Tarifsagen Og Arbeiderklassens Interesser I Frihandelen
Nærrmest Med Hensyn Til Rigsraadets Foregaaende Og Eventuelle Behandling Af Tarif-Udkastet
Forfatter: G. C.
År: 1863
Forlag: Sally B. Salomons Tryk
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
selve Frihandelstanken, siges, at den gik uo paa at de-
flytte de Rige paa de Fattiges Bekostning.
I Henhold til det Foranforte at give et Billede
af de Bilkaar, disse Sidste kunne vente sig af en Fri-
handelsforfatning, selv om den ikke gives aldeles ube
tinget, stal være vor Opgave i det folgende Afsnit.
»s.
Da Dn Patty spurgte Leopold den Anden, hvilke
Virkninger han havde sporet af den nindstrænkede Handels-
frihed, soin han midt under en Dyrtid (17'64—66)
indførte i Toscana, svarede denne kloge Fyrste:
„Den har bragt saamegen Velsignelse over Landet,
at Folket vilde stene den, som vilde prove paa at gjen-
indsore de gamle Handelslove. 3cg har læst Alt, hvad
der er skrevet for og imod denne Gjenstand. Er-
faring taler for Frihed. For sammes Indførelse
oplevede Toscana to Misvæxts-Aar; Staten maatte
kjobeKorn af Udlandet og op off rebe herpaa 100,000 Da-
ler. Desuagtet fandt Uroligheder Sted og man sporede
Hungersnød. Efter Frihedens Indførelse havde Tos-
cana i tre Aar endnu stærkere Misvært, man kjobte
intet Korn, gjorde ingen Gjald, der var ingen For-
virring i Staten, og Toscana vedblev at existere. Raar
Handelsfrihed stal bringe Velsignelse, maa ben være
uindskrænket. Denne lykkelige Frihed har hævet Kul-