Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

• • ■. • , • ♦ s . t . 65 mede Höiskole, og hans Sielshöihed i, ikke at ville giöre sit Navn udödeligt som Stifter af et nyt Universitet, skiont han mueligen kunde have havt Grunde til at tænke paa Oprettelsen af et saadaut®); hans virksomme Foranstaltninger - og Bistand til at skaffe de Horesale og Haller, som nu allerede kunde modtage ham selv, saasnart mueligt opbygte og indrettede; hans Iver for at see Studerin- gerne ved Universitetet satte paa bedre Fod og den academiske Ungdom urider-' viist af dygtige Mænd, der ene og alene skulde opofre sig til deres vigtige Kald6), og derfor ögsaa burde være bedre aflagte«); hans Foranstaltninger til ot forbedre de academiske Læreres Limninger og hans gavmilde Forsorg med Hensyn til at forsikkre dem et anstændigt og tilstrækkeligt Udkomme6); endelig hans nye Lov- givning selv eller den nye Universitetsfundats c), som en Borgen for de glade' Udsigter i Fremtiden, hvilke Taleren derpaa grundede(l), og hvoraf han tog An- ledning til de Opfordringer og Önsker, med hvilke det Hele passende kunde sluttes. 4. Saaledes var nu Studiigaarden, -saavidt den nye Bygningsplan medförte, atter istandsat, og samtlige gienopreiste Bygninger tagne i Brug til deres Bestem- , melse, Communitetsbygningen i Novemb. 1731, Auditoriibygningen i Decemb. 1732c). Fra den Tid af, indtil en Deel deraf igien ödelagdes ved Bombarde- <c) s. ovenf. S. 51, Denne Sag synes dog, allerede at have været afgiort inden Frederik den Fierdes Död; men maaskee er Forslaget blevet gientaget under den nye Regiering. Sigter til den da alt udkomne 1 undats at' 31 Mart. 1732 § 96; jvf. Præmisserne tilFdn. af 18 Mart. s. A. om Cathedraticum og Studiiskat. o) Quos earn oh causam habere et liberalius oportet, ne quasi contemti ncglectique omittant studium et minus perficiant, aut aliis applicent animum, unde emolument! majoris fiducia”. D Har Hensyn til lundatsens §§ 96 II, Til nærmere historisk-statistisk Oplysning deraf cr her ikke Stedet. e) Taleren antydede i Forbigaaende, og betragtede som et lykkeligt Varsel mere, den Omstændighed, at Fundatsen var underskrevet paa Kronprindsens Fødselsdag. <0 Hvilke dog Erfaring siden viste at have været alt for sangvinske. e) Hvad angaaer de »ivrige under Universitetet horende, ved Branden ödelagte, Bv* * * * o * *nin<>er. da lister det uden for nærværende Skrifts Öiemed at give Efterretning om deres Gienopförelsc. For Sam- menhængens og Oversigtens Skyld skulle imidlertid her meddeles nogle faa, tildcels fra Archivdo- eumenter hentfede, Notizer. — Frue Kirke til hvis nye Bygning Grundstenen lagdes d. 11 Sept. 1731, blev med Taarn og Alt först fuldkommen færdig i Aaret 1745. Efter en under 28 Februar 1730 af Kongen approberet Accordt med adskillige Haandværkere vilde Arbeidslönncn udgiöre 41,910 Rdl. Der var Spörgsmaal om, intet Spiir at opföre igien; men Frederik den Fierdc meente, at et saa- s dant ikke burde manglo, fordi ”vor Frue Kirke er Hovedkirken i Residentsstaden, og det vil gc- raade Kirken til Ziir og Prydelse og ellers kan være nyttig”, og resolverede under 31 Mai 1730, at det skulde, ligesom det forrige, opföres af Træe, bedækket med Kobber, hvilken Udgift var an- slaaet til 14,995 Rdlr. Som Hielp til Taarnets Opbyggelse blev under 21 Sept. 1712 anordnet en Afgift at svare af dem , som benaadedes med Characterer og Ridderordener (saakaldte Taarn- penge). I Aaret 1732 beregnedes det, som dens fuldkomne Istandsættelse endnu vilde koste, til 86000 Rdlr. — Trinitatis Kirke blev temmelig snart sat i Stand igien, da den havde lidt mindst, og kunde allerede den 7 Oct, 1731 igien tages i Brug til Gudstieneste; Nye ‘Tidend. for 1731 Nr. 7. Aarstallet 1734 hos Nyerup a. St. S. 280 er en Hukommelsesfeil, Ogsaa fik allerede 1732 Biblio- theket Foræringer af Böger; samincst. 280 og 281. IPcrlauff Hist. Efterr. om det Kongel, Biblio- thek S. 133. Bibliothekslocalet ovenpaa at istandsætte kostede noget ovor 2300 Rdlr. Geheimeraad IF. Lerche og Biskop Hrorm havde forcslaaet, at bygge Bibliotheket paa et andet Sted, ”for der- ved större Bekostning for Brandstyrscassen at menagere”; men Frederik 4<le fandt Betænkeligheder ved heri at giöre Forandring, efterdi hans Forfædre, höilovlig Ihukommelse, havde giort den Foran- staltning, at det skulde være ved Trinitatis Kirke, og resolverede under 27 Jun. 1729, at det skulde forblive der og den beregnede Sum i sin Tid anvises. Regentsen blev, ved den Iver, hvormed dens Istandsættelse blev paadreven, færdig 1731 (Nyerup a. St. S. 31), De tre Collcgier: Valken- . 17 i