Tarifsagen Og Arbeiderklassens Interesser I Frihandelen
Nærrmest Med Hensyn Til Rigsraadets Foregaaende Og Eventuelle Behandling Af Tarif-Udkastet
Forfatter: G. C.
År: 1863
Forlag: Sally B. Salomons Tryk
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vel faldt disse Finantsministerens Attringer i et
Foredrag, der selvfølgelig forovrigt gik itb pnn, deels
at forsvare Regeringsudkastet i dets Heelhed og at
bevise Ubetimeligheden i Frihandelsprincipernes Gjennem-
forelse, i alt Fald stærkere, end der, efter Hs. Exel-
lcnces Formening, alt i Udkastet var viist Tendents til,
og deels at gjore opmærksom paa den formeentlige
store Forftjel imellem Forholdene i England og her,
men de crc i alle Tilfælde dog, netop udtalte fra
Regeringens Standpunkt, karakteristiske, især nuur de
sammenholdes med de nf Hs. Excellences Attringer i
samme Foredrag, der gik nb paa, „at den Dag, da
Kan, efter dertil at have erholdt Rigsraadets Til-
slutning, knnde fremlægge til Hs. Majestæts Under-
ftrift en Toldlov, hvorved Beskyttelsen faldt bort, vilde
være en af de glædeligste i hans Liv."
Vi sige, at disse Attringer fra Regeringens Stand-
punkt i alle Tilfælde ere karakteristiske, nemlig for-
saavidt, som vi næsten ikke knnne tænke os dem stærkere,
selv om det var deres Hensigt endog ganske direkte at
opfordre Nationen til virksomt at understotte Regerin-
gen i de Forberedelser, den maatte ville træffe til en
Frihandelsreform, der stod iOvereensstemmelse med dens
Opfattelse af Forholdene, men til hvis Gjennemfsrelse
den troede at maatte betinge sig en saadan Under-
støttelse. Bi have kun eengang tidligere heri Landet
hørt, eller rettere læst, stærkere Attringer uf et — vel
dengang underordnet, men senere selvstændigt — Med-
lem af Regeringen, om Handelsfrihedens store Dnske-
lighed; Attringer, som maaskee allerede da burde have