Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

Taarns Penge, naar först den sidste Professorresidents var sat i Standr s) t) *). Der ni ed synes hele Sagen at være falden bort. Det ”meget ^slette” Consistorium fik da efterhaanden de meest nödvendige Reparationer, som sees af Acta, indtil der i Aaret 1789, i Anledning af den ' Pligt, som i den nye Universitets-Fundats af 7 Mai 178S var paalagt Procantz- ler, at indkomme med Forslag til de academiske Bygningers bedre Istandsættelse, blev foretaget et almindeligt Eftersyn, og ved samme Lejlighed approberet et Forslag til ”det gamle Consistorii Udpyntning” m. v., der blev udfort i Aaret 1790. Denne Udpyntning synes dog ikke at have strakt sig videre end til ny Gipsning og Paneel-Beklædning, nye Vinduers Indsættelse og nogen Forbedring af Inventariet. lövrigt var det först i Aaret 1766, at det lidet (hvælvede) Værelse foran Consistorium «) blev forsynet med en Kakkelovn. — Det er i det Fo- > regaaende*) bemærket, at paa Consistorium holdtes den saa kaldte Tamperret. 1 Aaret 1754 afgav Consistorium, i Anledning af et Andragende fra Stiftamtmand II. Scheel om at faac et Kammer til Procuratorerne og Parterne ved Tamperret- ten, sin Erklæring derhen, at man' vel vod Consistorium havde et saadant lidet Kammer, som var hvælvet, men at det var alt for lidet til at rumme de ved- kommende Personer, og derhos manglede Kakkelovn, som ei heller fandtes der at have været, eller saacs der at hunne være. I Communitetsby^ningen foretoges efterhaanden flere Forandringer. Mær- keligt nok er det, at faa Aar efter at den med saa stor Bekostning var bleven opfort, nærmest til dens oprindelige Bestemmelse som Bespiisningsanstalt, var man, nu Spiisningen in natura 1736 var ophævet“) og forandret til Kostpenge, i stor Forlegenhed med, hvortil man skulde bruge alt dette vidtloftige Huusrum. Naar undtages Salen neden under, hvor de saakaldte Klosterovelscr holdtes, og den Ledighed, som beboedes af Oeconomus, stod alt det (ivrige ledigt og ubrugt. Der blev Spörgsmaal om at indrette Bygningen til etslags ny Regents for 50-60 Alum- ner, eller at bortleie det Meeste deraf, eller at sælge til den Iloistbydende, hvad man ikke behövede, navnlig det Stykke Bygning og Grund til Hiörnet af Skiden- strædet, der kunde ansees for meest överflödigt, eller — om Universitetet havde Evne til at tilforhandle sig disse Bygninger af Communitetet, for deraf at ind- rette -to til tre Professorboliger og bortleie Resten til Fremmedev *). Disse Om- handlinger förte ikke til Noget; men Velvillie og Omstændigheder skaffede Raad. Den disponible Deel af den nederste Etagex), indtil hvor den den förste Port nu er, blev efterhaanden indrömmet Enker, især efter Professorer»), hvilket va rede indtil 1805. De tilsvarende Ledigheder i anden Etage anvendtes for en r) s. ovenf. S. 66. s) s. ovenf. S. 33. ' t) S. 33. a) s, herom Nyerup a. St. S. 291 ff. J. Baden Universit. Journal I. S. 64. ff. Denne forelöbige For- anstaltning blev derefter ved Resc. af 22Aug.l755 forlænget indtil videre’ (vil sige, for bestandigt). r) Nyerup a. St. S. 315-351. æ) Nemlig fra Communitetssalen af.’ -, y) Först forhenværende Oeconomus Hyssings Enke, derefter Professor-Enierne Wöldikc, Rosenstand bg Geuss, hvilken sidste i Aaret 1805, da Leilighedcn behövedes til offentlig Brug, derfor blev til- staact cn Godtgiörelse i Penge. Det er at mærke, at kort efter Bespiisningens Afskaffelse anvistes Oeconomus, som, skiönt den egentlige Hunsholdning var ophort, dog vedblev at være i Communi- tetets Tieneste i en anden Egenskab, der altid havde været forenet med den förste, nemlig som Communitctets Forvalter og Regnskabsforer, Vanning i den til Consistorium stödende Bygning i Gaarden, hvilken siden forblev bestandig Ticncstcbolig for denne Embedsmand indtil den sidste Oeconomus’* Conferentsr. Holtermanns Död 1815.