Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

63 I midlertid var dog Intet skeet til dets Forbedring, hvilket blandt andet maa tilskrives den Omstændighed, at det siden Griffenfelds Tid ingen Patron havde havt, der med nogeniver antog sig dets Tarv; Og under de seneste besværlige Tider var det end' mere gaaet tilbage, indtil det nu ved den ulykkelige Ildebrand var kommet i fuldkommen [Jorden og saa godt som ganske oplöst. Under disse Omstændighe- der maätte Universitetets sorgelige Tilstand nbdvendigen tildrage sig Regierin- gens Opmærksomhed i enhver Henseende, og da just nu en Fyrste havde beste- get Thronen, der, selv ikke uden videnskabelig Dannelse, nærede en stor Yndest for Lærdom og Videnskab, og strax fra sin Regierings Regyndelse af, efter hans egen Erklæring, havde ”kastet sin Attention paa det i Residentsen stiftede Univer- sitet, som i de sidste Secalis havde opfostret og frembragt saa mange for deres Lærdom i Verden vidtberömte Mænd, men nu formedelst Tidernes Besværlighed og den sidste store Ildebrand var kommet i nogen Afgang og behövede en og an- den Forandring og Forbedring”, saa udebleve ikke hurtige og virksomme For- holdsregler ogsaa med Hensyn til en saadan Reform. Kongens förste Skridt var ' at beskikke en ny Uhiversitetspatronhvortil han allerede under 16de Mart. 1731 med almindeligt Bifald udnævnede Geheimeraad Iver Rosenkrands. Kort efter, under 26de Jun. s. A., anordnede han en Commission med Universitetspa- tronen i Spidsen •), der fik Befaling, efter foregaaende Undersögning, at forelægge ham en noiagtig Beretning om Universitetets Tilstand i alle Henseender, med Forslag og Betænkning, ”hvorledes, en ny Fundats og Anordning for Universitetet bedst kunde indrettes, og derved alt det, soip var blevejt forsömt og kommet i Afgang, redresseres, samt Videnskaber og Studeringer efterdags i bedste Maade excoleres og Universitetet igién bringes til sin forrige overalt i Verden bekiendte Activitet, Flor og Lustre”. Med hvilken Iver nu denne Sag blev fremmet, der- for behoves intet andet Beviis, end at inden eet Aar efter Commissionens Udnæv- nelse var den hele Reform som Lovgivningsarbeide fuldendt og den nye Univer- sitets-Fundats under 3Ue Mart. 1732 af Kongen underskrevet *), ligesom og tiisam- lernen und wenig studieren tonnen”, opfordrer Forfatteren, en vis Breclihg, (maaskee Herman B., Assessor i Commerz-Collegium, f1708) Kongen til ät befale Professorerne, flittig og daglig at læse i alle Faciliteter, ”damit die Studierenden was gutes und fruchtbares lernen tonnen”, og raader ham til at oprette et nyt Universitet i FJensborg, nærmest for Slesvigerne og Holstenerne, men ogsaa for Danske og Norske, efter Mönstret af det i Oxford eller Halle. r) ,Den Sidste, Storcanzler Ulr. Ad. Holstein, var efter Kong Frederik den Fietdes Död traadt Ud af denne som af de övrige hans offentlige Stillinger. Han, ligesom de tre foregaaende Patroner, havde egent- lig kun figureret som saadanne. I 10 Aar (1708-1718) havde der endog slet ingen været. At Kongen ved nu at beskikke en ny Patron opfyldte Universitetets eget Önske, sees deraf, at fra dette var under 8 Febr. 1731 indkommet en Ansøgning til ham om, at en Patron af Hs. Kongl. Majest.s höie Ministris allcrnaadigst maatte vorde beskikket, som kunde og vilde tale dets Tarv hos ils. Majest og see dets Bedste befordret, helst nu, da Universitetet ved sidste store Ildebrand var sat i saa slet Tilstand, som det neppe tilforn havde v&ret (Originalen i Cancelliets Archiv). Universitetets Rector var dengang den oftere omtalte Profess. Theol. og (forhenværende) Confessionarius Ä. L in trup, som döde i Mart. s. A., da nu Professor Christ. Bagger tiltraadte Rectoratet i hans Sted. s) Commissionens övrige Medlemmer vare: Biskop JForm, Confessionarius Frauen, Etatsr. Th. Bartho- lin og Justitsr. Profess. Gram, ' , t) Det ligger udenfor Grændserne af nærværende Arbeides Bestemmelse at angive de Forbedringer af Universitetsvæsenet, som denne nye Lovgivning indförte eller tilsigtede, og kunne vi her næst til Fundatsen selv, henvise til Nyerup a. St.og J. Moller, a. St. De betraf deels Universitetslærernes oecOno- miske Stilling, i Henseende til hvilken der blev sörget för dem med sand Liberalitet, og deres Plig- ter, som nu nöiere bestemtes og alvorlig indskiærpedes, deels Lærefagene, som forögedes, og Examina, som formeredes og indrettedes bedre, deels Beneficierne ved Universitetet, især Communitetet og Re- gentsen , der sattes paa en bedre Fod &c.; ligesom allehaande Misbrug eller forældede Sædvaner afskaffedes, og flere tidligere, nu ikke længere passende, Forskrifter bleve satte ud af Kruft. 1