ForsideBøgerUdsigt Over Kjöbenhavns U…ts Stiftelse Indtil 1836

Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

År: 1836

Forlag: Trykt hos Directeur Jens Hostrup Schultz, Kongelig og Universitets-Bogtrykker

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 82

UDK: St.f. 37(06) Køb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 95 Forrige Næste
54 ger angik. Vi skulle nu nærmere söge at vise, hvad der i Forbindelse hermed foretoges og iværksattes til de afbrændte Universitetsbygningers og navnlig til den saakaldte Studiig aards eller det egentlige Universitets Gienopförelse A). Efter hvad af det Foregaaende sees, var det tre Hovedpartier af Studii- gaarden, som der nu blev Sporgsmaal om at bygge op, nemlig det store Audi- torium, den Længde, som vendte ud mod Frue Kirke, og Communitetet til Nörregade med Sidebygninger. De to förste Partier vedkom nærmest Consisto- rium, Communitetsbygningen derimo'd det theologiske Facilitet som Communite- tets Direction. I Henseende til Udgifternes Bestridelse maatte det, ligesom ved de övrige offentlige Bygninger, forudsættes, at fra deres egen Side giordes de Udveie, der kunde, og at, for saavidt Ressourcer manglede, Brandstyrscassen maatte komme til Hielp. Til fornoden Oplysning i saa Henseende var det al- lerede i de förste Dage af Novemb. blevet Conferentsraad, Finantsdeputeret &c. C. T. Bartholin og Biskop Worm paalagt at tilveiebringe og indgive nöiagtig Forklaring om Universitetets publique Bygningers &c. Capitalers Tilstand; men Resultatet heraf vides allene, hvad Communitetet (s. nedenfor), ikke hvad selve Universitetet angaaer ’)• At det sidste ikke havde disponible Capitaler eller Be- holdninger af synderlig Betydenhed, lader sig af flere Data slutte og bestyrkes veil det Efterfölgende, og saaledes skete det, a(, medens Communitetet, som , dertil hayde Evne, selv, med Iagttagelse af de foreskrevne Regler og under det anordnede Overtilsyn, besörgede sine afbrændte Bygningers Gienopförelse, gik / Universitetet ind under den almindelige Categoric af publique Bygninger, for hvis Gienopförelse Bygningscommissionen skulde drage Omsorg, og hvortil Brandstyrs- cassen, efter Omstændighederne, skulde yde Hielp. I Henhold dertil skulle ved den efterfölgende Beretning om Studiigaardens Gienopförelse de egentlige Universitetsbygninger omtales for sig, og Communitetets med Tilhorende for sig. 1- Efter hvad ovenfor er bemærket, satte Consistorium sig nu, med Hensyn til de egentlige Universitetsbygninger, strax i Forbindelse med den anordne- de Bygningscommission og valgte i dette Öiemed et Par Professorer til med den Ä) Angaaende livad der ved Universitetet selv blev overlagt og foretaget med Hensyn til de afbrændte Bygningers Gienopförelse, Jian, desværre, af dets eget Archiv ikke gives nogen Oplysning, da just de to vigtigste Kilder til Kundskab derom, Acta Consistorii og dertil svarende Copieböger, for 1728 og nærmest fölgende Aar ere borte, og ingensteds have været at finde. Mueligt, at de för Bombardementet 1807 have været hos Nogen, hvis Bolig brændte, og ved denne Leilighcd ere gaaede tabte; mueligt ogsaa, at de efter den Tid og just i Anledning af de Forhandlinger, som nu fandt Sted angaaende Stu- , diigaardens m. v. Gienopbyggelse, ere bievne udlaante til Eftersyn og Benyttelse, og saaledes for- ✓ komne. At de have været tilstede kort för 1807, sees deraf, at Prof. Nyerup i sine Universit. Anna- ler har benyttet dem, og deraf leveret adskillige Uddrag. Deter överflödigt at erindre, hvor stort Savnet af disse Acta og Copieböger ved nærværende historiske Arbeide rnaa være. Dette Savn er, saa godt skee kunde, blevet erstattet ved Hielp af Cancelliets Archiv (hvortil dette Collegium med sin sædvan- lige Liberalitet har tilladt Forf. uhindret Adgang), saavelsom af Communitetets, og ved Benyt- telse af andre trykte eller utrykte Efterretninger. « ) Hvilke beholdne Capitaler derimod Frue, Trinitatis og Helliggeises Kirker havde, erfares af en kongl. Ordre til Biskop Worm af 27 Jun. 1729, nemlig: s Frue Kirkes 13,106 Rdlr. Trinitatis 2,156 — 91 Sk. \ Helliggeistes 10,593' — 52 — -------------------t 26,156 Bdlr. 47 Sk. der ikke maatte anvendes uden til Kirkernes Opbyggelse og Ornamenters Anskaffelse. Disse Sum- mer skulde nu indbetales til Brandstyrscasserercn Simon Paulli, for siden igicn efter Anviisninger af Brandstyrscassen at udbetales til ovenmeldte Anvendelse, foruden hvad endvidere dertil fra samme Casse kunde blive at tilskyde.