Tarifsagen Og Arbeiderklassens Interesser I Frihandelen
Nærrmest Med Hensyn Til Rigsraadets Foregaaende Og Eventuelle Behandling Af Tarif-Udkastet

57 gen uf Handelen og Industrien og derved for en større Forøgelse af Kapitalen samt af Efterspørgslen efter Arbejdere og af Arbeidslonnens Boxen. Paa Grund uf de Forholdsregler, som Regerin- gen under et Beskyttelsesshstem har taget, vil der altid være Artikler, hvilke det, font en Folge af den hore Told, ikke kan betale sig at indføre, idet de, paa Grund af de ved Tolden foranledigede høiere Priser kun vilde finde en meget indskrænket Afsætning eller flet ikke blive solgte. Om endog Handelen hermed ellers kunde være nok saa fordeelagtig, oni eioog Om- sætningen af disse Gjenstande vilde forøge Kapitalerne nok fan stærkt, kan man bog ikke nuae dette Maas fordi Toldtarifen lægger Hindringer iveren derfor. — Man hindrer saaledes Handelen fra at brage Fordeel af den naturlige Omsætning. Den vilde have kunnet hoste Udbytte ved at ombytte de Artikler, som vi kunne frembringe paa en billig Maade, med de Artikler, fom frembringes billigere andre Steder, men dette lader sig heller ikke, eller i alt Fald i meget indskrænket Grad, gjøre, tln da man har trængt Industrien hen til Produktionsgrene, som give et mindre Udbytte, bar man formindsket Udforselen og derved selvfølgelig og fan indvirket stadelig paa Indførselen. — Men en For mindskelse i Udbyttet af Handelsvirksomheden hindrer Kapitalens Forogelse, gjør Efterspørgselen efter Ar- bejdere ringere og nedsætter saaledes Arbejdslønnen, medens en Ophævelse af de kunstige Skranker vil bringe det naturlige Forhold tilveie og altsaa forhoie Arbejdslønnen. —