ForsideBøgerUdsigt Over Kjöbenhavns U…ts Stiftelse Indtil 1836

Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

År: 1836

Forlag: Trykt hos Directeur Jens Hostrup Schultz, Kongelig og Universitets-Bogtrykker

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 82

UDK: St.f. 37(06) Køb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 95 Forrige Næste
60 taget kongelig Befaling om at meddele og til Conferentsraad Bartholin og Biskop Worm at afgive en accurat og tilforladelig Specification paa alle Communitetet og Regentsen tilhorende Capitaler og Midler, samt hvor og paa hvad Pant de vare udsatte, og hvad Skade de ved den sidste Ildebrand maatte have taget. Resultatet af denne Indberetning var, at Communitetet til nærmest forestaaende lltc Jun. vilde have en beholden Capital af 21000 Rdlr. foruden de til Studen- ternes Spiisning henlagte Capitaler og Legata; og da Kongen nu deraf saae, at ”denne Casse saaledes var i Stand til, uden nogen aparte Hielp af den pu- blique Cassc (Brandstyrscassen) Communitetet igien at opbygge , saa befalede han ved Rescript af 9de Apr. 1729 Directeurerne for Communitetet, jo för jo hellere at lade sammes saavelsom Regentsens Opbyggelse og Istandsættelse fo-t retage, og dertil af de 21000 Rdlr. saa meget at anvende', som efter de forfat- tende O verslage nødvehdig maatte udfordres. Da det nu laae Kongen meget paa Hierte, at Communitetet (saavelsom Regentsen) snarest muehgt igien kunde blive opfort, paalagde han i et nyt Rescript af 17tle Jun. s. A. Directeurerne, uopholdelig at føie Anstalt til, at der blev giort Begyndelse med Opbyggelsen, eftersom Stiftelsens Casse var fuldkommen i Stand til at bestride Udgiften; og da de i denne Anledning havde indberettet, at der da allerede var lagt Haand paa Arbeidet og dermed noget avanceret* * * d), tilkiendegav Kongen under Jul. næstefter, at Saadant havde været ham kiært at fornemme, at han forventede, at Arbeidet fremdeles af al Magt vilde blive fortsat, og holdt sig forvisset om, ät Directionen vilde have tilbørlig Tilsyn, at Communitetet ikke blot ziirlig og nyttig, men ogsaa dygtig og forsvarlig blev opbygt. Saa ivrig drev Kongen derpaa. Der vare imidlertid Omstændigheder, som forhindrede at gaae saa rask frem, som han onskede. Dertil hörte, at man dengang endnu ikke af Bygnings- commissionen var underrettet om, hvorvidt Communitetet skulde afgive Noget af sin Grund til Gadens Udvidelse eller Regulering e), at de Overslag, som behø- vedes, ikke endnu havde kunnet forskaffes, at de fornødne Materialier af Kalk og Steen m.v. endnu ikke havde været at faae m v., hvilket alt Directionen ikke undlöd i en allerunderdanigst Erklæring af 29de Jul. at forestille. Det var da heller ikke för i Januar 1730, at den fra Biskop Worm modtog Tegninger og Overslag til den nye Bygning, og först i Jun. Maaned samme Aar kunde der, efter at disse vare giennemgaaede og endelig approberede, skrides til at af- slutte Contractor med Muurmestere, Tommermænd &c. Da den gamle Grund- vold og en Deel af de forrige Mure kunde benyttes, saa kom maaskee Byg- ningen allerede inden Vinteren under Tag; men stærkest blev der, som det sy- nes” arbeidet derpaa i det følgende Aar 1731. Det var Directeurerne meget om at giøre, at Bygningen kunde tages i Brug og Spiisningen igien begynde i det ^eneste til Mortensdag (lsteNov.) s. A., ligesom og den nye Oeconomus, Bræ- ri) Dette kunde dengang neppe bestaae i videre, end at have faaet Grunden ryddet, det af Murene ned- brækket, der ikke ved Gienopbyggclsen kunde benyttest(hvorover Stadsconductcnr Banner Matthie- sen, i Forening med en Muurmester, i Slutningen af det forrige Aar havde afgivet Erklæring) og nogle Materialier anskaffede eller bestilte. . e) Ved kongl. Resolut, af 2 Mai 1729 var allerede bestemt, at der nu strax kunde begyndes paa Op- byggelsen af visse Gader, hvormed ingen Forandring skulde foretages, blandt hvilke ogsaa nævnes ’’Nörrcgade”. Men Bygningscommissioncn havde just ikke ilet med at underrette Vedkommende derom eller at borttage de nedsatte Pæle, hvilket, i Anledning gf indkomne Ansøgninger, paadrog den en Paainindelse. Derved, at Nørregade blev uforandret, vandtes, at man ved Communitetets Gicnopbyggelse ganske kunde beholde den gamle Grund; men ogsaa var deraf Følgen , at den nye Communitetsbygning behoIØt den samme Uregelmæssighed mod Gaden, som den för havde lAavt og endnu har. ’ ' _