Tarifsagen Og Arbeiderklassens Interesser I Frihandelen
Nærrmest Med Hensyn Til Rigsraadets Foregaaende Og Eventuelle Behandling Af Tarif-Udkastet

17 Finantsministerens Udtryk, alt har anstrcengt disse til til det hoieste Punkt, have vi da ikke alle de andre Artikler, selv om mange eller nogle af dem ved vort System ere blevne toldfrie, at lægge den fornødne Forøgelse af Statsindtcegteu paa? Maa Resnltatet for Finantserne ikke blive det selvsamme? Den ærede Finantsminister kan dog ikke ville mene, at s. Ex. en eventuel Krig vil gjore Importen mere usikker for den ene Vareklasse end for den anden, thi hvem kan forud bestemme, fra hvilken Kant Handel og Skibsfart i saadant Tilfælde vil mode den største Hindring, og er- det ikke netop under saadanne Forhold ønskeligt, at have de fleste Vareartikler til Disposition, istedetfor de færreste? Mange af de Vareartikler vi, i en Fri- handclstarif, deels vilde komme til at foreflaae til Toldfrihed og deels til betydelig Nedsættelse, og som altsaa under exceptionelle Forhold, soul de ovenanførte, kunne benyttes som Skattebobjekter, ere ved den nær- værende Tarif ogsaa anstrængte til det hoieste Punkt, og kunne altsaa, under denne, ikke bære nogen excep- tionel Byrde. Fratage vi nu Mængden af Artikler, og deriblandt nogle af de allervigtigste, denne, i visse Tilfælde, uheldige Egenflab, men bebyrde forholdsviis faa, i det Hele ikke mere, men mindre, betydende Artikler med samme, har bu] Finantserne ikke den bedste og rimeligste Udsigt til, selv under exceptionelle Forhold, at have vundet ved denne Konvertering og navnlig vundet i Frihed til at bevæge sig imellem flere Skatteobjekter? Vi kunne i denne Henseende ganske samstemme med hvad Forfatteren til Tarifforslaget i 2