Tarifsagen Og Arbeiderklassens Interesser I Frihandelen
Nærrmest Med Hensyn Til Rigsraadets Foregaaende Og Eventuelle Behandling Af Tarif-Udkastet

Forfatter: G. C.

År: 1863

Forlag: Sally B. Salomons Tryk

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
51 selve Frihandelstanken, siges, at den gik uo paa at de- flytte de Rige paa de Fattiges Bekostning. I Henhold til det Foranforte at give et Billede af de Bilkaar, disse Sidste kunne vente sig af en Fri- handelsforfatning, selv om den ikke gives aldeles ube tinget, stal være vor Opgave i det folgende Afsnit. »s. Da Dn Patty spurgte Leopold den Anden, hvilke Virkninger han havde sporet af den nindstrænkede Handels- frihed, soin han midt under en Dyrtid (17'64—66) indførte i Toscana, svarede denne kloge Fyrste: „Den har bragt saamegen Velsignelse over Landet, at Folket vilde stene den, som vilde prove paa at gjen- indsore de gamle Handelslove. 3cg har læst Alt, hvad der er skrevet for og imod denne Gjenstand. Er- faring taler for Frihed. For sammes Indførelse oplevede Toscana to Misvæxts-Aar; Staten maatte kjobeKorn af Udlandet og op off rebe herpaa 100,000 Da- ler. Desuagtet fandt Uroligheder Sted og man sporede Hungersnød. Efter Frihedens Indførelse havde Tos- cana i tre Aar endnu stærkere Misvært, man kjobte intet Korn, gjorde ingen Gjald, der var ingen For- virring i Staten, og Toscana vedblev at existere. Raar Handelsfrihed stal bringe Velsignelse, maa ben være uindskrænket. Denne lykkelige Frihed har hævet Kul-