Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

88 Hurtighed kunne unægtelig Udøve en betydelig Kraft; men naar Laplace beviser, at der maa tilsirives Cometen fra 1770 en Masse, som endnu ikke Udgjor Vsooo af Jordens, saa nedsætter han endogsaa i Almindelighed Cometernes Middel-Masse med en vis Sandsynlighed langt Under ^Ziooooo af Jordmassen eller omtrent til en ^1200 af Maanens Masset Den Bielaffe Comets Gjennemgang gjennem vor Jordbane maa man ikke for- verle med densSammentræffen medJorden eller densTilnærmelse til samme. Da Cometen saaledes den 29. Octbr. 1832 passerede Jordbanen, var Jorden endnu en heel Maaned, d. e. omtrent 11 Millioner Miil, fra dette Punkt. Banerne af de tvende foranførte Cometer med kortOmlobstid skjære ogsaa hinanden; og man har med Rette fcemærfet81, at ved saa mange Perturbationer, hvilke saa fmaa Verdenslegemer ere underkastede af Planeterne, de mU li g v iis, naar Modet sinlde intræffe ved Midten af Oc- tober, maatte kunne yde Jordbeboerne et vidnnderligt kosmiskt Sknespil ved deres Kamp med hinanden, det vil sige: en gjensidig Gjennemtrængen eller Sammenklæben, eller en ved udtømmende Udstrømning frembragt ødelæggelse. Af saadanne Begivenheder, Følger af den Afvigelse, som frembringes ved perturberende Masse eller ved de hinanden primitiv krydsende Baner, har der maaflee i Løbet af Millioner Aar tildraget stg mange i de ætheriske Rvms Umaalelighed: isolerede Begiven- heder, der ligesaa lidet have været almindelig virkende eller verdensomformende, som en Vulkans Udbrnd eller Jndstyrtning ere det i Jordens snævre Kredse. En tredie Comet med kort Omløbstid er den, som den 22. November 1843 opdagedes paa det PariserObservatorium af Faye. Dens elliptisieBane kommer Cirkelen langt nærmere end nogen af de hidindtil bekjendte Cometers. Den er inde- fluttet imellem Mars's og Satvrns Baner. Fayes Comet,