Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

87 Samklang imellem Observation og Beregning, ført til den meget sandsynlige Antagelse af en i Verdensrummet udbredt, Modstand ydende, dunstformig Materie. Herved formindfles Tangentialkrasten, og med denne Cometbanens store Are. Dernæst synes denne Modstands Coefficient noget forstjellig før og ester atCometen har passeret Periheliet, hvilket maaskee kan soranlediges ved en Formforandring, som denne lille Taagestjerne Undergaaer ved sin Gjennemgang, samt ved en derved foranlediget forstjellig Indvirkning af Verdensætherens ulige tætte Stig79* Disse Kjendsgjerninger og deres Udgrundelse hore til den nyere Astronomies meest interessante Resultater. Naar desuden Enckes Comet tidligere har givet Impulsen til at underkaste Jupiters for alle Perturbationsberegninger saa vigtige Masse en flarpere Prove, saa har ogsaa senere dens Lob ydet os den forste, ihvorvel kun approximative, Bestemmelse af Merkursmassen. Paa den sorste Comet med kort Omlobstid, nemlig Enckes Comets med en Omlobstid af SVa Aar, fulgte snart, 1826, en anden, der ligeledes er planetarisk, hvis Aphelium vel ligger hiinsides Jupiter, men dog langt indenfor Saturn- banen. Det et nemlig Bielas Comet, der har en Omløbs- tid af 63/4 Aar. Den har et endnu svagere Lys, end Enckes, og gjennemlober sin Bane ligesom denne og' som alle Planeterne fra Vest mod Øft (den er retløbende) medens den Halleyste Comet har en aldeles modsat Retning. Den har givet det forste sikkre Erempel paa en vor Jordbane stjcerende Comet. Den Bielaske Comets Bane er saaledes af den Natur, at dette Verdenslegeme kan bringe os i Fare, saa- fremt man tor kalde ethvert overordentligt, i historiske Tider endnu et oplevet og i sine Folger ikke med Vished bestemmeligt Naturphænomen, farebringende. Smaa Masser med uhyre