Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

~ ' ■ ■ 61 mer, herved fik Ledighed til at lægge sin Embedsiver for Dagen. Saaledes opnaaedes det, at efter lidet over tre Aars Forlob f) saavel Hovedbygningen til Nörregadc, som de övrige for Oeconomien og til Bolig for Oeconomus bestemte Ledigheder i hele deres Indretning bleve færdige omtrent til den foresatte Tid. Det nyopbygte Communitet indtog i det Hele den samme Plads, som det forrige, dog med noglp faa Forandringer. Saaledes var ved Hovedbygningens ,nordlige Ende blevet afgivet et lidet Stykke af Grunden til Skidenstrædets Ud- videlse«), ligesom hele Communitetets og Universitetets Grund langs med denne Gade i lige Hensigt blev noget rykket ind. Paa den sydlige Side mod Kirkegaarden var faldet bort, uden igien at opföres, den Tilbygning til Communi-" tetet, imellem dette og Naturåltheatret, hvori för Branden Spisesalen (coenacu- lum) varA); Hovedbygningens sydlige Gavl vendte nu ei heller længere lige ud til Kirkegaarden , men til den nu imellem denne og Universitetet til Forbindelse af Nörregadc og Kannikestræde, som Fortsættelse af den sidste, aabnede nye Gade, lövrigt, ligesom Communitetet efter den förste Brand (1611) havde reist sig smuk- kere af sin Aske, og var blevet rummeligere og bedre indrettet end forhen, saa- ledes var det nu atter, som Thurah *) bemærker, blevet opfort langt anseeligere, end det tilforn havde været, ligesom det og i Henseende til Localets hele ind- vendige Fordeling og Indretning havde vundet betydeligt. Öeconomus, som för i Hovedbygningen boede nærmest ved hiin Tilbygning, hvor Spisesalen varfc), anvistes nu Bolig paa den anden Side af den nye Spisesal, men senere i? den Sidebygning til Gaarden, der staaer i Forbindelse med Consistorium og længere hen blev bestemt til Professorbolig. Medens det store Kiökken med Bryggers for- blev i Hovedbygningen, havdes i tilstedende Sidebygning til Gaarden flere for Be- spisningens Fornödenhed tieplige Ledigheder. Hovedpartiet i begge Etager dan- nede to store Sale, af hvilke den i den nederste Etage strax toges i Brug til Spisesal og til Övelser; den i den överste forbeholdtes til nærmete Anvendelse i Tiden*). Det Rum i nederste Etage, som var indrettet til Kiökken, Bryggers f) Omtrent i ligesaa lang Tid , som efter Ildebranden 1641. Ovenf. S. 31. f. g) Dette var skeet ifölge Reacriptet af 18 Decemb. 1728, efter hvilket af Landemærket og Skidenstrædet ; indtil Nørregade skulde giörea en Hovedgade paa 24 Al. Bredde. Communitetets Hovedbygning be- holdt endda en Længde af 155 Al. ft) s. ovenf. S. 28. 31. Grunden benyttedes siden, og lige indtil den nuværende Universitetsbygning skulde opföres, som Haveplads for Beboeren af det lidet Huns, der efter Branden 1728 blev paa den sydlige Side af Studiigaardén opbygget for en underordnet Bctient (ovenf. S. 35). - Dette var Grunden til, åt sidstnævnte Bygning vedligeholdtes paa Universitetets Bekostning, men Haven i Henseende til Plankeværk m. v. paa Communitetets. Hele Studiigaardén var netnjig, om end ikke ved nogen formelig Bestemmelse, saa dog ved en stiltiende Overeenskomst saaledes fordeelt mel- lem Universitetet og Communitetet, at til Universitetets Grund regaledes , hvad der laae östen , til Communitetets, hvad der laae Vesten for en midt over Gaarden fra den östlige Ende af bemeldte Have til den vestlige Ende af Consistoriihuset draget Grændse, omtrent i den Linie, hvor Træet staaer. Oprindelig.var det dog Alt Universitetets Grund, og det findes ikke, at dette nogensinde har faaet Erstatning for den Deel deraf, som det overlod Communitetet til Bebyggelse m.v., skiönt derom frax Consistorii Side af og til blev moveret. \ i) Hafn. Ilod. S. 311, hvor ogsaa Hovedbygningens Facade til Nörregadc, for det Meeste saaledes som den endnu viser sig, er i Kobberstik forestillet. k) Dette sees ogsaa af et Overslag over dennes Ncdbrækning <?fter Branden 1728, hvor det hedder: ”Ved Studiigaardén, som Borgermester (Oeconomus) Byssing har beboet ud til Kirkegaarden, er en Gavl, som Spidsen vil afbrækkes, &c. 0 Saavidt skiönncs al Thurah a. St. S. 311 og Bechmann a. St. S. 74. Maaskce har man dog först havt til Hensigt at bruge den nederste Sal til Spiisningen og den överste til Övelserne, men siden, da efter faa Aars Forlob (1736) Respiisningen in natura ophörte, fundet det beqvemmcst <V an- vende Spisbsalen til sidstnævnte Öiemed. Nu blev ogsaa ved Siden af denne Sal indrettet et Biblio- » thckværelse. Jonge a. St. S. 295. Nyerup Kiöbcnh, Éeskriv. S. 293. *