Tarifsagen Og Arbeiderklassens Interesser I Frihandelen
Nærrmest Med Hensyn Til Rigsraadets Foregaaende Og Eventuelle Behandling Af Tarif-Udkastet

9 verret opfattede som indirekte indeholdende den samme Opfordring til Stationen og om hvis ubetingede Rig- tighed den Mand, som allerede i 1840 fandt dem pas- sende, og som for Tiden just i Tarifsager staaer Fi- nantsministeren nærmest, neppe ved sit senere Livs Er- faringer kan have fundet Anledning til at stifte An- fiuelse. Hvad Under da, at Finantsministerens Ut- tringer endmere maatte tilflhnde hine Mand til Fri- handelsforeningens Dannelse. — Ved denne maatte jo tillige Protektionisterne nodes til at opmande sig, hvilket som bekjendt, ogsaa senere er fleet ved Dannelsen af den saakaldte „Gestyttelsesforening,“ og Åen offentlige Debat, om den end endnu ikke tilsyneladende har været overordentlig frugtbringende med Hensyn til Reformens Realisation, eller i ønskelig Grad har beskjæf- tiget Dagspressen, er dog, idetmindste imellem disse to Foreninger, kommen i Gang. — Men, førend vi guae videre, maae vi her udtale os lidt nærmere om Debatten og dennes Betydning for Reformen hos os. Hvor der ere to, eller flere, mægtige Partier i et Folk, der ere indbyrdes uenige om, hvorvidt en stor og betydningsfuld Reform bør indføres i Livet, etter ikke, der er Stof til en offentlig Debat, og er dette Stof saaledes tilstede i et Land, hvor Friheden og den hele politiste Udvikling, samt Pressen, staaer paa et saa anerkjendt hoit Standpunkt, som i Eng- land, vil alene Stoffets Tilstedeværelse frembringe en overordentlig levende Debat, en Debat, „som ikke fores i en snever Kreds, af Mand, ikke af enkelte Korpora- tioner, ikke alene af Folkets Udvalgte, men i den hele