Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

69 Tid paa lige Maade; men i Aaret 1770 bievc Jo tilligemed den store Sal oven- over Communitetets Forsamlingsværelse ved kongel. Resolution overdragne den da til Professor i Naturhistorien beskikkede M. T. Briinnich til Beboelse og til Benyttelse for hans Samlinger af Naturalier, og kort efter, da Kongen i Aaret 1772 havde skiænket til Universitetet den Charlottenborgske Naturaliesamling, blev denne, tilligemed det Lidet, der endnu fandtes i Universitetets hidtilværende Naturaliecabinet ved det, store Auditorium, forflyttet til bemeldte Sal, for der at være under Profess. Briinnichs Opsyn2). Det var paa en Tid, da Naturviden- skabernes Studium havde under Kong Frederik den Femtes Regiering faaet nyt Liv, og nu ogsaa ved Universitetet ønskedes fremmet med större Held end hid- til. Ingen Foranstaltning var derfor mere hensigtsmæssig®). Fra den Tid af beholdt dette Locale samme Anvendelse, nemlig deels til Naturaliecabinet, (se- nere dog blot for Mineralier), deels til Bolig for den Professor, som fjermed har Opsyn. lovrigt skete mod Periodens Slutning flere Forandringer i den ne- derste Etage af denne Deel af Bygningen. Den store Sal, som hidtil var be- nyttet til Communitets-Alumnernes Övelser, blev, efterat disse i Aaret 1795 ganske vare ophorte0), og noget efter, i Aaret l§00, det saakaldte pædagogiske Seminarium oprettedes, nu saaledes afdeclt, at deraf dannedes to Auditorier, det ene, mod Gaarden, til Brug for Seminariet, det andet, mod Gaden, for der- med at fbröge de academiske Auditorier, paa hvilke der var Mangel"). Da i Aaret 1806 Universitetets Regnskabs- og Cassevæsen ordnedes paa en ny og be- dre Maade, blev i denne Anledning indrettet et Comptoir, samt Bolig for en Be- tient, der kunde have Tilsyn med Bygningen, og den Professor-Enke, som Lej- ligheden midlertidigen havde været indrømmet, en Godtgiörelse tilstaaet. — Hvad angaaer den øvrige betydelige Deel af Communitetsbygningen indtil Ski- denstrædet, for hvilken man især havde været i Forlegenhed med at finde en Benyttelse, da aabnede sig snart en Ledighed til at faae den anvendt, da der blev Spörgsmaal om Bolig for den i Aaret 1755 udnævnte nyé Procantsler Pon- toppidan. For ham blev nu den hele Leilighed i begge Hoved- og Sidebygnin- gens Etager indrettet til en smuk og rummelig Residents * a) 6), hvilken hans Enke efter ham beholdt indtil sin Död i Aaret 1809. z) s. Briinnich Indl. til Dyrhistorie S. XXXI. J. Baden Univ, Journ. V. S. 90. Nyerup a. St. S, 403. f. Engelstoft Univ. Ann. 1810 1 B. S. 220. f. G, L. Baden Frederik den Femtes Regierings Aarbog S. 199. f. og Christian den Syvendes S. 103. æ) Briinnich a. St. Tid og Ruin tillade ikke nærmere hermed sammenhængende Oplysninger. Erin- dres bör dog her Frocantzler Pontoppidans (f 1764) Bestræbelser for at giöre Naturvidenskabernes Studium almindeligere ved Universitetet, og dette saa meget mere, jo flere de Fordomme og Hin- dringer vare, som han i denné Henseende havde at arbeide imod. ö) lidebrandens. A. afbrod dem— for bestandigt. Skiönt i Tidens Löb efterhaanden , og scenest ved den nye Communitets-Fundats af 25 Jun. 1777 (ved hvilken langt om længe de unyttige latinske Dispu- tationer afskaffedes) forbedrede, udvidede og humaniserede, vare de dog nu, endog i deres sidste Form, at betr agte som forældede, og allerede som saadanne betragtede. En critisk Udsigt over disse Kloster-Övelsers Historie fra deres Begyndelse af, med stadigt Hensyn til Tidernes Fremskridt, vilde være paa eengang et ikke uvigtigt Bidrag til disses og til Universitetets Historie. Flere Data og Vink dertil finder man i Nyerups Univ. Ann., Badens Univ. Journal, endeel af de i den saa- kaldte Trykkefriheds-Periode udkomne Forbedringsfijrslage og andre Skrifter. a) Efterat Studierne ved Universitetet havde begyndt at faae et större Omfang, befandtes der stor Man- gel paa Auditorier. Patronen giordc sig megen Umage for at faae denne Trang afhiulpcn. Con- sistorium yttrede ved en säadan Leilighed i Aaret 1801, at det daværende Antal af Auditorier kun- de ansees for at være tilstrækkeligt, ”naar det blev fastsat, at de ikke benyttedes af andre Profes- sorer end dem, som ei vare forsynede med fri Bopæl, paa hvilke ved Auditoriernes Indretning fra Begyndelsen af var taget Hensyn”. Jvf. ovenf. S. 57. • b) s. herom Nyerup a. St< S. 357 f. Baden Univ. Journ. V. S. 91. f. Ved dcrinc Leilighed blev ogsaa - • ' 18