Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

91 agtighed den ttlde i Svanen, ifølge Bessel, er 3100 Uranus- afstande fra Solen. Efter Betragtningen af Cometernes største Afstand fra Centrallegemet ville vi nu omvendt anføre Erempler paa den hidtil maalte største Nærhed til samme. Ingen Comet har været Jorden nærmere, end den Lerell-Burkhardtske Comet fra 1770, der er bleven saa berømt ved de Pertnrbationer, den har lidt af Jupiter. Den 28. Juni var den kun ser Maane- afstande fra Jorden. Samme Comet er to Gange, 1767 og 1779, gaaet igjennem de fire Jvpitersmaaners System, uden at soraarsage den mindste bemærkelige Forandring i Maanernes saa nøje udgrUndede Baner. Men otte til ni Gange nærmere, end den Lerellste Comet kom Jorden, kom den store Comet fra 1680 i sit Perihelium til Solens Overflade. Den !7. Decbr. vardens Afstand kun en sjette Deel af Solens Tværmaal, d. e. Vio af Maanens Afstand fra Jorden. Perihelier, som ligge Udenfor Marsbanen, ere formedelst saa fjerne Cometers Lyssvaghed kun overordentlig sjeldent blevne observerede af Jordbeboerne, og den fra 1729 er af alle beregnede Cometer den eneste, hvis Solnære laa imellem Pallas- og Jupitersbanen, ja som Uden- for sidstnævnte har ladet sig observere. Efterat videnskabelige Kundskaber, og det enkelte grUndige ved Siden af mange uklare Halvkundskaber, ere trængte ind i det selflabelige Livs storre Kredse, have Bekymringerne for de idet- mindste mulige Onder, med hvilke Comet-Verdenen truer os, vundet forøget Vægt. Disse Bekymringer have ogsaa taget en mere bestemt Retning. Den Vished nemlig, at der inden- for bekjendte Planetbaner gives Cometer, der i korte Tidsrum vende tilbage, og hjemsøge vore Regioner; debetydeligePertUrba- tioner, som Jupiter og Saturn frembringe i Banerne, hvorved Verdenslegemer, som ellers synes ustadelige, kunne vorde for-