Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

89 der ifølge Goldschmidts Beregning endog gaaer udover Jupiters- banen, horer altsaa til de meget faa, hvis Solnære er fundet hiinstdes Mars. Dens Omløbstid er 739/ioo Aar, og dens Banes Form er maaske en Følge af den store Nærhed, hvori den mod Slutningen afAaret 1839 befandt sig til Jupiter. Naar vi betragte Cometerne i deres sluttede elliptiske Baner som Led af vort Solsystem, og da nærmest tage Hensyn til de store Arers Længde, Excentriciteternes Størrelse og Om- løbenes Varighed, faa staae med Hensyn til Omløbstiden de afEncke, Biela og Faye opdagede tre planetariske Cometer nær- mest: den af Messier 1766 opdagede Comet, som Clausen anseer for identisk med den tredie Comet fra 1819; og den fjerde fra samme Aar, som Blanpain opdagede, og afClausen ansees for identisk med Cometen fra 1743, men hvis Bane, ligesom den Lerellffe Comets, er Undergaaet store Forandringer, som Følge af Jupiters Nærhed og Tiltrækning. Disse tvende sidstnævnte Cometer synes ligeledes fun at have en Omløbstid af ikkun 5 til 6 Aar, og deres Aphelier falde i Egnen af JUpitersbanen. En 70- til 76-aarigOmlobstid have: den for Theorien og for den physiske Astronomie faa vigtig blevne Halleysie Comet, som sidste Gang (1835) var langt mindre pragt- fuld, end man efter Beretninger, om hvorledes den tidligere har viift sig, skulde have formodet; den afOlbers (6. Marts 1815) og den af Pons i Aaret 1812 opdagede Comet, hvis elliptiske Bane blev bestemt af Encke. Jllgen af de tvende sidstnævnte have været synlige med det blotte Dje. Med Hensyn til den store Halleyske Comet kunne vi nu allerede med Vished sige, at den ni Gang er vendt tilbage fra sin lange Reise, da det ved Laugiers Beregninger^ for kort Tid tilbage er godtgjort, at Banen af Cometen fra 1378, som findes i den af EdUard Biot leverede chinesiffe Comet-Tabel, er identisk med den Hal-