Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

86 klare af Stillingen i Banen og afAfstanden fra Solen. Den tyder ved enkelte Individer visseligen paa indre Fortætnings- processer, samt paa forhøjet eller formindstet Reflectionsevne medHensyn til det laanteLys. VedCometen fra 1618, saavelsom ved den med treaarigt Omlob, har Hevelms og, efterat dette mærkværdige Phænomen længe havde været upaaagtet, den talent- fulde Astronom Valz i Nismes fundet Kjærnen i Solnære for- mindstet, og i Solfjerne forstørret. Regelmæssigheden ved Rmn- fangets Forandring, i Forhold til Afstanden fra Solen, er hoist paafaldende. Phænomenets physifle Forklaring tor vel neppe søges i den ved større Solnærhed mUligviis mere kondenserede Verdensæther, da det vil være vanfleligt at forestille sig Comet- kjærnens dunstformigeOmhylning somblæreformig og mgjennem- trængelig for Verdensætheren^. Den saa forskelligartede Erentricltet ved de elliptifle Comet- baner har i nyere Tid (1819) ført til en glimrende Berigelse af Kundskaben om vort Solsystem. Encke har opdaget Til- værelsen af en Comet med saa kortOmlobstid, at den forbliver aldeles indenfor vore Planeters Baner, ja at dens Aphelmm falder imellem de smaa Planeters Baner og Jnpitersbanen. Dens Ercentricitet er altsaa 0,845, naar Junobanens, der blandt alle Planet-Baner harden storsteErcentricitet, er 0,255. Man har flere Gange, omendfljondt vansteligen, kllnnet see Enckes Comet med blotte Dine (i Enropa 1819; i Ny-Holland saaeRünker den 1822.) Deys Omlobstid er omtrent 31/s Aar; men ved om- hyggelig Sammenligning af dens Tilbagevenden til sit Perihel er fremgaaet den mærkværdige Kjendsgjerning, at Omløbene fra 1786 til 1838 paa den meest regelmæssige Maade have i dette Tidsrum af 52 Aar forkortet sig henved l8/io5)age. En saa mærkværdig Kjendsgjerning har, for, ester den omhyggeligste Paaagtelse af alle planetariffe Perturbationer, at tilvejebringe