ForsideBøgerUdsigt Over Kjöbenhavns U…ts Stiftelse Indtil 1836

Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

År: 1836

Forlag: Trykt hos Directeur Jens Hostrup Schultz, Kongelig og Universitets-Bogtrykker

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 82

UDK: St.f. 37(06) Køb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 95 Forrige Næste
70 Saa Meget om Universitetsbygningernes enkelte Dele i denne Periode. Med Hensyn til Studiigaarden i det Dele kan endnu bemærkes Følgende. I Aaret 1781 fik denne Gaard en ny Broelægning, hvortil Udgiften blev udredet halvt af Universitetet og halvt af Communitétet * * c). 1789—90 foretoges i den forhen omtalted) Anledning et almindeligt Eftersyn og en almindelig Istandsæt- telse af Studiigaardens Bygninger, hvormed iövrigt ingen videre Forandring var forbunden. Under den store Ildebrand, som i Aaret 1795 (5-7 Jun.) paa ny overgik Staden, og ved hvilken tre Universitetet tilhorende Bygninger i Stu- dii- og Set. Pcdersstrædete * g)) bleve ödelagte, truedes ogsaa Studiigaarden, og vilde neppe have undgaaet en lige Skiæbne, dersom det ikke var lykket at redde den nærliggende Frue Kirke fra at blive antændt. Da imidlertid Faren afvendtes, vedkommer det ikke nærværende Skrifts nærmeste Öiemed, videre at omtale denne Begivenhed, undtagen forsaavidt det kan bemærkes, at den gav Anled- ning til Fornyelsen af den ældre Tanke om at forflytte Universitetet fra Ho- vedstaden, uden at dette dog nu blev Gienstand for noget egentligt Forslag, men kun for offentlige Drøftelser eller fraraadende Forestillinger, som Bygtet om en saadan Forflyttelse fremkaldte/). Fra 1795 til 1803 vare, efter Stads- hauptmandens Begiæring, to Auditorier paa Studiigaarden overladte Borgerska- bets Brandvagt, paa Vilkaar, at den kun maatte betiene sig deraf om Natten, og at til hver Morgen Borde og Bænke maatte være satte i Orden. — Da det i For- aaret 1801 ansaaes mueligt, at formedelst fiendtligt Bombardement de Syges Udflyttelse fra de i den östlige Deel af Byen’beliggende Hospitaler kunde blive nødvendig, overlodes Frederiks Hospital, efter Begiæring, det store Auditorium til Disposition i paakommende Tilfælde; ligesom ogsaa det Classenske Biblio- thek erholdt lignende Tilsagn med Hensyn til de vigtigere Værke?, som det paa den Maade ønskede at bringe i Sikkerhed. Til Lykke blev Benyttelsen af disse Tilladelser overflødig. Da forhen*) er handlet om Midlerne og Hielpekilderne til de academiske Bygningers Vedligeholdelse i ældre Tider, skulle her, i Fortsættelse deraf, tilföies nogle den bagved liggende Have, som forhen havde været Oeconomus tillagt, saaledes deelt og adskilt, at deraf det sydlige Stykke forbeholdtes den nu Oeconomus anviiste Bolig, det nordlige derimod henlagdes til Procantslerens Residents. Hiint horer nu til den af Etatsraad Bornemann, denne til den sidst af afg. Etatsraad Herholdt beboede Professorvaaning. c) Efter det, som med Hensyn til begges Andeel i Studiigaardens Areal var paa begge Sider vedta- get. s. ovenf. S. 61. Anni. h. - ( d) S. 68. , - ' . e) Nemlig to Professorresidentser i Studiistrædet og Valkendorfs Collegium i Set. Pedersstræde; s. her- om Haden Univ. Journ. III. S. 122. f. /) Offentligen blev den Sag dröftet fornemmelig af Prof. J. Baden (Universit. Journ. III. S. • 114 -122) og af Prof. Rahbek (Minerva 1795 3<Iio B.), som begge anbefalede denne Idee. En anden Universitetslærer indgav derimod paa höiere Sted en med mange Grunde motiveret Fore- stilling derimod. Rygtet havde .angivet Soröe og Colding som de Steder, der skulde være komne i Forslag til Universitetets Forlæggelse, hvilket gav Baden Anledning til at undersöge begge disse Steders Leilighed i saa Henseende. Det Sande er, at intet Forslag til saadan Forlæggelse nogen- sinde blev indgivet. Ogsaa faldt Rygtet derom snart bort igien. Baden a. St. S. 122. Dette var, ' saavidt bekiendt , den fierde Gang, Universitetets Forflyttelse havde været bragt paa Bane , nemlig 1) 1658; Nyerup a. St. S. 165. 2) 1728; ovenf. S. 61. 3) 1771; Ny er up a. St, S. 279; Krit. Journ. for 1771 S. 76 f.; (J. Baden) Raisonnemensom Kiöbenhavas Universitet. Kiöb. 1771 S. 10 ff. 4) 1795. Det er besynderligt, at Nyerup i sine 10 Aar efter udgivne Univ. Annaler aldeles ikke omtaler de Discussioner herom, som dengang fandt Sted, undtagen forsaavidt han S. 379 dertil hentyder. g) Da denne-Borgervagt ved Piae. af 11 Febr, 1803 blev afskaffet. K Ä) S. 39 ff.