Tarifsagen Og Arbeiderklassens Interesser I Frihandelen
Nærrmest Med Hensyn Til Rigsraadets Foregaaende Og Eventuelle Behandling Af Tarif-Udkastet

55 at bestie de Raa- og Hjælpestoffer, der bruges i^n- dustriens Tjeneste, samt de fardige Fabrikata for Told, mod at lægge den paa saadanne Konsumtibilier, fom, naar Told skal kræves, fortriinsviis egne sig til Be- flatning. Hvorledes Arbejderne lønnes, afhænger af det For- hold, der bestaaer mellem Antallet af de Personer, som soge Arbeide og Efterspørgslen efter Arbejdere. Søge Mange og med stor Iver at faae Arbeide, niedens Færre og med ringere Iver søge at skaffe sig Arbejdere til de Foretagender, hvormed de befljcrftige sig, vil Arbejdslønnen være lav, medens det Modsatte bliver Tilfældet under omvendte Forhold. Det er nu klart, at Antallet af Arbejdere ikke vil blive forøget eller formindsket ved en Frihandelstarifs Indførelse, og det er saaledes ikke dette Punkt, ikke Tilbudet fra Arbejdernes Side, hvorpaa man her flat fæste Op- mærksomheden, men derimod gjcrlder det at under- søge, hvorledes Efterspørgselen ester Arbeidere vil stille sig under en Frihandelstarif. Det er ligeledes klart, at Efterspørgselen ikke er noget Vilkaarligt, som for- øges eller formindskes efter Tilfældighed, den afhænger af Størrelsen af de Midler, som man kan tjøbc Ar- beidet for, eller med andre Ord, af den Kapital, som ton fættcø i den Virksomhed, hvortil Arbejderne be- hoves. Saasnart Kapitalerne foroges, eller, hvad der er det famine som en Forsgelse, blive hurtigere omsatte, voxer Efterspørgslen og Arbejdslønnen stiger, saafremt ikke Arbejdernes Antal forsges paa samme Tid. Tct er nu vel saa, at Kapitalerne ikte umiddel-