Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

57 I Muren var forhöiet 1J Alen og havde nu fra Grunden til Taget en Höide af 17, og til Tagryggen af 25 Alen. Den store Höresal ovenpaa (Auditorium supe- rius) havde derved erholdet en til dets Længde og Dybde mere svarende Höide* Tagværket og det forommeldte Taarn midt paa Bygningen var i samme For- * hold blevet forhöiet; det sidste havde faaet en beqvemmere Trappe af Egetræe istedetfor den ældre ubeqvemme Vindeltrappe. Vindueskarmene vare bievne be- tydelig forhöiede og nye Buer over samme indsatte. Hovedindgangen midt paa Bygningen dannede nu en dobbelt med Bremersteen forziret Portal med det kongelige Chiffer og Krone. Opgangen til den kongelige Stol fra Porten eller Indkiörselen giennem et med den ommeldte Hovedbygning i Forbindelse staaende Sidefag var bleven anseeligere og lysere, og denne Stol selv beqvemmere og i bedre Smag, som et ordentligt Gemak, indrettet. Forresten var bemeldte store Auditorium, som havde en Længde af 40Alen, blottet for alle Decorationer fra Kunstens Side, og ganske uden andre Prydelser end det Catheder med Himmel over, som ved Solenniteter ziredes med rödt Silkebetræk og Gardiner, og de før forskiellige Classer af Tilhörere afdeelte og indrettede Sæder og Bænke. Den Deel af det överste Stokværk, som bemeldte Auditorium ikke indtog, nem- lig hvad der laae paa venstre Side af Hovedbygningen, noget mere end en Tre- diedeel af det Hele, synes for det Förste ikke at have faaet nogen vis Bestem- melse, men at være blevet forbeholdet til fremtidigt Brug, eftersom det kunde blive fornoden!, f.Ex. til Naturaltheater, Anatomiekammer o. s.v., hvorpaa der dog snart igien maatte tænkes. Af det nederste Stokværk blev den större Deel indrettet til to s t) u)) yderst simple Auditorier, af hvilke det ene ogsaa brugtes ved Magisterdisputatser, Communitetsdecaners Indsættelse m. v. Et mindre Værelse paa venstre Side af Hovedopgangen skulde tiene til Forsamlingsværelse for Professorer- ne ved academiske Höitideligheder. Nogle Fag paa samme Side overlodes Besidde- ren af den tilstedende Professorgaard til Benyttelse. lövrigt henvises her til Thura, Pontoppidan og Jonge f), og de af de tvende förste leverede Afbildninger. Man seer, at, uagtet den nye Bygning i visse Dele var anseeligere og smukkere end den forrige, var den dog meget simpel og havde aldeles intet Udmærket en- ten i architechtonisk eller anden Kunst-Henseende, ligesom det ogsaa var til stor Skade for Indtrykket, at ingen Fa^adebygning til Gaden (Kannikestrædet) blev opfort, og det Hele saaledes beholdt Udseende af (hvad det ogsaa var) noget Manglende og Ufuldendt. Hvad nu den saaledes opförte nye Bygning havde kostet, og hvorfra Pen- gene bievne tagne, kunne vi af Mangel paa Underretninger ikke nöiagtig op- give"). Betænkes, at man hialp sig med de gamle halvruinerede Mure, der nu bleve saa godt liiueligt reparerede v); at det var kun een eneste Bygning, uden Side- eller Bibygninger, som opførtes; og at det Hele var beregnet paa al s) Nemlig et philosophisk og et juridisk (Thura a. St. S. 348)), siden ogsaa brugt som theologisk. For at forstaae, hvorledes man kunde hielpe sig med to Auditorier, maa erindres, at de fleeste Professo- rer dengang eiede egne rummelige Residentser, og for en stor Deel foretrak at holde deres Fore- læsninger hiemme. Dette blev ogsaa ved Leilighed udtrykkelig bemærket. t) Thura Hafn. Hodiern. S. 346 ff. (Det er at mærke, at hos Thura Tabell. C1II og CIV erc forvex- lede). Pontoppidan Dansk. Atl. II. S. 123 ff. Jonge Kiöbenh. Beskriv. S. 275. ft. u) Skiönt Acta og Copiebogen erc borte , er det dog mueligt, at Universitetets ældre Regnskaber, saavidt de endnu maatte haves, derom kunde give en og anden Oplysning; men til at anstille disse Eftersøgninger har der ikke været Tid. Jvfr. Pontoppidan Danske Atl. IV. S. 121. ' ' 15