Tarifsagen Og Arbeiderklassens Interesser I Frihandelen
Nærrmest Med Hensyn Til Rigsraadets Foregaaende Og Eventuelle Behandling Af Tarif-Udkastet

tur og Industri i mit Land, Landmanden cr blevet rig og Haandværksmanden velhavende. 3 det forste Aar indtræf der vel Vanskeligheder, det cr jo den Lod, der træffer Indførelsen af enhver ny Indretning. Fri- heden ligner et Barn, der lærer at gaae alene; det falder undertiden, men ethvert Fald giver det en ny Lærdom, og det bliver raskere ved hvert Skridt*). Der gives flere andre, ældre Exempler paa Handels- srihedens velsignelsesrige Folger for alle Samfunds- klasser, hvor den har været indfort, om det ogsaa kun har ræret betinget, d. c. med visse af finautsielle Hen- syn nødvendige Indskrænkninger. Det nyeste Exempel paa de rige Folger selv af en noget betinget Handels- frihed afgiver imidlertid England; vi skulle fenere komme tilbage hertil. 3 Toscana, siger Leopold den Anden, blev Landmanden rig og Haandværksmanden velhavende, men hvem kan tvivle om, nt disse Folger da ogsaa serholdsviis i ftørre eller mindre Grad strakte sig til le andre Samfundsklasser og navnlig til dcu, vi her kalde Arbejderklassen, hvis Velvære jo er fuldstændig identisk med Landmandens og Håndværkerens. „Uag- tet den tiltagende og længere Misvæpt var der ikke som tidligere Forvirring i Staten, der kjobtes intet Korn og stiftedes ingen Gjæld." Indeholde ikke disse Mringer tilstrækkeligt Vidnesbyrd derom. Men nanr cii saadan Velvære ved Hjælp af e n uind- skrænket Handelsfrihcd kan ndbrede sig i et *) Jfr. Sponneck: „Om Toldvæsen" osv. Forste Deel, Pag. 18ß og >87. • .