Tarifsagen Og Arbeiderklassens Interesser I Frihandelen
Nærrmest Med Hensyn Til Rigsraadets Foregaaende Og Eventuelle Behandling Af Tarif-Udkastet

56 bart foreges ved Handelsfrihedens Indførelse, men at deres Forøgelse eller hurtigere Omsætning vil blive en tidligere eller senere Folge deraf, lærer bande Theori og Pramis os, og det er med Hensyn hertil, at vi skulle gjøre folgende Bemærkninger. Det er snu almindelig anerkjendt, at det vistnok ikke behover her at godtgjores, at Staten knn er lidet stikket til nt lede Handelen og Industrien, men at de Private langt bedre end Regeringerne ere istand til at bedonnne, hvorledes de skulle hoste de storste Fordele af deres Virksomhed. De ville, naar Balget staaer dem frit, hurtigst og rigtigst kunne afgjsre, i hvilke Birk- somhedsgrene deres Kapitaler og personlige Anstrangelser kunne give dem, og altsaa Samfundet, den storste For- deel, eller med andre Ord, hvorledes deres Kapitaler hurtigst kunne forøges; en Forsgelse, der ikke alene er tit deres eget, men endnu mere til Samfnndets Gavn, især derved, at den vil forstørre Efterspørgselen efter Arbeidere og derved forøge Arbejdslønnen. Men det er netop denne uhindrede, fuldstændige og mere indbringende Anvendelse af Kapitalerne, som Frihandelstarifen vil og man tilvejebringe. Under et Beskyttelsessystem knnne Kapitalerne nem- lig vel føge en Anvendelse, soni er fordeelagtig for be enkelte Private, men derimod vnnfleligere og som oftest ikke den, der vilde være fordeelagtigst for Samfundet, idet ikke alene den Gevinst, fom opnaues i de beskyttede Birksomyedsgrene for Størstedelen erhverves pna de øvrige Samfundsmedlemmers Bekostning, men Beskyt- elsen derhos lægger Hindringer i Beien for Udviklin-