Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

66 mentet 1807, foregik i deres Udvortes ingen synderlig Forandring; derimod ef-! terhaanden adskillige i Henseende til deres indre Rum og dettes Anvendelse. En specieliere Forklaring om disse vilde her före til unyttig Vidtløftighed, og vi skulle derfor saa meget hellere indskrænke os til, i al Korthed at omtale dem, især saadan- ne, som kunne fortiene en större Opmærksomhed formedelst det Öiemed, hvori de ble ve foretagne. Hvad nu först den store Auditoriibygning eller det egentlige Universitets- Huus angaaer, da stod, som ovenfor bemærket, den Deel af anden Etage, som ikke indtoges af den store Höresal og dertil forende Opgang, indtil videre ube- nyttet. Dog varede det ikke længe, inden man fandt Leifighed til deraf at giöre en passende Anvendelse. Universitetet havde siden Branden intet Anatomiekam- mer, og dog var ingen Anstalt mere nødvendig for det medicinske Studium. Ligeledes savnede det endnu ganske et Naturaliecabinet. I Aaret 1739 blev nu et anatomisk Theater indrettet ligeover for Auditorii-Salen, og i et Værelse ved Siden af giordes det fölgende Aar Begyndelse til et Naturaliecabinet/), begge Dele især véd den fortiente Profess. I) et har ding s Bestræbelser, som dengang var Professor i Lægekunsten og Naturvidenskaberne *). Naturaliecabinettet blev siden (s. nedenf.) forflyttet over i Communitetsbygningen; det anatomiske Thea- ter derimod forblev i det Hele uforandret, indtil det i Aaret 1805, i Anledning af, at det da höilig trængte til Reparation, efter det medicinske Facultets af da- værende virksomme Universitetspatron, Hertugen af Augustenborg, kraftigen un- derstottede Forslag erholdt en betydelig Forbedring, hvilken blev tilendebragt i dorfs, Borchs og Elers’s, synes allerede i Aaret 1732 at have været gienopforte.' Med Profess orresi- dentserne gik det langsommere. Först under 2 April 1732 indkom fra Bygningscommissionen et med Tegninger ledsaget Overslag, ifölgc hvilket en saadan Residentses Opbyggelse med Forhuset af Grundmuur vilde koste 5172 Rdlr. 3 Mk. 2 Sk., og samtlige 11 Residentsers 56,886 Rdlr.4Mk.6Sk. eller i rund Sum 55000 Rdlr., hvilken Sum Kongen under 2 Mai s. A. resolverede at maatte an- vendes til bemeldte Öiemed, dog saa, at i det indeværende Aar (1732) kun /em skulde opbygges og i Stand bringes. I den nye Universitets-Fundats af 31 Mart. 1732 § 98 lovede Kongen at drage Om- sorg for, at de afbrændte Professorresidentser skujde vorde opbygte, og da nu hine fem i Aaret 1745 vare bievne færdige, indgik Consistorium, i Henhold til dette kongelige Löfte, med en aller- underdanigst Ansögning om de sex övrige afbrændte Residentsers Opbyggelse. Resultatet heraf blev, efter flere Omhandlinger og nærmere Forestilling, en kongelig Resolution af 1 Apr. 1746, hvori Consistorium tilkiendegives, at Hs. Maj. til Residentsernes Opbygning havde bestemt 36,000 Rdlr. af ' Taarnets Fond (Taarnpengene), naar dets Gieid og videre Bekostning var afbctalt. Fem af disse Bygninger vare færdige 1755, og med den siette (eller ellevte) varede det nu ei heller længe. S. Badens Universit. Journal V. S. 114 ff. Nyerup Univ. Ann. S. 280. Disse Boliger bleve i det Hele slet bygte og indrettede. Baden a. St. S. 116.143 ff. Af forommeldte 11 Professorresidentser brændte i Aaret 1795 de tvende i Studiistrædet beliggende, söm da beboedes af Professorerne Kratzenstein og N. C. Kall (Baden Univ. Journ. III. S. 122), hvorefter den ene af disse Residentsers Grund blev afhæn- det, og den indkomne Kiöbepriis anvendt som Hielp til den anden Professorboligs Opbygning, saa at nu kun 10 Residentser bleve tilbagel — De tre afbrændte Frue Kirkes Præsteresidentser (s. ovenf. S. 49), saavelsom Trinitatis Kirkes Præstebolig, bleve, som det synes, færdige i Aarene 1733 eller 1734. I Aaret 1732 forlangtes endnu til de förstes Opbyggelse 13000 Rdlr., til den sidstes 3800 Rdlr. Sognepræsterne fik imidlertid til Huusleie hver 200 Rdlr. og Capelianerne hver 150 Rdlr. aarlig. /) Brunnick a. St. S. XX ff. Vi savne her de nærmere Oplysninger, som Universitetets Archiv havde kunnet give. . ' g) Han var fra 1733 til 1747, da han döde, Professor Medie, ved Kiöbenhavns Universitet, tillige be- standig Decanus i det medie. Facultet og det af Christian Gte 1737 oprettede Collegium medieum. Jvf. dansk-norsk Litter. Lexicon I. S. 137. h') Det særskilte Professorat i Naturvidenskaberne, som allerede ved Christian den Tredies Fundats af 1539 var anordnet, blev—en meget uheldig Idee, som altfor tydelig viser, hvor ringe Interessen for disse Videnskaber dengang var — ved Christian den Siettes Fundats afskaffet, og Philosophia na- turalis skulde nu (§ 5) læres enten af en af de medicinske eller en af de mathematiske Professorer. Jvf. Nyerup a. St. S. 273. •