Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

90 leyske, hvis Omløbstid fra 1378 indtil 1835 har varieret imellem 74,91 og 77,58 Aar: Middeltallet var 76,1. Mod de nysnævnte contrasterer en Skare af andre Cometer, der bruge flere Tusinde Aar til deres Omlob, som ikkun vansielig og med ringe Nøjagtighed lader sig bestemme. Saaledes behøver den fljonne Comet fra 1811, ifølge Arg eland ers Beregning, 3065, den frygtopvækkende store fra 1680, ifølge Enckes, meer end 8800 Aar. Disse Verdenslegemer fjerne sig altsaa 21 og 44 Gange længere fra Solen end Uranus, d. e. 8400 og 17600 Millioner Miil. I en saa Uhyre Afstand virker endnu Solens Tiltrækningskraft; men rigtignok tilbagelæggerCometen fra 1680 i Solnære 53 Miil (meer end tolv Gange hundredetusinde Fod), d. e. tretten Gange meer end Jorden, medens den i Sol- fjerne neppe tilbagelægger 10 Fod i Sekundet, en Hurtighed, der ikkun er tre Gange større end Vandets i vore langsomst flydende europæifle Floder; derimod er det kun den halve Hurtighed af den, jeg har fundet i Cassiquiare, en Arm af Orinoco. Blandt den utallige Mængde af uberegnede eller uopdagede Cometer gives der efter al Sandsynlighed mange, hvis Baners Are endnu langt overgaaer Cometens fra 1680. For nogenlunde ved Tal- størrelser at gjøre sig et Begreb, jeg siger ikke om Attractions- Sphæren, men om en Firstjernes, en anden Sols Afstand, saavelsom om Afstanden af Cometens Aphelium fra 1680 (dette til vort Solsystem horende Verdenslegeme, der, saavidt vor nærværende Kundftab naaer, fjerner sig længst bon fra Solen), man her bringes i Erindring, at den os nærmeste Firstjerne er, ifølge de seneste Parallare-Bestemmelser, endnu fulde 250 Gange længere fra Solen end denne Comet i sit Aphelium. Dette Uvgjor iffun 44 Urannsafstande, medens Stjernen a i Stjernebilledet Centcmren er 11000, og med endnu større Roj-