Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

55 paa Universitetes Vegne at overlægge. Disse vare formodentlig de samme, som det senere i Anledning af den kongl. Befaling af 10 Marts 1731 formelig ud* nævnte til fra sin Side at tiltræde den da anordnede nye Bygningscommission, nemlig Profess. Math, og Hofrets-Assessor C7w. Bagger og Profess. Mathes* P. Horrebov Da Universitetets Archiv forlader os * * * * * l * *), kunne vi ikke meddele nogen Un- derretning om, hvad nu i Consistorium angaaendc Bygningssager blev forhandlet og besluttet, men maae alene holde os til de Resultater deraf, som andensteds* fra kunne være os bekiendte. Det Förste, som maatte komme under Consistorii Overveielse, var naturligviis, hvad der igien skulde opbygges. De to Hoved- længder, den östlige, hvori det store Auditorium havde været, og den sydlige, til Kirkegaarden, der havde indeholdt Naturalietheatret m. v., vare afbrændte”1), og Spörgsmaalet blev da nu, hvorvidt begge Dele igien eller strax skulde opföres. Af det, som skete, maa man slutte, at Consistorium, ef- ter Overlæg med Bygningscommissionen, har vedtaget, for det Forste at lade det beroe ved Opbygningen af den östlige fornemmelig til Auditorier bestemte Længde. Maaskee har man ved Universitetets faa Ressourcer frygtet for at falde Brandstyrscassen for meget til Byrde, naar Alt paa eengang skulde opfö- res og indrettes; maaskee har man ogsaa fra Bygningscommissionens Side modt Indvendinger med Hensyn til, at man dog for det Forste Intet havde at sætte i et til Naturaltheater &c. bestemt Locale, efteråt alle Samlinger vare brændte; og endelig var Interessen for Naturkundskaber dengang ved Universitetet saa ringe «), at mueligen ogsaa af den Aarsag mindre blev taget Hensyn paa deres Fornödenheder. Nok, Resultatet blev, at nu kun den ostlige Længde skulde op- föres igien, derimod Grunden ud til (detnye) Kannikestræde forblive ubebygget, og alene med en Muur indhegnes. Neppe kan det dog dengang have været Hensig- ten, for bestandig at lade den sidste saaledes henligge, ihvorvel det derved for- blev lige indtil vore Dage, undtagen forsaavidt der var anbragt et lidet uansee- iigt Huns til Bolig for en underordnet Betient. Det var altsaa nu egentlig kun om Auditoriibygningen der blev Spörgsmaal, ligesom i denne fornemmelig om det store Auditorium, som igien • skulde ind- rettes sammesteds. Af en Forestilling til Kongen fra Biskop Worm og Confes- sionarius Lintrup af 29 Oct. 1729 seer man, at der, formodentlig i Begyndel- sen af Sommeren s. A., med Oberlandbygmester Krieger var bleven sluttet en Contract angaaende Opførelsen af Universitetets Auditoriibygning (som her kaldes ligefrem Auditorium); at efter denne Contract Bygningen skulde indrettes paa samme Maade som tilforn; at de gamle Mure skulde blive staaende; at bemeldte Con- tract var af Kongen under 27JuIii s. A. approberet0 p)), og at siden med Bygningen var noget avanceret^). Imidlertid befandtes det senere, at ved denne Contracts Af- fc) Dette erfares af deres Medunderskrift under Commissionens Forestillinger, forsaavidt de til Univer- sitetet horende Bygninger angik. At dog ogsaa i Begyndelsen Canccllieraad og Professor RamUs har paa Universitetets Vegne taget Deel i den förste Bygningscommissions Forhandlinger, sees af Giessings Juhellærere II D. S. 214. Nu var han selv bleven ordentligt Medlem af Commis- sionen. , ' ’ 0 s. ovenf. Anni. h. «i) Paa den nordligeSide var Consistorii-Huset blevet staaende; den vestlige Længde var Communitetets. n) Brunnich a. St. S. XX. IT. o) Denne kongl. Approbation findes ikke blandt Udfærdigelserne i Cancelliets Copieböger. Contractens Indhold kiende vi kun, saavidt den kan udledes af Worms og Lintrups Indberetninger. p) Frederik 4<le skyndede bestandig paa alle dem, der havde ined Bygningsvæsenet at giorc, og yttredo flere Gange sinMisfornöielse med den af ham anordnede Bygningscommispions alt for store Langsom-1