Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

i ' i 58 ’ . ' " , * ‘ ' 1 < , I ' * i den Øeconomic og Simpelhed, som nogenledes lod sig forene med det Anstæn- dige; tager man Hensyn til de enkelte Overslag, som haves, og daværende Pri- ser paa Materialier; sammenligner man Bygningen, som den blev opsat, med andre Bygninger, der til samme Tid bleve opförte, og hvis Overslagssummer vi kiende, og see vi saaledes, at enhver af de nye Professorgaarde/med Bag- huse &c. kun var beregnet til lidt over 5000 Rdlr.; saa kan man neppe antage, at den omhandlede Auditoriibygning vil have kostet over 9000—10,000 Rdlr. i dpt Höieste. Hvor Meget deraf er blevet udredet Tra Brandstyrscassen, vide vi ikke. I Aaret 1732 blev af Bygningscommissionen endnu derfra forlangt 830 Rdlr. til Universitetets Auditorium og den latinske Skole tilsammenx). I alt Fald har Brandstyrscassen vistnok kun ydet det fornödne Tilskud, medens det Övrige formodentlig udrededes deels af Universitetets Bygningscasse, som dengang havde sin egen Indtægt i Landet (paa Taasinge) Sogns Kongetiende og en Deel af Studiiskatten, deels ved Hielp af enkelte det tilhorende disponible Capitaler og Beholdninger. — Saavidt om Universitetets (det egentlige Universitets-Huus’s, Auditoriets) Gienopbyggelse. Det förste Aar gik bort med at rydde Pladsen, alfatte Overslag og Beregninger, anskaffe Materialier m. v.; 1730 synes Bygnin- gen at være kommen under Tag; 1731 arbeidedes med mere Iver, og inden Vinteren 1732, var efter 4 Aars Forlob, Bygningen færdig til at tages i Brug. 2. / I Til samme Tid opförtes nu ogsaa Kommunitetet, som dannede Studiigaar- dens vestlige Længde mod Nörregade, og hvortil desuden hörte nogle andre Bygninger, hvilke indbefattede adskillige ellers for en saadan Spiseanstalt for- nödne Oeconomieleiligheder 30. Men forinden herom nærmere forklares, bör vi ikke forbigaac med et Par Ord at omtale, paa hvad -Maade der blev sörget for Stif- 1 teisens Alumner. Efterat bemeldte Bygninger med alle deri værende Inventa- rier og Forraad vare afliden ødelagte, var det naturligviis ikke længere mue- ligt for Stiftelsens Oeconomus, som dengang var Justitsr. Borgemester Rasmus Hyssing, at holde Bord for Alumnerne, og Bespiisningen iri natura ophörte saa- ledes nu af sig selv. Men for at disse, saavidt de vare tilstede — thi efter Branden havde de fleeste Studenter forladt Kiöbenhavn — ikke skulde være uden Hielp, besluttede det theologiske Facultet, i Analogic med hvad forhen under lignende Omstændigheder var skeet, fra Söndagen d. 5 Deccmb. af, indtil vi- dere, at lade ”enhver af de i Byen igien bievne Alumnis, som för Ildebranden der bleve spiiste og ingen enten Venner havde havt, de kunde reise til, niler anden Udvei vidst, de i denne vanskelige Tid kunde söge deres Ophold paa”, tilflyde en ugentlig Understötning af 4 Mk., under Navn af Kostpenge, saalængc indtil anden Anstalt maatte blive giortz). Efter en Facultetet af Provsten tilstillet Di- x) Bygningscommissionens Indberetning til Geheimeconecilet af 2 Apr. 1732 (i Cancell. Arch.), Deraf sees ogsaa, hvilke Summer der endnu behøvedes tjl at fuldfore de i forrige Aar foretagne offent- lige Bygninger, saasom, til Frue Kirke 86,000 Rdlr., Trinitatis Kirke med Bibliothek og Observa- torium 22,000, Helliggeistes Kirke 11,600, Biskoppens Residents 6300, Waisenhusets 15,070 Äcc., tilsammen, efter Afdrag af beholdne eller indkiobte Materialier, 156,82!) Rdlr. y) Jvf. ovenfor S. 31. , 5) Det theologiske Facultets Copicbog. Deraf seer man ogsaa, at Oetjonomus Justitsr. Byssing, der kom til Embedet 1696, var for hver Student at bespise i Begyndelsen godtgiort 4 Mk., siden 4 Mk. 8 Sk. og tilsidst 6 Mk. ugentlig.