Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

c< signation belöb dette Antal sig for Tiden til 68 Personer"), Decani deriblandt beregnede, og Oeconomus fik nu en Ordre, af Com muni tetets Casse at udbetale be- meldte Kostpenge til Vedkommende, ligesom Facultetet ogsaa fra samme Tid af tillagde Provsten selv, dengang Mag. F. Nannestad9 i Betragtning af, at han ved Ildebranden havde mistet, foruden en stor Deel af sin Eiendom, alle sine Indkomster af Præposituret, til hans nogenledes Underholdning 2 Rdlr. ugentlig af samme Casse. Ogsaa gav Facultetet, da det havde befundet, at paa Regent- • sen ei alene Kirken, men ogsaa to Inspectioner med deres 16 dobbelte'Kamre vare for saavidt bevarede, at de med en maadelig Bekostning kunde repareres, Ordre at lade disse, saavidt mueligt, sætte i Stand til Vaaning for nogle af de faa Studenter, sohi ved Universitetetet kunde forblive, saavelsom at lade Prædi- kestolen i Kirken saaledes opsætte;, at Studiosi der kunde holde deres Dimis- Prædiken, da man nu ingen anden,academisk Kirke havde. lövrigt anledigedc det Tab, Oeconomus havde liidt derved, at et betydeligt Forraad af Victualier m.m., som han för Branden havde i. Beholdning, nu var ödelagt, ham til at indgaae til Kongen med Ansögning om, at ham derfor maatte tilstaaes en Erstat- ning af 5,837 Rdlr. 2Mk., og desuden, at ham fra Branden af maatte, indtil Spiisningen igien begyndte, godtgiöres det Samme, som i Contagionens Tid 17115). Det Sidste satte Directionen sig imod paa Grund af, at Omstændighe- derne ikke vare de samme, eftersom i Contagionens Tid Spiisningen ikkun i nogle Maaneder var ophævet, og Oeconomus imidlertid dog havde maattet holde de samme Folk, men han nu ingen saadanne holdt. Hvad det Föiste angik, da blev denne Sag, under hvis Forhandling Directeurerne ikke viste sig syn- ' derlig gunstigen stemte for Byssing, efter mange Omstændigheder endelig ved kongelig Resolution af 27lle Apr. 1731 afgiort derhen, at Oeconomus til Godt- giörelse for hans ved Ildebranden lidte Skade paa Victualier, samt indkiöht Brænde og Kul, skulde i hans Regnskaber eftergives 3000 Rdlr., og disse saaledes ud- gaae af den Beholdning, han som Regnskabsforer havde at tilsvare. lövrigt gik nu den gamle og svagelige Borgermester Byssing") med det Samme af fra Oeco- nomtienesten, og Facultetet antog i hans Sted den ”ædle og höiforneminc”b) Christopher Bramer, til hvem Byssiiig nu i Mai eller Jun. 1731 giorde Alleve- ring, og da ligeledes ved Syn overleverede Communitetets og Regentsens endnu ikke ganske færdige Bygninger. Vi vende nu tilbage til de förste. Det er allerede forelöbig bemærket, at Communitetet og deraf depende- rende Bygninger bleve opförte uden Tilskud fra Brandstyrscassen, paa Grund af, at Stiftelsen selv var i Besiddelse af de fornødne Midler. Allerede d. 4de Nov. 1729 havde det theologiske Facultet* * * * 0), som denne Stiftelses Direction, mod- æ) Fra 1685 til 1709 havde ugentlig 95-97 Personer nydt Kosten paa Communitetet eller Klosteret, som det kaldtes; men i sidstnævnte Aar var Antallet igien blevet forhöiet til de oprindelige 100. ö) Hvor Meget dette var, derom Andes ingen Oplysning i Communitetets Archiv; ventelig 1 Rdlr. ugentlig. o) Det var ham, der siden gav Alumnerne saa megen Anledning-til Klage over sig som Spisemestcr, og derved voldte Provst og Facultet saa mange Bryderier, at man besluttede, hellere ganske at afskaffe Spiisningen og give Kostpenge i Stedet. Ny er up Univ. Annal. S. 287-291. &) Han havde i 30 Aar været ansat ved den afdöde Konges, Frederik den Fierdes, Kiökken som etslags Hofskriver, og i denhe Tieneste fulgt Kongen paa flere Reiser, udstaaet mange Fatiguer, engang faaet sin Arm brækket, nu ogsaa lidt Tab ved Ildebranden m. v,, som sees af hans Taksigelse til Kong Christian 6te. Det var vel dot theologiske Facultet, som ud rævn cd c til Posten, men Bestal- lingen skulde confirmercs af Kongen, om hvis Önske Facultetet iforveien havde havt Leilighed til - - at blive underrettet. c) Dets Medlemmer vare dengang, foruden Biskoppen , Joh. Bartholin, Joh. Stcenbuch og S. Lintrup (tillige Confessionarius.) .