Tarifsagen Og Arbeiderklassens Interesser I Frihandelen
Nærrmest Med Hensyn Til Rigsraadets Foregaaende Og Eventuelle Behandling Af Tarif-Udkastet

Forfatter: G. C.

År: 1863

Forlag: Sally B. Salomons Tryk

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
Vel faldt disse Finantsministerens Attringer i et Foredrag, der selvfølgelig forovrigt gik itb pnn, deels at forsvare Regeringsudkastet i dets Heelhed og at bevise Ubetimeligheden i Frihandelsprincipernes Gjennem- forelse, i alt Fald stærkere, end der, efter Hs. Exel- lcnces Formening, alt i Udkastet var viist Tendents til, og deels at gjore opmærksom paa den formeentlige store Forftjel imellem Forholdene i England og her, men de crc i alle Tilfælde dog, netop udtalte fra Regeringens Standpunkt, karakteristiske, især nuur de sammenholdes med de nf Hs. Excellences Attringer i samme Foredrag, der gik nb paa, „at den Dag, da Kan, efter dertil at have erholdt Rigsraadets Til- slutning, knnde fremlægge til Hs. Majestæts Under- ftrift en Toldlov, hvorved Beskyttelsen faldt bort, vilde være en af de glædeligste i hans Liv." Vi sige, at disse Attringer fra Regeringens Stand- punkt i alle Tilfælde ere karakteristiske, nemlig for- saavidt, som vi næsten ikke knnne tænke os dem stærkere, selv om det var deres Hensigt endog ganske direkte at opfordre Nationen til virksomt at understotte Regerin- gen i de Forberedelser, den maatte ville træffe til en Frihandelsreform, der stod iOvereensstemmelse med dens Opfattelse af Forholdene, men til hvis Gjennemfsrelse den troede at maatte betinge sig en saadan Under- støttelse. Bi have kun eengang tidligere heri Landet hørt, eller rettere læst, stærkere Attringer uf et — vel dengang underordnet, men senere selvstændigt — Med- lem af Regeringen, om Handelsfrihedens store Dnske- lighed; Attringer, som maaskee allerede da burde have