissionen, og dengang af Rang og Rigdom var den störste Mand i Riget, dog lod sit eget Pallads ligge uopbygget, uagtet han lod sig nogle skiönne Pladser forære dertil af Kon- gen og kunde have Materialierne endnu for bedre Kiöb end Andre”, kan endnu föies, at under 23 Mai 1729 fik de Deputerede i Financerne og Committerede i Kammercollegio Ordre at giöre Anstalt til, at han blev fritaget fra at betale Brandstyr paa Grund af den store Skade, hsn selv i Ilde- branden havde lidt. g) Dfe, som Rescriptet blev udfærdiget til, vare: Biskop Worm, Stadshauptmand Fieldsted, Assessor (Raadmand) Enev. Falsen og. Cancellieraad Ramus; dog med Tilföiende , at Overbygmester Ernst paa Embedsvegne og Overlandbygmester Krieger fremdeles skulde gaae Commissionen tilhaandc i Alt, hvad Bygningsvæsenet angik. r 14