Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

62 . &c., blev snart, da Spiisningen fem Aar efter ophørte, disponibelt til anden Anvendelse. I Etagen ovenover befandt sig, foruden den store Sal, endeel Lei- ligheder, der efterhaanden benyttedes af Familier, som der blev indrømmet fri z Bolig. løvrigt var med Hensyn til Gipsning, Paneel, Betræk o. s. v. ogsaa det Indvendige nu blevet smukkere og bedre indrettet, end det tilforn havde været. Hvad disse nye Communitetsbygninger havde kostet at opføre, sees ikke ■ af de Underretninger, som ved dette Arbeide have kunnet benyttes; jevnlig fo- rekomme Yttringer om de ”svære Penge”, som dertil vilde medgaae, og det blev ved en senere Ledighed bemærket, at den havde kostet ulige mere end de 20,000 Rd Ir., hvorfor den nu var assureret. Vist er det ogsaa, at Communite- tet ikke var i Stand til, strax at betale Kiøbmændenes og PTaandværksmester- nes Regninger for dette og Regentsen, eftersom det thcologiske Facultet i Ef- teraaret 1732 maatte i denne Anledning anholde om kongelig Tilladelse til, paa Stiftelsens Vegne at optage et Laan af 4 å 5000 Rdlr. at forrente, og der- for sætte Noget af Godset i Pant, indtil det igien kunde formaae at betale Pen- gene og Pantet at indløse, hvilket under 14 Nov. s. A* blev bevilget. 3. D>et var passende og i sin Orden, at de saaledes gienopførte Universitets- bygninger ved en høitidelig Handling indviedes til deres Bestemmelse. Dette skete da ogsaa saavel i Henseende til Universitetets egen Bygning som til Com- munitetets. Da kommunitetet tidligst blev færdigt, og allerede i Novemb. 1731 toges i Brug, saa fandt ogsaa dettes Indvielse forst Sted, nemlig Sondagen den 27de Nov. eller første Advents Söndag s. A., ved en latinsk Tale af daværende Provst paa Communitetet Mag. Freder» Nannestad, som handlede om ”troligen at vogte Zions Mure”"* * * 1 * *), og holdtes i den nye Spisesal”). Hoitideligere og betydningsful- dere var Indvielsen af det egentlige Vniversitets-Huus0 * q)) eller saakaldte Audito- rium, omtrent eet Aar efter. Men forinden vi nærmere omtale denne Hoitidelig- hed, maae vi standse nogle Öieblikke ved en anden dermed noie sammenhæn- gende Betragtning. ( Det Universitet, hvis Bygninger nu efterhaanden reiste sig af deres Rui- ner og fremstode i ny og forbedret Skikkelse, trængte nemlig ogsaa i en an- - den Henseende til at istandsættes øg fornyes. Det var som Universitet i de sidste Decennier kommet i öiensynligt Forfald, og havde tabt ikke mindre i den offentlige Mening end i indvortes Liv og Virksomhed p). At det behøvede en giennemgribeiide Reform, var ligesaa vist som almindelig erkiendt, ligesom ogsaa allerede flere Aar iforveien Forslag i denne Henseende havde været giorte?). ni) Nyerup Univ. Annal. S. 286. Man seer af Talerens der anförte Udtryk, at Theologia polemica den- gang betragtedes som den væsentligste Gienstand for Övelserne paa Communitetet. Talen selv vides ikke at være bleven trykt. ' n) Bechmann a. St. S. 73. Dette er ogsaa næsten det Eneste, Beehmann har om Communitetets Gicnop- byggclse; saa vidt gik den Indskrænkning, hvortil han var bunden, ikke at beröre Noget af det Oe- conomiske. Jvf. ovenf. S. 28. Anni. i. o) Saaledes benævnes det ogsaa.af Pontoppidan a. St. S. 123 og af Jonge a. St. S. 275. p} At oplyse dette nærmere ligger uden for vort nærværende Hverv. Vi henvise, blandt andre, til Höjer a. St. S. 223; Hiegels Frederik -l1!«9 Histor. S. 226 ff. 252 ff. Nyerup a. St. S. 213 ff. 221 ff. IFer- lauff a. St. S. 65 ff. S. 110. J. Möller Mnemosyne I V. S. 87 ff. G. L. Baden Danin. Rig, Hist. V. S. 356 fl. q) Nyerup a. St. S. 213 ff. (fra 1707). I et andet tidligere, til Frederik den Fierde stilet, paa Tydsk skrevet, Forslag fra Aarct 1702, hvori der ogsaa klages over,' ’”dass die Studenten hier nichts gutes